Ellen Mit liv som Ellens far

ELLENS ANDEN BLOG

23. marts 2017

Forleden bloggede Ellen for første gang

Nu er hun klar igen.

Ambitionen er, at hun bliver landets bedste børneblogger.  
Børneblogger er et ord, hvor begge B’er er meget vigtige at udtale, så vi ikke risikerer nogen misforståelse.

Der boede fx en mand i nr. 17, hvor jeg voksede op, hvor det meget sent gik op for mig, at han altså ikke var ørnelokker.
Så B’er er generelt et vigtigt ogstav.

 

Nå, men… alstå…. Ellens blog… her er kapitel to

 

ELLENS ANDET BLOGINDLÆG

“Hey bloggen

I dag vil jeg dele mine make up tips med jer…

Jeg er for tiden plaget af en del snot.

Det render ligesom bare ud af næsen, og det er svært at styre.

I kender det sikkert, bloggen.

Mange spørger mig – om jeg fjerner det med concealer eller pudder – men til jer kan jeg bare sige nej….

Det bedste tip til at fjerne snot fra ansigtet er at tørre det af i jeres fars tøj. 

Det virker hver gang. 

Og gerne hvis han har taget en skjorte på, fordi han skal til et vigtigt møde. 

Det er serr sjov!

HVOR ER DIT TØJ FRA?

Så blir jeg spurgt en del om, hvor mit tøj er fra.

Faktisk er indbakken bombarderet med folk, der vil vide det. Og selvfølgelig vil jeg svare jer.

Det er fra Køge. Ligesom Henrik Sass Larsen og Bornholmerfærgen.

ET HEMMELIGT PROJEKT

Gud ja, bloggen så skal jeg fortælle jer om noget sygt fedt, jeg har fået lov til.

Jeg er nemlig blevet bedt om at indrette en taglejlighed i Carlsberg Byen…

Jeg kødder ikke og jeg ville gerne kunne vise jer nogle billeder, men jeg er stadig i gang med at slæbe møbler op.

“SLAP NU AF. Er I klar over hvor tung en daybed er at bakse op på 29. etage, når man kun er 1,5 år gammel?!”

GIVE AWAY

Det er også blevet tid til en give away her på bloggen.

Alle der kommenterer det her indlæg OG går ind på Instagram og følger @Gudogenhvermand og @Allebrandsiverden

Samt tagger 40 af jeres venner på alle billeder @thomasskov nogensinde har lagt op, er med i konkurrencen om en eksklusiv stregtegning af den nye danske kunstner…

ja, det er så mig, der har lavet den.

Og tankerne bag værket var bare at ramme papiret med farveblyanten.

Held og lykke bloggen!

 

KNUSSER //ELLEN”

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Svar Iben 25. marts 2017 at 0:03

    Hej Thomas,

    Jeg elsker din nye blog.
    Det er helt enkelt kærlighed ved første blik.
    Jeg er solgt…og jeg har linker dig til alle der på nogen som helt måde vil have en SMS fra mig.

    Bliv ved! Og hils Ellen!

    Iben

    PS. B er mega vigtigt… Z er så ligegyldig et bogstav. Det er altid er A og et B hold ik.

  • Svar Kenneth 25. marts 2017 at 0:24

    Jeg er stor fan af Ellen Og dejligt som kommende far at kunne se “ind i fremtiden”
    Og at det ikke kun er lortebleer og børn i bodystocking som transporteres i soveipose eller hvordan samler jeg den nye leanderseng, den her semper grød kan Man som voksen også spise hvis der er rester el. Lign.
    Thomas jeg giver øl og tarteletter en dag ved lejlighed

  • Svar Iben 25. marts 2017 at 11:08

    Tarteletter…..Hymmmmm….. nogle tager det hårdt – andre ta’rte’letter..
    Sig til hvis i skal have en fremmed med.

  • Svar ELLEN OG ELLENS FARS PODCAST - THOMAS SKOV 5. april 2017 at 13:17

    […] Ellens anden blog […]

  • Skriv et svar