Hele mit liv Mit liv som mand

Gift er noget, man tager

8. januar 2016

Som mand har du to opgaver, der er vigtigere end alt andet, når du skal giftes.

Du skal naturligvis være behjælpelig med alt. Nikke på de rigtige steder, tage initiativ til vælge bordkort, virke engageret når bordplanen skal lægges – og nej, en bordplan er ikke bare en bordplan – en bordplan er som et spil Stratego men med familiemedlemmer istedet for brikker og med døden til følge, hvis den ikke bliver lagt ordentligt.

Men du har to opgaver som er alt overskyggende.

Jeg blev gift med Emilie d. 13. september 2014, og fra den dag fik jeg den opgave, som er vigtigere end alt andet her i livet. Nemlig at huske lige netop dén dag.

Glemmer du din bryllupsdag, så lurer skilsmissen lige rundt om hjørnet.

Og du skal huske den med rigtig hjerneceller, ikke med din iphone.

“Er vores forhold bare sådan et, man plotter ind i en iPhone?!” 

Hvis du hører en sætning ala den, er du dødsens.

Min teori er, at skilsmisseprocenten er steget i takt med, at teknologien er blevet smartere.

Folk anstrenger sig simpelthen ikke længere – det kan alle mulige apparater gøre for dig, og så glemmer man sin egen bryllupsdato, og glemmer du den, hvad glemmer du så ellers?

Det er alfa omega at huske den dag og at huske den i hovedet.

Det er derfor, der altid er så mange, der bliver gift 6. juni, 7. juli og 8. august – det udskyder ganske enkelt skilsmissen.

For at gøre det nemmere for mig selv valgte jeg at give Emilie en morgengave, som bestod af et polaroidkamera og 600 film.

Forklaring til hende var, at hver måned d. 13. skal vi tage et billede af os selv, der beskriver, hvad der er sket i vores liv i løbet af den seneste måned, og med 600 film giver det akkurat film nok til, at vi tager billeder helt indtil vores guldbryllupsdag og derfor et helt unikt fotoalbum med vores liv. Det, synes hun, er enormt romantisk.

Forklaringen til vordende gomme er, at sådan et fotografiapparat er et enestående redskab til at huske sin bryllupsdag. Måned efter måned og når der er 12 billeder, så køber du en buket. Genialt!

Mand og kone eller hvad

Næste opgave, du har som mand, er at finde ud af, hvad din brud skal være, når brylluppet er overstået. Ikke i karrieren, men i livet. Du er ramlet ind i konedilemmaet.

Jeg har stadig ikke svaret, og jeg går stadig galt i byen, men det er godt at gøre sig nogle tanker om, inden den store dag.

Bruden har det meget nemmere. Hun kan kalde sin mand for mand. Det er ligesom det udtryk, der dækker bedst, hvad han er. Uanset hvor meget mand, man er.

Jeg har altid kaldt Emilie for min kæreste, men det kan jeg ikke rigtig tillade mig efter brylluppet. Kæreste er måske ikke en beskyttet titel, men jeg synes, det udvander kærestebegrebet, hvis ægtefolk kalder hinanden for kærester.

Så kan jeg kalde hende for min kone, men jeg synes bare ikke, hun ligner en kone endnu. Der er noget meget konet over ordet kone.

Min egen favorit er ordet hustru, men det virker en lille smule distanceret, og jeg kan endnu ikke sige ordet hustru uden at holde en pause inden hustru. “Det er Emilie, det er min … hustru.” Det kommer som regel til at virke som om jeg er i tvivl om, hvem Emilie er, og det er en dårlig taktik.

Så kan jeg kalde hende for damen. Det havde passet bedre, hvis jeg stadig kørte scooter.

Jeg er endnu ikke i mål med opgaven, men har dog et altoverskyggende godt råd på falderebet.
Husk – at det meste kan reddes med et ‘jeg elsker dig’.

 

 

You Might Also Like

1 kommentar

  • Svar Martin Kejser 3. marts 2017 at 15:30

    Hej Thomas.

    Hvad med bare at kalde hende
    “Kvinden i mit liv”
    Det lyder da ret romantisk og jeg har svært ved at se at man skal kunne ende galt med den sætning.

    “Det her er Emilie. Det er kvinden i mit liv”

  • Skriv et svar