NEJ. NEJ. NEJ.

HAVDE JESUS KOLIK?

Tillykke med dagen til Jesus – og alt det der.

Det er da ret stort, at vi stadig fejrer hans fødselsdag- for det er vel stadig det, der er grunden til at vi fejrer jul.
Om end årsagen kan drukne lidt i nisser, gavepapir og forbrug forbrug forbrug.

 

Jeg har egentlig aldrig tænkt over det før i år, men den anden dag var jeg til DR Pigekorets julekoncert, hvor de sang ”Et barn er født i Betlehem” – og så langt var jeg med, men så slog det mig –

‘tænk at være født i Betlehem… og så tilbage i år 0.’

 

“ET BARN ER FØDT I HVIDOVRE – HVIIID OOOVV RE”

Altså jeg mener, min søn blev født i Hvidovre i år – 2018 år senere – og der er saftsuseme mange bekymringer, der følger med sådan en lille barnefødsel – et faktum, jeg synes Biblen springer lidt let hen over.

Alene det at føde i en stald.
Arhmen føj – hvor er hygiejnen henne, det lyder sgu ikke videre sterilt.

Jeg sprittede da hænder, da jeg var på fødestuen – og jeg havde ikke engang reddet på mit æsel derhen.

Vi må antage, at Jesusbarnet kommer til verden uden større problemer – og at Maria føder moderkagen bagefter – men tager hun den med hjem? Spiser hun den?

Eller begraver hun den bag stalden?

Og hvor længe går der inden Jesus tisser første gang – og har han afføring i løbet af de første to døgn – det skal babyer jo helst have haft.

“AV, MIN BRISTNING”

Jeg synes også, det er lidt interessant hvor længe de bliver i stalden.
Første gang vi blev forældre, var vi på barselshotellet i to dage – det er var fint, men så var vi også klar til at komme hjem igen.

Vi havde jo den fordel, at vi blot skulle køre den ganske korte tur fra Hvidovre til København.
Det tog – afhængigt af trafikken – maksimalt 20 minutter – og bilen har bløde sæder.

Jeg forestiller mig, at hvis turen hjem efter en fødsel går hele vejen fra Betlehem til Nazaret – på æselryg –  så er man nok ikke så motiveret for at komme så hurtigt hjem igen.

Ifølge Google Maps er der 157 kilometer via Route 65 – det giver en rejsetid på 32 timer på gåben, og jeg skal ikke kunne svare på, hvor hurtigt et æsel bevæger sig – og jeg har søgt på nettet – uden held.

Jeg skal jo heller ikke kunne udtale mig om, hvorvidt Jomfru Maria havde bristninger – en detalje Biblen også skipper – men jeg vil da tro, at hvis en jomfru skal opleve, hvad der svarer til  – citat – ”At presse en brændene ananas ud” – citat slut – så må der opstå bristninger.

 

Jeg har aldrig redet 32 timer på et æsel, men jeg kunne forestille mig, at det i sig selv ville give bristninger, så jeg vil tro, at med en nyligt overstået fødsel i bagagen, så må Jomfru Marias underliv have lignet Jerusalems ødelæggelse efter sådan en tur.

 

Jeg har just googlet om der skulle være sammenhæng mellem udtrykket ’Jerusalems ødelæggelse’ og Marias underliv efter æselturen – det synes dog ikke at være tilfældet.

 

“GULD, RØGELSE OG … ZINKSALVE”

Biblen er meget god til at fortælle om alle de barselsbesøg Josef og Maria fik af diverse vise mænd, og det er fordele ved at få det overstået på barselshotellet.

Så slipper de jo for at skulle servere noget, hvis alle kommer en af gangen i privaten.

Da vi blev forældre første gang, havde vi rigtig mange gæster på hospitalet, og det var stort – men også dejligt at tage det hele i et ryk.

I sommer var vi hjemme efter fødslen efter 4 timer, så derfor var der barselsbesøg i ugerne efter – hvilket selvfølgelig også var hyggeligt, men det betød jo, at vi skulle servere kaffe og kage i ugevis.

 

Der er fordele og ulemper ved begge – og jeg skal jo ikke kunne sige om Josef og Maria foretrak det ene eller det andet, men jeg håber, de var gode til at sige til hyrderne og de vise mænd, når de skulle gå igen.

Det er man i sin gode ret til at sige – så man også har noget tid sammen til at være i sin babyboble.

Jeg er ikke sikker på, at Maria var god nok til at sige ’tak for i dag’.

Jeg synes i hvert fald de vise mænd fylder meget i historierne fra dengang.

 

”Uhh se os, vi har guld med… vi har røgelse med…. Vi har myrra med…”

”Myrra – hvad er det?”

”Myrra ”

”Ja. Hvad er det?”

”Det er sådan en slags salve”

”Altså ligesom zinksalve? Til røde numser?”

”Tja, altså jeg vil tro, at du sagtens kan bruge det til røde numser, men det er altså ret kostbart”

”…”

 

“AMMER DU HAM, MARIA?”

Den første tid som forælder er præget af bekymringer.

Spiser han? Skider han? Sover han? Har han kolik? Tager han nok på? Har afføringen den rigtige farve?

Og så er der alle klicheerne fra de andre forældre, du skal høre på.

”Man kan slet ikke huske, at de har været så små?”

”Nåå, får I så jeres nattesøvn?”

”Hva så Maria, er der kommet godt gang i amningen?”

”Nyyd det – den her tid kommer aldrig igen”

 

Det fremgår ikke i Biblen, hvordan de unge forældre har tacklet den stime af spørgsmål, og der må unægteligt også have været spørgsmål til faderskabet.

”Han ligner dig altså slet ikke, Josef”

”…neeej, men altså… det er Gud, der er faren”

”…”

”…Ja… Jesus er min papsøn, men jeg er ligeså glad for ham, som hvis han havde været min egen.”

”…”

 

Igen – Biblen, du skøjter hen over det. Vor Herre Bevares.

 

 

Jeg siger jo ikke, at det her er vigtigt for den kristne tro – jeg siger bare, at det er der nok ikke så mange, der tænker over, mens vi går rundt om juletræet og fejrer.

Men altså, glædelig jul alle sammen

 

 

1 kommentar

  • Louise

    Tak for ønsket om en glædelig jul! Min mand gør lige opmærksom på at de ikke tog lige hjem, men flygtede til Egypten – ved ikke hvad der er værst, flugt eller æselryg i 32 timer? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

KOMMENTÉR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

LÆS OGSÅ DETTE

NEJ. NEJ. NEJ.