Mit liv som jyde

DE 20 FEDESTE TING VED AT VÆRE FRA JYLLAND

19. marts 2017

Jeg er fra en lille by i Jylland, der hedder Sønder Felding. 
Det er et skønt sted at vokse op. Mine forældre bor der stadig, og jeg besøger dem så tit, jeg kan komme til det.

Selvom jeg har boet i København i snart 10 år, så føler jeg mig stadig meget jysk – og jeg er stolt af at være fra Jylland med alt, hvad det indebærer såsom glæden ved Crocs og interessen for håndbold.

Nu har jeg samlet en liste over de 20 ting, jeg bedst kan li’ ved at være fra Jylland.
Hvis du selv er jyde, kan du måske genkende et punkt eller to. 
Og hvis du ikke er, kan du måske lære os lidt bedre at kende.

 

Nummer 1:

DU kunne selvfølgelig kravle, før du kunne gå.
Og så kunne du bakke med trailer lige umiddelbart efter.
I København er det ikke en skam ikke at have kørekort, selvom man er helt oppe i 20’erne.
Hvor mærkeligt det så end lyder.

Nummer 2:

Du behøver ikke at have læst på universitetet for at bestille en kop kaffe.

Cortado-machiatodi og laktosefri soja mælk… Nej tak du, den skal bare være sort.

Nummer 3:

Du behøver ikke betalte entré for at se en ko blive malket.

Nummer 4:

Du tænker før du taler. Nogen gange taler du endda slet ikke, uanset hvor meget du har tænkt.

Nummer 5:

Du har erfaringer med levende dyr – og du har formentlig haft en levende gris med, da du holdt din polterabend 

Nummer 6:

Tun er ikke noget du spiser råt med pinde. 

Det er noget, du putter på din bil.

Nummer 7:

Du behøver ikke at låse din bil. Eller dit hus.
Jeg var godt op i 20’erne før jeg forstod, hvad en låsesmed var.

Nummer 8:

Du kender din nabo. Også selvom den nærmeste nabo bor 3 km væk.
I København kan din seng være 4 meter væk fra din underbos seng, uden at du aner hvad vedkommende hedder.
I Jylland har jeg aldrig sovet 4 meter væk fra nogen, jeg ikke vidste, hvad hed.
Det er jo bizart.

Nummer 9:

Mad behøver ikke se lækkert ud, før du sætter tænderne i det.
Det er det samme med pigerne – bare det smager af noget.

Nummer 10:

Du har ofte været sammen med de samme piger, som dine venner.
Det gør tit anekdoterne sjovere, når man har samme referenceramme.

Nummer 11:

Du elsker at spise risrand med gulerødder og rosiner i din suppe

Nummer 12:

Når nogen siger, at de ‘går til grænsen’, tænker du: 
Det virker dumt, når nu man kan tage bilen, og hvordan vil I få meget mere end en ramme Slots med hjem så?!

Nummer 13:

Du er en mester til at give folk øgenavne.
Du skal hedde Hans Traktor… fordi du har en traktor…. og du hedder Hans

Nummer 14:

Du tænker, at en parkeringsvagt er en god service.
Dejligt, du sådan holder vagt, mens jeg er parkeret her…

Nummer 15:

Fashion betyder mindre end, hvorvidt tøjet er rent.
Og du tager dig selv i at tænke, at en modeuge er lettere overgearet

Nummer 16:

En gade med butikker hedder en gågade.
Strøget er noget dit tøj kan være, når din mor/kone har haft med det at gøre.

Nummer 17:

Din geografiske viden er en sær størrelse. Alt øst for storebælt er København.
Til gengæld kender du navnene på samtlige små bitte flækker i Jylland.

Nummer 18:

Du kan bruge udtrykket ‘en plov’ og rent faktisk tale om en plov.

Nummer 19:

Du kan tage en tur i byen og drikke tæt uden at bruge en årsløn. 

Nummer 20:

Du er stolt af at være fra Jylland

You Might Also Like

50 Kommentarer

  • Svar Rie Johannesen 20. marts 2017 at 20:03

    Tak for påmindelsen om de jyske værdier
    Hilsen Rie
    (bosat lige ved siden af Sdr Felding… i Borris)

    • Svar Gry 20. marts 2017 at 21:30

      Udtalt Bårris!

  • Svar Tina 20. marts 2017 at 20:12

    Jeg har pudsigt nok skrevet et indlæg i dag, om det at komme fra Sønderjylland, der er nogle af de samme ting med.
    Men en af de ting jeg ikke har med, men hvor du virkelig rammer plet, er med øgenavne. Jeg nævner i flæng – Johnni Hehe, Johnni Hudafskrabning, Svin, Ko, Penis, Thomas Pandmand, Doc, æ Post osv

  • Svar Louise 20. marts 2017 at 21:15

    Nummer 19:

    Du kan tage en tur i byen og drikke tæt uden at bruge en årsløn.

    Første gang jeg var i byen i København…
    Entre på diskotek = 50 kr.
    SKULLE betale garderobe = 25 kr.
    Altså var jeg nede med 75 kr. og havde ikke fået noget at drikke endnu!!!
    I Gaden = gratis indgang, jakken smed man på en stol og hvis man lige var lidt frisk i baren gav 75 kr. mindst 8 shots/fadøl

    • Svar Lykke 21. marts 2017 at 21:43

      Fårk savner gaden, at smide jakken og fløjte rundt fra sted til sted alt efter, hvor man lige synes der blev spillet et godt nummer ! Kom aldrig rigtigt til at gå i byen efter jeg flyttede herover….

  • Svar Malene Skjelbo 20. marts 2017 at 21:32

    ja, det er meget sigende. 🙂
    Og især den med at kende naboen. Jeg er fra Kibæk, og kendte f.eks godt dig. Vi kørte i bus hver dag sammen til Gym.
    Jeg må dog tilføje… Kibæk er bare bedre end Sdr. Felding :-p

  • Svar Charlotte Gier Ventzelsen 20. marts 2017 at 22:23

    Og ejer, bartender og udsmider er den samme person på byens værtshus.

  • Svar Lena Brendstrup 20. marts 2017 at 22:35

    Jeg er udmattet af jyders evendelige trang til at definere forskellen på Københavnere og jyder. Jeg vil hjem til sjælland, så vi alle bare kan være mennesker. Har sku aldrig set den store forske, før jeg oplevede at blive jyde-moppet. Hold så op. Det er dumt

    • Svar thomas 20. marts 2017 at 23:18

      Det her handler ikke (kun) om forskellene – udelukkende om hvad jeg er stolt af.

    • Svar Karen 21. marts 2017 at 8:22

      Det er da en sjov lille leg som minder os om gode dage og en fælles baggrund med nogle gennemgående kendetegn. Eksemplerne her retter fokus på enkelthed og fancyfrie værdier og det er vist meget godt at minde sigselv om en gang imellem 😉

    • Svar R.L 21. marts 2017 at 9:02

      Husk nu, Lena Hængemule, at øgenavne er (næsten altid) ment på den gode måde i jylland.

  • Svar Louise Østergaard 21. marts 2017 at 0:32

    Elsker øgenavnene, havde selv de bedste venner i Anders Skovtrold, Ninja, Spilleren, Michael Ny, Michael Gammel – Jep det er vildt, Guf and the list goes on. Super godt beskrevet, og det er jo hvad du er stolt, ikke dyr at mobbe nogen.

  • Svar Ketty klit 21. marts 2017 at 1:08

    Du glemte at vi jyder kun har 2 sæt tøj. Arbejdstøj og sengetøj.
    Så den med modeugen………….

    • Svar Jette 23. marts 2017 at 9:31

      Ketty Gnavpot
      Du har misforstået det- der er tale om en jysk habit – campinghabitten

  • Svar Anne T. 21. marts 2017 at 6:55

    Det er en fantastisk liste – tænker at det er min mors jyske aner der slår igennem, siden jeg kan nikke genkendende og med stolthed sige at det også gælder for mig 🙂
    Er dog ikke helt med på rosiner i suppen og hvilken tun der skal på bilen ! 😀

    • Svar Vivi m Larsen 28. marts 2017 at 15:43

      Åh jo da. Kærnemælk suppe med rosiner. Himmelsk.

  • Svar Conny. Johannsen 21. marts 2017 at 7:10

    På restaurant i Kbh -hvor jeg betalte 35 kr for ET glas vand !!!!!!

  • Svar Susanne 21. marts 2017 at 7:21

    Jeg kommer fra Nordsjælland og har været bosat i Egtved i over 30 år. Og hold da op hvor har du bare ret. Jeg elsker at bo her

  • Svar Karen Marie Pedersen 21. marts 2017 at 7:24

    Jeg er stolt af at være Jyde fordi, at her er der renere luft end der er i. København. Her er heller ikke så meget BILLARM som der er der overe. Kort sagt herover kan man trække vejret uden og blive syg, og vi kan høre hvad den anden person siger, når vi snakker sammen.

  • Svar Louis 21. marts 2017 at 8:06

    En lille rettelse til nr. 6 det vil måske passe bedre med scooter, eller knallert.
    Men ellers ramte du a plet hver gang.
    Mvh. Louis
    Fra Ebeltoft

  • Svar Christine 21. marts 2017 at 8:11

    Det er dejligt og fint, at du er stolt af – og glad for at være fra Jylland (hvor min mor også kommer fra, så al ære og respekt – jeg er vel nærmest halv jyde så, eller…?);
    Og så er det vist alligevel godt, jeg blev født i Københavnstrup, så jeg godt må tale, selvom jeg ikke har tænkt det hele igennem på forhånd!

  • Svar Jens mikkelsen 21. marts 2017 at 9:16

    Jeg vil sige at jeg er mere taknemlig end stolt af at være fra jylland.

  • Svar Ulla Kjærgaard 21. marts 2017 at 9:30

    Helt fantastisk. Lige i øjet så enig

  • Svar Paul 21. marts 2017 at 9:45

    Jeg kommer fra Lolland og kan genkende mange af de samme ting derfra. Da jeg var 18 flyttede jeg til København, hvor jeg selvfølgelig bliv drillet med mit sprog. Som 25-årig flytter jeg til Jylland med start i Sdr. Felding. Bortset med mine startvanskeligheder med at forstå sproget, trives jeg fantastisk i det jyske. Det jeg sætter mest pris på er, at Jyderne er svære at imponere uden gedigen indsats. Og så sindigheden. På den baggrund forstår jeg ikke hvad alle de “jydofile” laver i København.

    • Svar Finn 22. marts 2017 at 7:40

      Hjælper Københavnerne med bla. at bygge, reparere og bruge statens penge 🙂

  • Svar Anders Bergström 21. marts 2017 at 10:12

    Fantastisk! Ikke mindre end!
    Og husk på, at København er smukkest når man ser den i bakspejlet på vej hjem!
    PS. jeg har fundet de samme værdier på landet i Sverige, bare med billigere biler – de’ fed!

  • Svar Pernille Agerlund 21. marts 2017 at 10:35

    Nummer 6 og 11 forstår jeg ikke Nummer 17 er jeg dybt uenig i. Det er omvendt. Alt udenfor s-togs nettet hedder for københavnere bare provinsen, og jyder kender trods alt gerne til Holbæk, Korsør osv. (Har i øvrigt ikke kørekort….)
    Men. 6 og 11? Opvokset i Herning er det ikke lige noget jeg fanger. Måske 12 år i Kbh har betydning…. og sagde du så forresten ikke, du ville komme igen, da du var i Rødovre for at se Herning spille hockey for 3, 4… 8 år siden?

    • Svar thomas 21. marts 2017 at 10:37

      6’eren er fordi man kan tune sin bil, så den kører hurtigere 😉
      Og 11’eren smager bare lækkert.

      • Svar Pernille Agerlund 21. marts 2017 at 11:02

        Aha. Det må være “kommer på din bil” der forvirrede. Havde der stået “gør ved din Puch”, så var den nok feset ind her.
        11 er bare underlig stadig Og godt sprunget over resten

        • Svar thomas 21. marts 2017 at 11:32

          Mht ishockey – har du ret. Jeg er slet ikke nok i Rødovre. Men næste sæson….!

  • Svar Grethe Sørensen 21. marts 2017 at 12:12

    hej THOMAS har du set jeg har skrevet til dig , men er ikke helt sikkert jeg er kommet på hilsen Grethe Sørensen

  • Svar Anders Hansen 21. marts 2017 at 13:54

    Tun, er altså noget du putter på din knallert.

  • Svar Jannie Batten 21. marts 2017 at 14:38

    Så sandt….åhhh hvor jeg savner Jylland.

  • Svar Laila Nielsen 21. marts 2017 at 15:08

    Tun din knallert, kun rosiner i kærnemælkssuppen og taknemmelig for at være Vendelbo…. og glad for at være jyde og stolt over at være DANSKER.
    Har boet i Kbh mange år nu bosat i vensyssel og kan kun give dige er … “det ik så ringe endda”

  • Svar Alice 21. marts 2017 at 17:24

    Du glemte at nævne småbys sladder og jantelov…

  • Svar Annita Buurgaard 21. marts 2017 at 18:22

    Hvor er det rigtigt, det hele kunne ikke have skrevet det bedre selv

  • Svar Morten Nissen 21. marts 2017 at 19:24

    Og så kan vi danne sætninger helt uden konsonanter. A’ æ’ u’ å’ æ’ ø i æ’ å

  • Svar Vivi Rasmussen 21. marts 2017 at 22:04

    Du glemte det med sproget.
    BØVLET og TRÆLS er nogle rigtig jydeord, der ikke rigtig findes på Københavnsk – måske fordi det hverken er bøvlet eller træls I København
    Sådan en liste der deler os i ‘os og dem’ er da iøvrigt virkelig TRÆLS. Hvor kunne det bare være fint, hvis der en enkelt gang blev fokuseret på de ting, der binder os sammen.

  • Svar Kaare 21. marts 2017 at 23:14

    Nemlig, ja

  • Svar Bente Ravnborg 21. marts 2017 at 23:37

    Det med naboer nr 8. Det må sgu være din egen skyld. Flyttede herover da jeg var 28 og har boet på alle broerne og er endt i Valby. Jeg har efter dage lavet min egen lille landsby alle steder og har kendt mindst 24 naboer indenfor den første uge – det er ret simpelt og de fleste (90% er jo jyder).

    Og nr 9: Vi tøser har sgu aldrig haft brug for referencerammer til vores fyre – hverken i Jylland eller i København

  • Svar Azraeline 22. marts 2017 at 13:37

    Her i det smukke “UdkantsDanmark” = Det RIGTIGE Danmark, er det ikke nødvendigt at gældsætte sig selv og sine (evt kommende) børn resten af livet for en bolig af en ordentlig størrelse og moderne indrettet, faktisk kan du mange steder få en bolig (læs hus) på 160+ kvm til under en million og F… hvor er der mange vildt fede af dem “herude hvor kragerne vender” – og de er stolte af det 😀

  • Svar Jytte 22. marts 2017 at 22:39

    Og så er der den med Valby bakke, den opstod der hvor Jyderne skrabte lortet af træskoenen, da de flyttede til København.

  • Svar Stine / Lille My 23. marts 2017 at 7:53

    Haha! Det med øgenavnene er spot on. Jeg er opvokset et meget lille sted i Jylland og her havde vi blandt andet typerne; Dræber Jan og Kusse Karsten……… Og nåh ja, Fætter Gris.

  • Svar Linda 23. marts 2017 at 19:29

    Ha ha ha de jyske øge navne er bare gode. Her på egnen kommer fornavnet først. Vi har både en “kaj-øl” og en “Fritz-farlig” ( Den sidste er noget med hans ebner som bilfører at gøre)

  • Svar Jesper Sørensen 27. marts 2017 at 23:33

    Jo der er mange forskelle.

    Jylland er fx der første sted i verden jeg har fået en opbagt, altså med meljævning, bearnaise.

    Og stedet man tager en ternert, kortærmet Jack&Jones skjorte på, når man skal til halbal, eller hvad der nu er i boxen, men “også vil være så’en lidt smart i det”.

    Eller generelt bare stedet hvor man har travlt med at snakke om hvor dumme københavnere er, fordi de ikke har indset glæderne ved traktortræk og momsundragelse.

    Men ak ja, i det bagudstræbende romantiske lys er der nok meget fedt der over

  • Svar Petrus 3. april 2017 at 0:05

    I Skjern huserede blandt andre Jan Rap, Tato-Ole, Voksne Flemming, René Halvfærdig, Peter Tændrør, Benny Bomstærk, GuldTommy, Peter Bandit og Søren Subwoofer. Og så var der en politibetjent, hvis navn ingen kendte, men han blev kaldt Rødskæg.

  • Svar Ash 13. april 2017 at 14:01

    Du kan bevæge dig mere end 500 meter for at besøge venner og familie, helt uden at brokke dig. F.eks, helt til Sjælland, selvom der tilsyneladende er meget, meget langt den anden vej.

  • Svar anne mette jørgense 30. juni 2017 at 0:31

    Jyder har verdens største grimme kæft!

  • Svar HERNING SKAL KUNNE SES FRA MÅNEN - THOMAS SKOV 10. juli 2017 at 7:56

    […] Læs også gerne mit indlæg om “De 20 fedeste ting ved at være fra Jylland” […]

  • Svar DEN MEST GENERELLE BOGANBEFALING DU VIL LÆSE I DAG - THOMAS SKOV 14. juli 2017 at 0:18

    […] er lister over dette og hint. Som fx fede ting ved at være jyde eller ting, jeg er bange for på nettet. Der er indlæg om at være far. Der er spændende […]

  • Skriv et svar