Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

Det er noget værre noget med det Brexit, hva?!

Om et øjeblik bliver Ellen 3,5 år og Otto er allerede blevet et halvt år. Tiden flyver afsted, selvom nogle dage er snegllangsomme med morgengrød, bleskift - og nå ja, Gurli Gris.

I og med Otto af og til er et Dubaibarn er jeg begyndt at tænde for TV2 om morgenen. Både for at se, hvordan man laver kålsuppe for en 50'er, men måske vigtigst af alt - for at følge lidt med.

For det slog mig for nyligt, at jeg har stort set ingen ide om, hvad der er sket ude i verden de sidste 3,5 år.

Mit news feed har været fyldt op af mine egne børn.

Så har den ene fået tænder. Så har den anden fået tænder.

Så har den ene spist broccoli for første gang - og den anden har fået nye gummistøvler.

Ikke decideret breaking news ude i den store verden, men alt sammen noget, der har fyldt overskrifterne hjemme i Humleby.

POLITIKENXIT

Jeg har en halv journalistuddannelse og har også altid fulgt nogenlunde med, men hvis jeg nogensinde skal spille en Bezzerwizzer-udgave, der handler om 2015-2019, så lander min spillebrik direkte på Herrens mark.

Jeg kan svare på alt indtil juli 2015, men derfra er det sgu gået mere op i bleer - og det slog mig, da jeg så et indslag om Brexit i går - det har jeg fulgt forsvindende lidt med i - og det bør en far vel gøre.

En far er jo sådan en der sidder og læser avis og ikke vil forstyrres.

Men jeg forsøgte faktisk i efteråret at abonnere på Politiken, men jeg måtte afmelde igen, da jeg virkelig ikke kunne klare dens format.

Ikke indholdet, men avisens fysiske format. Når jeg forsøgte at læse den ved morgenbordet, kunne jeg ganske enkelt ikke se helt op i hjørnet længst væk fra mig.

Så fik jeg rådet; at klippe et hul i midten af avisen og stille min morgenmadtallerken der. Men så gik jeg af åbenlyse årsager glip af alt indholdet i midten.

Det er ikke nemt at følge med - og det var umuligt at finde roen til at læse avisen i fred, så jeg besluttede, at jeg måtte skille mig af med enten børnene eller avisen...

Da jeg ringede for at afmelde mit avisabonnement, kunne den ellers imødekommende telefonpasser desværre ikke love at der var en løsning på mit formatproblem - og hun havde heller ikke mulighed for at hjælpe med pasning af børnene, mens jeg læste avis.

EN IDE TIL PAMPERS/POLITIKEN

Jeg kan umuligt være den eneste forælder, der har det sådan.

Der må sidde andre derude, der - på grund af børn - heller ikke kan svare på hvorfor Sverige har været så lang tid om at danne en regering.

Eller hvad faen det var for noget med det #metoo, eller hvem der blev Champions League mestre sidste år.

For ligesom det kan være svært at få unge til at interessere sig for - og opsøge nyhederne - så kan det være svært for forældre.

Jeg er overbevist om at medierne gør, hvad de kan for at finde de unge der, hvor de er - så kunne det være en ide at gøre det samme for os med børn?

Det er ikke nogen hemmelighed, at avisernes læsertal bløder - men måske kunne man slå to fluer med et smæk.

Begynd at udgive nyhederne på bleerne.

Dér! Sådan! Værsgo. Ideen er gratis.

De bleer vi har derhjemme har nogle fine tegninger af små delfiner og aber, og de er sikkert lavet sådan fordi bleproducenten tænker, at børnene synes det er sødt.

Men ærligt talt tror jeg Otto vil - nå ja - skide på, hvad der er på hans bleer.

Så hvad med, at Politiken eller Berlingske eller nogle af de andre gode danske dagblade begyndte at trykke deres historier på bleerne.

På den måde kunne man jo læse en nyhed, hver gang det var tid til et bleskift, og så kunne de få flere - og måske nye - læsere - og forældre kunne få et begreb om, hvad der foregår uden for babyboblen.

Der findes jo i forvejen aviser, der er til at lukke op og skide i - så hvorfor ikke gå all in på den præmis!

Hvis det blir en succes, kan man jo udvide til både at have business bleer og kulturbleer - og måske også en vejrble.

Nå ja, det er jo bare en ide - måske skal jeg tage i Løvens Hule med den.

HÅB FOR FREMTIDEN

Jeg tænker, at når Otto er lidt større, så bør det være muligt at følge lidt med igen - om ikke andet kan Ellen vel snart begynde at se Ultra Nyt.

Måske skal jeg i virkeligheden pådutte hende det - alene fordi jeg selv skal se det.

"Du skal slukke for Gurli nu, vi skal se Ultra Nyt!"

"Iiih far... jeg vil altså hellere se News!"

Jeg tror, der er håb for at hun lærer at interessere sig for verden omkring hende - men det er klart vores ansvar at give hende den interesse. Det falder tilbage på mig, så nu må jeg tage mig sammen og vise hende hvordan man gør - og med alt det fake news lort der pibler frem, så må det vigtigste jeg kan lære mine børn være - at være kritiske over kilderne og opsøge så meget viden som muligt.

"HUSKER DU KILDEKRITIKKEN, ELLEN?!" "Slap af far... jeg er 3,5 år - og jeg sidder bare og ser Gurli...!" "JA... MEN GURLI ER IKKE THERESA MAY... VEL... HVORDAN VILLE GURLI HÅNDTERE BREXIT..." "...far, er du ikke sød at gå ud af stuen nu... gå ind og læs en avis."

A night at the Kongelige Teater

Gurli Gris, du er snart en stor so