Ellen Mit liv som Ellens far

20 TEGN PÅ AT DU ER FAR TIL ET BARN PÅ HALVANDET ÅR

13. marts 2017

Nu har jeg været far i lidt over halvandet år, og jeg elsker det.
Det er enormt bekymringsfuldt. Det er hårdt. Men mest af alt er det bare skide sjovt.
Jeg har lavet en liste med 20 tegn på, at dit barn er cirka 1,5 år.

 


Nummer 1:
Din playliste på Spotify er fuldstændig ødelagt af Bjørnen Bjørn.

Han er for øvrigt en bjørn.
Nogen tror, han er en hund, og nogen tror, han er en bamse.

Der er sågar også nogen, der tror han er en dreng. Men Bjørnen Bjørn ER en bjørn

 

 

Nummer 2:
Du kigger med lige dele beundring og frygt på dit barns iPad-evner.


Ellen kan allerede springe annoncer over på Youtube. Det er imponerende, men også lidt skræmmende.

“Så meget har hun da ikke brugt den?” siger jeg, mens Ellen lige vælger at acceptere nogle cookies og begynder at kode en hjemmeside.

 

 

Nummer 3:
Det kan sagtens tage et kvarter at gå op af trapperne… selvom der kun er fem trin.


“VIL SELV!”

 

 

Nummer 4:
Du er begyndt at være bedrevidende over for helt nybagte forældre


Du begynder at sige ting som:

“Bare rolig… det er bare en fase. Husk små børn, små problemer…. store børn… aaaarghh”
UNDSKYLD, nybagte forældre

 

Nummer 5:
Du tænkte, at en Ferrari kunne accelerere hurtigt, men at se dit barn gå fra glad til ulykkelig er en helt ny dimension af fart.


Hele verden kan brase sammen, hvis den skide træbrik til puslespillet ikke vil som Ellen vil.

 

 

Nummer 6:
Du har vænnet dig til at sætningen “Jeg henter i dag” ikke refererer til hverken pizza eller øl. Langt fra.


Til gengæld er det en lovlig udvej til de fleste kedelige møder. “Jeg skal hente”

 

 

Nummer 7:
Du må af og til forklare dit barn, at hun altså ikke kan spise æg direkte fra bakken


Ellen kan åbne køleskabet selv. Og det gør hun. Det er ikke småting hun forsøger at spise direkte fra køleren. Hvidløg, ingefær… ja og æg.

Nummer 8:
Du kan ikke huske, hvornår du sidst har været på arbejde uden børnesnot på tøjet.


Hver gang der er modeuge håber jeg, at snotstreger på brystkassen bliver trendy. Så bliver jeg den mest moderne mand i verden.

 

 

Nummer 9:
Du føler, du burde kunne huske navnene på samtlige børn, når du henter i vuggestuen


“Hva så Ellen har du leget sammen med… øhh … ham der i dag”

 


Nummer 10:
Du har lyst til at kaste Peter Plys-puslespillet ud af vinduet, når I har lagt det 23 gange… i træk.


Serr, Ellen…. igen?

Nummer 11:
Du kan ikke lade være med at tænke på, hvor elendig en post Postmand Per rent faktisk er.


Selv helt simple opgaver fucker han op. Hvis PostNord har haft sådan nogle som ham ansat, er der ikke noget at sige til, at det er gået galt…. Og slap nu af med at tage dyr med på job.

 

Nummer 12:
Du bliver stadig frustreret over al den tid, der går med at sige: “Nu SKAL du altså sove”


Jeg fortryder, alle de timer jeg må have holdt mine forældre vågne i 80’erne. Undskyld.

Jeg har forberedt min hævn.

 

Nummer 13:
Du blir irriteret, hvis din barnepige har fået dit barn til at sove på tre sekunder.


Det er selvfølgelig dejligt, men det er også lidt træls, når man nu selv kan bruge flere timer på en putning.

Nummer 14:
Det er sgu blevet sjovere…


Selvom det første halvandet år var skønne, så bliver det sjovere og sjovere hver eneste dag.

Det må være som at være gået fra et tv i sort/hvid til et tv i farver

 

Nummer 15:
Du kan ikke lade være med at tænke, at lige netop dit barn er MEGET klogt i forhold til sin alder.


“…Ej, det kan andre på hendes alder helt sikkert ikke”

 

Nummer 16:
Du begynder så småt at lære hende sjove ord.


Som fx Nem-ID, hvilket jo ikke i sig selv er sjovt, men når et barn på 1,5 år siger det, er det.

 

 

Nummer 17:
Du smelter hver eneste gang, dit barn siger FAR


Og det gør Ellen tit. Hun har først for nylig lært at sige mor….

Det er selvfølgelig ikke en konkurrence… men jeg vandt.
Nummer 18:
Du har det nærmest som om du kender Netsundhedsplejersken Helen privat.


Jeg har fået revolutioneret mine internetvaner. Markant.

 

Nummer 19:
Dit hjem er efterhånden børnesikret i helt op til 90 cm

 

Det er længe siden, jeg lod små dimser ligge på gulvet – og for hver dag rykker dimseniveauet op.

 

 

Nummer 20:
Du føler dig som en mineryder, når du skifter bleer.

 

Som barnet vokser, så gør størrelsen på bleer også… og det kan stadig være enormt udfordrende, at desarmere sådan en krabat.

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Svar Jonatan clausen 13. marts 2017 at 19:43

    Genialt beskrevet og skræmmende sandt!

    • Svar thomas 13. marts 2017 at 20:34

      Tak! Godt at høre, at jeg ikke er alene 😉

  • Svar Charlotte Petersen 13. marts 2017 at 21:09

    Selvom jeg godt nok ikke er far, men mor, så er alt dette sandt! My GOD, hvor er jeg træt af at læse den samme bog om hunden Plet, igen og igen og igen og igen….. Og sjovt nok, er næsten halvdelen af børnene i Postmand Per rødhårede. Men den eneste rødhårede voksen i byen er PER!

    Nå, men tak for god læsning. Det gav bestemt et smil på læben. ☺

  • Svar Niklas 13. marts 2017 at 21:10

    Skægt og skørt! Bliver nødt til at spørge hvor du har det device fra, som du brugte i Ellens bamse til bl.a. at lave en “Ole Wedel bamse”..

    Venlig hilsen Niklas

  • Svar Andreas Prescha 13. marts 2017 at 22:07

    Tak for skøn læsning, spot on!

  • Svar Mikkel nielsen 13. marts 2017 at 22:11

    Hahaha det er virkelig morsomt. Især den med at ens barn er særlig hurtigt eller foran de andre. Appropos det med at lære dem ord – jeg har også en som i dag er 4. Da hun var 2,5 lærte jeg hende at sige Mogadishu, og bagefter lærte jeg hende at sige det, når jeg spurgte hvad hovedstaden i Somalia hed. Du skulle se pædagogerne i børnehaven da hun startede dernede, det var et syn for guder. De var ved at falde ned af forargelse, og jeg var ved at dø af grin!!

    • Svar thomas 13. marts 2017 at 22:35

      Haha… Jeg har lært Ellen, at når jeg skriver noget på et stykke papir skal hun sige Ellen…
      Når jeg så rent faktisk skriver Ellen… ja, så kan hun jo læse…
      Hun er et geni

  • Svar Marie 13. marts 2017 at 22:29

    11b
    Du bliver vanvittig over HVOR lidt omløb i hovedet resten af karaktererne i Grønnedal har i forhold Per.

    • Svar thomas 13. marts 2017 at 22:34

      Jamen, hvad er det, der sker i den by?!
      Nu har jeg netop sat Morten Spiegelhauer på sagen. I min Instastory…
      Jeg forventer, at Operation X løser det her ;-))

  • Svar Vicki 13. marts 2017 at 22:41

    Nr. 14 er så rigtig og hvor er det forfriskende at se nogle indrømme det og stå ved, at selv om de små pus er så fine og dufter dejligt når de er helt små, så er det bare sjovere når de bliver lidt større og kan lidt mere 🙂

    • Svar thomas 13. marts 2017 at 22:45

      Personligt synes jeg også, at jeg selv bliver sjovere og sjovere med årene 😉
      Emilie er ikke enig

  • Svar POSTMAND PERS MUS-SAMTALE - THOMAS SKOV 15. marts 2017 at 0:27

    […] Forleden delte jeg en liste med 20 tegn på, at du er far til et barn på halvandet år. […]

  • Svar Carsten Vestergård 15. marts 2017 at 11:51

    Bekymringsdelen bliver kun værre – trust me. Jeg er jublende lykkelig far til fem og stadig bekymret, men nu mest over nye kørekort og den slags. Jeg kan heldigvis altid påberåbe mig at være ved mine fulde fem. Eller en anden stadardvending vi plejer at bruge hos os: Normalt kommer seks efter fem, men hos os var det så omvendt….

  • Svar Martin 15. marts 2017 at 20:14

    Min Wilma på 1,5 siger papa. Nooooj det er så sejt. Hun ved jeg blir stolt, så hun siger papa, og smiler til mig. Er Ellen også begyndt at samle sten op? Når vi krydser en indkørsel med sten så kan jeg roligt slå telt op og overnatte.

    • Svar thomas 15. marts 2017 at 23:55

      Ellen elsker at kaste med sten… det er ret træls, da vi bor i et glashus 😉

  • Svar Krista 16. marts 2017 at 14:54

    HAHAHA – det er bare sjovt og spot-on! Også selvom man er mor (og tabte den konkurrence, som jo ikke var en konkurrence …) 😉

  • Svar Josephine 18. marts 2017 at 11:03

    Nummer 18. Hvad gjorde mine forældre uden google og Helen?! Mest brugte vending herhjemme var det første år “det siger Helen”. 🙂

  • Svar TRAVLT TRAVLT TRAVLT - THOMAS SKOV 18. marts 2017 at 18:01

    […] af det, jeg har mest travlt med, er Ellen. Læs her, lidt om hvad det kræver at have en 1,5 […]

  • Svar Pernille 9. juli 2017 at 22:35

    Ha ha. Kan genkende mange af punkterne. Også nr 19 med det første barn. Jeg kan så fortælle dig at når nummer to kommer slækker man på børnesikringen. Min store dreng har jo ikke andet end små dimser og dutter og de er alle vegne. Nummer to lever livet farligt. Storebror: “Moar, må lillesøster godt vikle ledningen om halsen? “, Mig: “Ah nu hygger hun sig sådan” 😉

    • Svar thomas 10. juli 2017 at 12:42

      Haha – pas nu på 😉

    Skriv et svar