Hele mit liv Mit liv som mand

AT REJSE ER AT LEVE…. UDEN TANDPASTA OG BRIKJUICE

4. april 2017

“Fuck, jeg er så bange for at skulle op og flyve….”
“Det skal du da ikke være… folk har jo deres tandpasta i en lille pose…”
“Nå ja, pyyhh”

eller 

“Jeg må indrømme, at jeg er ret nervøs for at skulle flyve i dag…. tænk hvad folk kan finde på…”
“Hvad mener du?! Der er jo ingen, der må ha deres vand med…”
“Nååå nej, du har ret… pyyyhhh”

De to samtaler er der ingen mennesker, der nogensinde har haft.
Men det kunne jo godt have fundet sted, for det er jo det, man skal.
Og jeg fatter det ikke.

 

HÆNDERNE OP… OG SLIP SÅ DEN BRIKJUICE

Jeg var en weekend i London for nylig. Sammen med et par venner.
Selvfølgelig var det fedt at bruge et par dage med drengene, men noget af det allerfedeste ved at flyve, efter jeg er blevet far, er altså at flyve alene.

Uden et barn… og uden en rullekuffert fuld af legetøj og babymad.

Tidligere har jeg altid sendt sure øjne til forældre med skrigende børn, men jeg er selvfølgelig blevet klogere

Når glæden over ikke at have ansvaret for en skrigende unge har lagt sig, kommer den samme frustration og undren, som jeg altid har, når jeg er i en lufthavn.

For hvorfor skal det være så hysterisk at komme ombord på et fly?!
Hvorfor skal jeg putte min tandpasta i en lille pose?

Hvorfor skal jeg tage mit bælte af – og skal man egentlig også tage seler af, hvis man har det på?

Og hvad fanden er det, jeg skulle have i mine sko – udover huller i de sure sokker?

Naturligvis kunne jeg ikke drømme om at råbe bombe i en lufthavn.
Men kommer jeg så meget som til at tænke på ordet bombe i en lufthavn, så bliver jeg så nervøs for om sikkerhedspersonalet kan se, hvad jeg tænker.

 

Jeg tror, det er den frygt, sikkerhedskontrollen vil skabe
Og nu siger jeg det én gang for alle.
Det sikkerhedstjek er simpelthen stukket af.

 

TERROR OG BRYLLUPSPLANLÆGNING

Ja, der har da været nogle trælse episoder i flyhistorien – og jeg er da også fan af, at man tjekker pas og låser døren ind til cockpittet.

Men at jeg ikke må have en juice med i flyet, fordi der er 110 ml og ikke 100 ml – det er sgu da absurd.

Det har vel aldrig skadet at bruge sin intuition, når man arbejder i sikkerhedskontrollen.
Jeg vil vove den påstand, at jeg kan se på fleste om de har noget ondt i sinde – og jeg tvivler på, at Al-Quada gemmer sprængstof i en brikjuice fra Rynkeby.

 

Jeg mener bare, at hvis jeg virkelig var terrorist og ville gøre noget ondt ved et fly, så ville jeg sgu nok løse det på en anden måde end ved at gå gennem security.

Selvfølgelig er terrorister idioter, og formentlig ikke de klogeste mennesker i verden, men SÅ dumme er de vel ikke.

Om end medierne ofte skriver om terrorangreb, at det var nøje planlagt, hvor jeg nogen gange tænker….
“Aaarhh, så var det vel heller ikke bedre planlagt…”

Jeg har i hvert fald endnu ikke mødt en terrorist, der har imponeret mig så meget, at han skulle være min bryllupsplanlægger.

 

Jeg siger bare, at der er gået lidt falsk tryghed i det der sikkerhedstjek.

Det gør mig hverken mere eller mindre nervøs, at vi passagerer skal tvinges igennem bodyscanning og analtjek og konfiskering af diverse væsker.


Frit husket med min sparsomme hukommelse, så foreslog Frank Hvam engang i et show, at man burde lave et flyselskab for alle os, der tør tage chancen.

Alle os, der gerne lader folk stige ombord på flyet med grillbestik og gasflasker og pis og papir.


Skriv gerne mig op til en billet til det fly.


God tur

 

 

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar