SORG OG SOVS

#INVITERET AF APPLE

Jeg har været i Amerika for at overvære præsentationen af Apples nye produkter. Måske burde den her lille tekst deklareres som #sponsoreret eller #reklame – jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg blev inviteret til Steve Jobs Theater i Californien. Jeg fik ikke penge for det, men jeg ville saftsuseme også have været klar til at betale for det selv.

Jeg har ikke lavet så meget kommercielt arbejde endnu, fordi jeg gerne vil have, at det skal være det rigtige match. Faren kunne være, at man lige pludselig reklamerer for deodorant den ene dag og for svinekød den næste – og så kan det til sidst være svært at vide, om det er noget man mener eller noget man er betalt for at mene.

Men her mener jeg det. Apple er det fedeste.
Jeg elsker min iPhone. Jeg elsker min Mac. Jeg elsker mit Apple Watch.
Derfor var invitationen til Amerika for mig, som det må være for en lille katolsk kordreng at blive inviteret til Vatikanet – bare uden fare for at… ja, det er lige meget.

Det var i hvert fald stort for mig.

 

PÅ TUR UDEN FAMILIEN

 

Jeg blev far til Otto i sommer – og det her med at have to børn føles meget ligesom at have … nå ja, to børn. Vi holdt ferie de første to måneder efter Otto blev født, hvor vi hyggede os alle sammen i sommerhuset uden at skulle nå noget.
I det hele taget har jeg ikke taget så meget arbejde ind her i efteråret, fordi jeg gerne vil have mere tid sammen med familien efter et travlt forår.

Og det er jo vidunderligt at være sammen med min familie. Døgnet rundt….

Når det så er sagt, så skal jeg da ærligt indrømme, at da de ringede og spurgte om jeg ville med Apple til Californien, der tænkte jeg da også – det betyder, at jeg kan få en hel nats søvn… i flere nætter i træk – og tænk sig, bare det at få lov til at flyve alene, uden børn, det er jo en kæmpe oplevelse i sig selv.

 

”Er du ikke bange for at få jetlag, når du nu kun skal være i USA i to dage?”

Jeg tror, at mange med børn kender følelsen af at have konstant jetlag det første stykke tid – så om det er tidsforskellen til San Francisco eller om det Otto, der gir mig jetlag – det kommer ikke så nøje.

 

Jeg ved godt, at det i princippet er Apple, der har den største andel i, at jeg kom afsted – men hvis ikke Emilie havde været så sej og forstående som hun er, så var det aldrig sket.

Prøv at forestil dig, hvordan du ville reagere, hvis du havde udsigt til at skulle være alene hjemme med to børn, mens din partner skrider til USA og har det lækkert.
Shit, man skal finde sit store overskud frem for at give plads til det – men det gjorde Emilie altså. Stærkt!.

 

Så lige pludselig befandt jeg mig altså på en flyver, iført støttestrømper og en sudoku-bog. Genialt.

Det var tilmed på de gode sæder, der kan lægges helt fladt ned – og jeg nævner det lige igen. Følelsen af at kunne ligge ned, tage en sovemaske på og SOVE – det var helt sublimt.

 

I DE HELLIGE HALLER

 

Vi har vel været omkring 1000 mennesker, der var inviteret i Steve Jobs Theater. Nogle af dem var Apple-ansatte. Resten var journalister fra hele verden. Nævn et land – og der var en journalist derfra.
Kina? Jeps.
USA? Jeps….

Norge? … også Norge ja… du kan ikke nævne et land, der ikke var repræsenteret.

Vi var to fra Danmark. Torben Vognsen, som har dækket det her event masser af gange – ja også mig.

 

Ankomsten havde lidt Disneyland-feeling over sig. Der stod Apple-medarbejdere og klappede, og der var ingen grænser for hvor entusiastisk, de kunne sige godmorgen. I baggrunden spillede der musik over det hele. Den var der bare, musikken.
Det var som om at hvert træ havde abonnement på Apple Music – om end de heldigvis spillede track.

Overalt gik journalister fra hele verden og indspillede små film på hvert deres sprog på hver deres iPhones. Udefra set, så det underligt ud.

Hvis man var blevet frosset ned lige efter anden verdenskrig og først tøede op her og så det syn, så ville man nok tænke… ”Hillemænd, hvad sker der her?!”

Men det skete mig bekendt ikke

 

Selve Steve Jobs Theater er en kæmpe stor rund bygning med glasfacader fra gulv til loft. Der er så meget glas der, at jeg ville få stress, hvis jeg boede der. Jeg ville ganske enkelt aldrig kunne nå andet end at skulle tørre aftryk efter fedtede børnehænder af glasset. Fra dag til aften.

Men det er måske også derfor, at der ikke bor nogen i Steve Jobs Theater – og det i stedet bliver brugt til fx præsentationer af nye produkter.

 

Salen mindede meget om en forelæsningssal, som du kender dem fra diverse uddannelsesinstitutioner. Jeg fik i hvert fald mindelser tilbage til de gode dage på Journalisthøjskolen i Århus.
Dog skal Apple have ros for, at der tilsyneladende ikke var problemer med at få deres slides op på skærmen – og at der var stikkontakter ved hvert sæde. Og nå ja, selvfølgelig at sæderne var det det pureste læder.

 

NU ER DEN HER… DEN NYE HURTIGERE BACON…

 

Præsentationen gik i gang, og Apples CEO, Tim Cook, kom på scenen under stor jubel. I høj grad fra de tilstedeværende Apple-ansatte, men også fra de dog lidt mere afdæmpede journalister.

 

Præsentationen var virkelig lækkert lavet. En blanding af små film om produkterne, præsentation af features, men også nørdede detaljer om diverse transistorer i processorerne.

Ind imellem hujede (nogle af) tilhørerne – og det var svært ikke at blive påvirket af det.

Der blev præsenteret en række nye iPhones og et nyt Apple Watch – og det var sluppet ud i forvejen, hvad der skulle præsenteres.
Så det mindede lidt om at se en film, som du allerede ved, hvordan ender.

Men det var sgu fedt at se den film… i virkeligheden.

Jeg er godt klar over, at der er mange, der har et særligt forhold til Apple – og i og med det er verdens mest værdifulde firma, ikke bare i manges hjerter, men også på børsen med en værdi på over 1000 milliarder dollars – så kan de selvfølgelig tillade sig nogle andre ting, end hvis det var mit lokale pizzeria, Spar 2, der skulle præsentere deres nye menukort.
Men jeg tror virkelig mange kunne lære noget af at skabe den hype, Apple har formået at skabe rundt om deres produkter.

Jeg ville oprigtigt gerne se Danish Crown præsentere deres bacon på den her måde.
Tanken er da sjov at lege med.

 

HJEMME IGEN

Nu er jeg så forlængst hjemme igen – og det er dejligt. Jeg kan godt li’ ture af den længde…. afhængig af hvor turen selvfølgelig går hen. Skulle jeg have besøgt Danish Crown i Randers, ville jeg nok synes tirsdag til fredag var lige i overkanten.
Men at være i USA i tre dage – det var perfekt.

Nu glæder jeg mig til forhåbentlig snart at prøve produkterne i virkeligheden

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

KOMMENTÉR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

LÆS OGSÅ DETTE

SORG OG SOVS