Mit liv som Ellens far

10 TING JEG STUDSER OVER I PAW PATROL

5. august 2017

Jeg er stor fan af fjernsyn, og det fede ved fjernsyn er, at uanset hvor gammel du er, så er der noget indhold, der passer til dig. 

Jeg er selv kommet i Lene Beier og Mikkel Beha-alderen, hvor jeg sluger alt, hvad de to laver råt.
For nylig er jeg startet med at se “Kurs mod fjerne kyster”, og jeg tager mig selv i at sidde og drømme mig ud på de syv verdenshave. Og selvfølgelig savle over Theis og Emil.

Og Lene Beier kan ikke så meget som at tænke på at bygge et lille skur eller finde en kæreste til en brovten landmand, uden at jeg sidder klinet til skærmen.


 

ELLENS TV-VANER

Efter at være blevet far har jeg ikke længere kun ansvaret for mine egne tv-vaner, men også for Ellens.
Ellen er blevet to år, og hun er allerede godt begavet, når det gælder tv.

Hun har haft sin Teletubbies-periode, men nu synes hun det er lidt lala.
Eller Laa-Laa… Po.

Så har hun haft sin Postmand Per-periode, men nu har hun heldigvis gennemskuet, hvor pivringe han er.

I sidste uge tog vi så hul på næste kapitel i Ellens tv-liv… nemlig Paw Patrol.

Paw Patrol er en flok hunde, der arbejder som redningshunde. De har alle sammen forskellige egenskaber. Der er en brandhund. Der er en hund, der arbejder som politimand. En der går meget op i genbrug, en der kan flyve helikopter. En der kan bygge alt og så en der kan dykke.
Paw Patrol er ledet af en 10 årig! dreng ved navn Ryder.

Paw Patrol holder til i Adventure Bay og her kan byen borgere så ringe til Ryder, hvis der opstår problemer som Paw Patrol skal tage sig af.

Ellen elsker Paw Patrol, og derfor er jeg indlagt til at se det, men jeg må indrømme, at der er nogle ting, jeg studser over. 

 

TI TING, JEG UNDRES OVER I PAW PATROL

1)
Hvordan håndterer Paw Patrol situationen, når Skye er i løbetid.

Jeg siger ikke, at hun ikke kan passe sit job. Men en ting er det blod, der må komme i flyveren. Noget andet er hvorvidt de andre medlemmer af Paw Patrol kan holde sig i skindet. De er jo hanhunde for faen.

 

2)
Hvorfor har jeg aldrig set Ryder have hundeposer med ude på mission.

Jeg skulle for nylig passe en beagle i 3 timer. Den sked 4 gange. Det MÅ ske for Paw Patrol også, og jeg mener, at Ryder bør være ansvarlig nok til at rydde op efter sig selv.

 

3)
Hvem prioriterer Paw Patrols opgaver.

Jeg så et afsnit i dag, hvor de rykkede ud til en dreng, hvis sæbekassebil var gået i stykker.
Det synes jeg ikke er alvorligt nok til at sende Paw Patrol ud.
Tænk nu hvis rådhuset var gået i brand imens. 

 

4)
Hvorfor har alle byens borgere Ryders telefonnummer?

Han er 10 år! Hvis du er en gammel pizzabager, så mener jeg ikke, du bør have nummeret på og ringe til en 10 årig, når du kører galt. Det er et enormt stort ansvar for så ung en mand.
5)
Hvorfor har borgmester God Glad en kylling med over alt?

Jeg siger ikke, at en borgmester ikke må holde høns. Jeg siger bare, at hvis Frank Jensen kom valsende ind på Rådhuset med en kylling i en rygsæk, så tror/håber jeg, han ville blive sendt hjem igen. 

 

6)
Bør der ikke være en grænse for hvor ofte du må komme galt afsted.

Jeg har ikke set alle afsnit endnu, men hver gang jeg har set ham havbiologen med de store briller, har han været i problemer. Er det måske på tide, at han kigger indad istedet for hele tiden at belemre Paw Patrol.

 

7)
Hvordan undgår Ryder at alle folk stopper op for at ville klappe hans hunde.

Samtlige hundeejer oplever at fremmede vil klappe og ae deres hunde og høre, hvad de hedder og hvilke race de er. Det har jeg aldrig set ske for Ryder. 

 

8)
Hvordan forholder Adventure Bays allergikerer sig til, at byens redningstjeneste er hunde.

 

9)

Hvor er Ryders bagland i alt det her?

Er der nogle forældre, der sikrer sig, at han også har nogle menneskevenner. Jeg siger ikke, at man bliver skør af at have så meget kontakt med hunde. Jeg siger bare, at jeg er stødt på nogle hestepiger i mit liv, der var så meget sammen med heste, at de begyndte at vrinske.

 

10)
Fungerer poter overhovedet på en touchscreen?

Hundene har alskens tekniske hjælpemidler. Men virker poter overhovedet på en touchscreen. Havde jeg haft en hund, kunne jeg have afprøvet det med det samme. Det har jeg desværre ikke.
Er der nogen, der vil teste det for mig?

 

 

Alt i alt er Paw Patrol skide godt dog. Men jeg glæder mig til at følge Ellens tv-udvikling. Jeg tror det næste bliver Badehotellet, når den nye sæson kommer.

You Might Also Like

29 Kommentarer

  • Svar Camilla 5. august 2017 at 14:18

    Min mand har en teori om, at Ryder er en møg forkælet milliardær søn, som har hele byen som sin legeplads. Og at alle de andre er betalt for at deltage. For en by ville da ikke kunne fungere i virkeligheden med så inkompetente voksne (og så få af dem!) 🙂

  • Svar Mira 5. august 2017 at 14:50

    Yes, poter virker på en touch screen..

  • Svar Sine 5. august 2017 at 14:51

    Åh jeg er vild med det her! Tak for dagens grin, mens min søn sidder og ser Paw Patrol
    Har kun kendt din blog her i nogle uger, men for faen jeg er skør med den! Er nu fast læser!

  • Svar Lise J Jepsen 5. august 2017 at 15:17

    Jeg har undret mig over de samme ting, desuden også:

    – hvorfor er det kun hunde der kan tale i Adventure Bay. Hvorfor ikke andre dyr?
    -er der andre hunde i adventure Bay?
    – hvorfor er kønsfordelingen 5 drenge, 1 pige?
    – hvem financierer Paw patrol? Skat?
    – bor Ryder i hovedkvarteret eller har han et hjem?
    – hvorfor bliver de ved med at redde Borgmester Humdinger når han nu er sådan en nar?
    – hedder den borgmester Fodglad?
    -hvorfor bliver Chase fremstillet som lederen?
    -hvorfor har man ikke fundet en skuespiller der kan udtale engelsk R til ham der lægger stemme til Chase? (“Klar til aktion Wyder, klar!”)
    – hvem laver mad til hundene og Ryder?
    -siger Chase virkelig “røw røw”
    – hvorfor gør hundene også, når du nu kan tale menneskesprog? Har de aftalt at kommunikere indbyrdes på menneskesprog?
    -hvordan styrer de deres biler med poter?
    -er Farmer Al og Farmer Yumi gift? Eller er der to bondegårde i Adventure Bay?

    Hilsen en mor der havde følgende ordudveksling med sin femårige datter:
    Martha: “må jeg få en tår cola mor?”
    Mig: “ja du må gerne smage”
    Martha: “er det med leversmag?”
    Mig: “nej! Det er med colasmag”

    • Svar Rikke 6. august 2017 at 9:31

      klasse eftertænksomheder!

    • Svar Christina 6. august 2017 at 10:24

      Svar på en af dine spørgsmål. Ja farmer Al og farmer Yumi er gift bliver de i et af afsnittene 🙂

    • Svar Helle 6. august 2017 at 10:47

      Lise de farmer Yumi og farmer Al bliver gift i et afsnit i sæson et eller to 🙂
      Hilsen en mor, hvis søn også er meget glad for Paw Patrol

    • Svar Charlotte E. 6. august 2017 at 12:57

      Altså, jeg må rette dig. Der kommer flere hunde i løbet af sæson 2 og 3 (?) – Både Tracker, som er en hanhund med superhørelse og som kan begå sig i junglen og endnu en hunhund som hedder Everest. Everest er en husky-lignende race som kan alt indenfor sne- og isredning. Hun er HITTET herhjemme hos Lukas på 4! Derudover kommer endnu en tæve til serien, en prinsesse som hedder Sweetie.
      Ja, hannerne er stadig i overtal, men der kommer flere og flere damer ind i billedet – og så kan man for alvor bekymre sig om løbetider og superhvalpe

  • Svar Ann 5. august 2017 at 15:30

    10: Hundepoter fungerer fremragende på touchscreen 🙂

  • Svar Patricia Ibsen 5. august 2017 at 16:09

    Min søn, der også lige er fyldt 2, er også helt pjattet med Paw Patrol og vi har set begge sæsonerne på Viaplay igennem mindst 3 gange, så det giver lidt stof til eftertanke … Jeg har blandt andet undret mig over at Paw Patrol hundene er de eneste dyr der snakker menneskesprog Selv ikke engang borgmester Humdingers killingeversion af Paw Patrol kan menneskesprog…

  • Svar Stine 5. august 2017 at 18:39

    Bare vent til det bliver brandmand Sam der er det store hit. Der er det én dreng der står for samtlige brande og alskens ulykker.. godt der er 4!!! ansat på brandstationen.. Tror det samfundsøkonomisk kunne have betalt sig, bare at sende den klart forstyrrede dreng med pyromaniske træk på et hjem med konstant overvågning.

  • Svar Hanne 5. august 2017 at 19:09

    Glæd dig ikke til “Dora The Explorer”-perioden. Der bliver man seriøst træt af ræven der konstant prøver på at stjæle fra Dora…… Ræven må virkelig komme fra en ressource-svag familie der ikke rummer ham

  • Svar Jennifer 5. august 2017 at 19:11

    Ja en hunds poter virker på en touchscreen

  • Svar Bjørn Beyer 5. august 2017 at 19:39

    Hej Thomas
    Jeg har set alle afsnit af sæson 1 og 2 flere gange end jeg kan tælle.
    Og der er så mange flere ting der er galt (du må lave en op følger når du er kommet igennem) men jeg kan ikke forstå at ham havbiologen stadig tager på tur med hans mega irriterende fætter. Nok må være nok
    Vi er hoppet videre på Gurli gris (hendes far er for meget)
    Med venlig hilsen Bjørn Beyer (far til Carla snart 3år)

  • Svar Bianca Michelsen 5. august 2017 at 19:50

    Kan informere, at poter virker på en touchscreen

  • Svar Pia Jensen 5. august 2017 at 20:06

    Kan oplyse at både hundepoter og kattepoter virker på touchscreen:)
    Der er endda lavet et (måske flere?) spil til katte på ipad:) noget med en fisk der svømmer rundt:)

  • Svar Julie 5. august 2017 at 20:34

    Glæder mig til at se denne liste i en modificeret udgave når I kommer i Brandmand Sam fasen ‍

  • Svar Emilie 5. august 2017 at 20:35

    Som svar på dit spørgsmål: Min hund kan spille piano tiles, så ja – touchscreen virker også på poter

  • Svar Emil 5. august 2017 at 20:40

    Til 10’eren er svaret, at de gør, og så ordner deres gear resten (Far til en 2 år 8 mdr.’s knægt der uden tvivl har været alle sæsonerne igennem efterhånden)

  • Svar Rikke 5. august 2017 at 21:41

    Niks her virker hundepoter ik på touch screen

  • Svar Hundeejeren 5. august 2017 at 22:14

    Til 10 – ja. Både poter og snude virker på touchscreen.

  • Svar Rikke 5. august 2017 at 22:34

    Hundes poter virker på touch!
    Mega irriterende når hunden vil i kontakt at den bare kan lægge poten på skærmen og så fucke det man havde gang i op.

  • Svar Christina Fruergaard-Pedersen 6. august 2017 at 10:30

    “Bøf, bøf”… En mærkelig måde at gø på. Men mine børn på 4 er også helt solgt til Paw Patrol.

    • Svar Cæcilie 6. august 2017 at 13:40

      Ha ha, hvor godt Det vil dog være noget af et arbejde, hvis samtlige tegneserier skulle et realitetstjek igennem.

  • Svar Cæcilie 6. august 2017 at 13:37

    Måske badehotellet som det næste. Min datter på snart 5 er dog så godt opdraget, at vi har set Beier bygger sammen!

  • Svar Malene 6. august 2017 at 15:37

    Så skal du prøve at tjekke serien Timmy-tid ud. Det er også en svimlende god serie. Dyrene udtrykker sig kun med dyrelyde, og alligevel kan man følge handlingen fuldt ud

  • Svar Bjørn 6. august 2017 at 18:19

    Og det mest bekymrende når vi set det herhjemme: hvorfor skal de hunde slikke Ryder? Det er simpelthen for mærkeligt, når de også kan tale!

  • Svar Maria 9. august 2017 at 21:28

    Hold. nu op hvor er det godt!! Elsker nummer 5

  • Skriv et svar