Mit liv som mand

MED GULDDRENG PÅ DØLLEFJELDE MUSSE MARKED

17. maj 2017

Det er sgu svært at lave en kylling i karry-ret, der rigtigt siger spar 2, når man kun lige har et sidste lille bitte drøs karry tilbage i Santa Maria-glasset.
Så i stedet for at servere en kylling iklædt en Bjarne Riis-gul farve, endte min ret med at være en fesen omgang pastelfarvet mad.
Ikke uappetitligt, men bestemt heller ikke indbydende – lidt ligesom en pige, der har været på kræmmermarked en hel dag og har tilbragt de seneste 6-8 timer i et øltelt, mens hun arbejdede på en brandert af dimensioner.

Hvis du mødte hende kl 5 om morgenen, ville hun formentlig også være sådan en pastelgul karryret.

Ikke noget du sådan set havde lyst til, men når nu muligheden lige byder sig, så sætter du tænderne i.

Da jeg så havde serveret min fesne karry-ret for Emilie og Ellen, og de hver især havde spist op med afmålt begejstring, tog jeg opvasken.

Vores vaskemaskine er gået i stykker for tiden. HFI-relæet slår fra, når den kører. Jeg har fået googlet mig frem til, at det handler om at varmelegemet – i vaskemaskinen – er stået af.
Det er ikke umiddelbart noget, jeg vil give mig i kast med at fikse selv – så jeg har ringet efter en reparatør. Han har desværre to ugers ventetid, så i de her dage vasker jeg op i hånden.

Da jeg så havde lavet mad og vaske op og sagt godnat til Ellen, tog jeg med Gulddreng til Døllefjelde Musse Marked.

GULDDRENG OG MIG

Jeg har lært Gulddreng at kende i branchen.
Det er sådan noget man siger, når man ikke er helt sikker på, hvor man kender hinanden fra.

Det ville være nemmere at sige, at jeg havde lært Gulddreng at kende fordi vi spiller squash sammen.
Men det er ikke tilfældet.
Jeg ved ikke engang om Gulddreng spiller squash.
Jeg gør for øvrigt heller ikke.

Men vi har i hvert fald mødt hinanden nogle gange i forbindelse med forskellige optagelser til diverse programmer.
For nylig luftede jeg tanken, at jeg godt kunne tænke mig at komme med ham ud en dag, hvor han skal spille.
For at mærke suset.

Da jeg var 14-15 år købte jeg en guitar. Jeg drømte om at blive stor og anerkendt musiker.
Jeg drømte om penge og prestige – og selvfølgelig masser af dånende damer.
Jeg fik bare aldrig øvet mig på at spille guitar, så ja… nu har jeg maksimalt én af de tre ting – men lægerne siger, at hun nok snart kommer ud af koma igen.

DØLLEFJELDE MUSSE MARKED

I hvert fald kunne jeg godt tænke mig at opleve Gulddreng optræde. Opleve de hvinende piger. Opleve hele setuppet bag sådan en koncert.

Så Hr. Gulddreng var så elskværdig at sende mig sin tourplan, og så var der ellers stort set frit slag i bolledejen til at vælge, hvor jeg gerne ville med hen.

Valget faldt på Døllefjelde Musse Marked.

Som en mand, der har været en del på Hjallerup Marked, har jeg altid været nysgerrig på, hvad Døllefjelde Musse Marked er for en størrelse.
Der er noget helt særligt over kræmmermarkeder.
Tanken om alt det skrammel, der er samlet på ét sted.
Blandet med menneskerne der sidder i ølteltet og forsøger at banke en god lang brandert på benene.
Og taget i betragtning af, at Døllefjelde ligger på Lolland, var der sandsynligvis nogen, der havde snydt lidt i forvejen.

Så at tage Lolland, skrammel, alkohol, unge dedikerede fans og Gulddreng og blande det godt sammen i en pærevælling, ville give et mix, jeg ikke ville gå glip af.

Turen til Lolland er smuk. Solnedgangen var smuk. Og husene, vi susede forbi, blev billigere og billigere som vi kom nærmere Døllefjelde.

 

EN TUR I BACKSTAGE

Da vi ankommer til markedspladsen får bilen lov til at køre helt op til hallen, hvor vi hurtigt bliver eskorteret til backstagelokalet. Hvis du er lokal, kender du nok backstagerummet som Omklædningsrum nummer 5.

Her er der mulighed for lige at samle tankerne, inden vi skal på scenen.
Og med vi mener jeg Gulddreng, DJ Guldsmed og bandet.
Jeg selv er vel det, man i fagtermer kalder en ‘hang around’.

Men det skal ikke afholde mig fra at bestille ting til min rider… eller i hvert fald at bede en sød lokal pige om at hente mig en såkaldt Dølle Pølse.
Den lapper jeg i mig med stor glæde og uden at tænke over, at den stakkels lollandske pølse ender midt i en fesen karryfest i mavesækken.

Det har jeg ikke tid til at skænke en tanke. For jeg har travlt med at observere, hvordan rigtige musikere – nogen af dem, der gad øve sig som unge – forbereder sig til koncert.
Nogen ser fodbold på en mobil.
Andre spiser flæskestegssandwich.
Andre igen ifører sig mere guld og tager en pels på.
Det er svært fascinerende at være vidne til.

 

 

KONCERTEN

Kort tid inden koncerten bliver Gulddreng og DJ Guldsmed ført over til scenen omringet af vagter.
De skal holde glubske teenagepiger væk. Så altså præcis det modsatte af det, jeg prøver på, når jeg er i byen. Hvilket jeg sjældent er.
Teltet hvori koncerten skal foregå er fyldt til randen af lolliker…. hvilket ikke er fugle, men personer fra Lolland.

Klokken er 23.30. Så mange er fulde. Nogen på grund af dagens brandert.
Andre er allerede begyndt at arbejde på næste dags promille.

Nogle piger i teltet har ventet i 8 timer på Gulddreng. Ikke fordi de havde set forkert på tidsplanen, men simpelthen fordi de er så store fans.
Der er bannere og skilte, men mest af alt er der bare en masse feststemte mennesker, der skråler med på det ene hit efter det andet.

 

Mange af dem ser dog koncerten gennem deres telefon, hvor de formentlig filmer Gulddreng ja, men selv overdøver musikken med deres egen “skønsang”.
Det ville være tortur at blive tvunget til at se samtlige mobilvideoer fra den her aften. Med lyd.

Normalt når klokken 23.30 har jeg sovet i et par timer. Det er jo ikke helt til at vide, hvor lang tid Ellen sover.
Men her i Døllefjelde er aftenen først gået i gang.

Gulddreng gør det, Gulddreng gør bedst. Han optræder. Han giver den hele armen – for nu at bruge et udtryk, der er så langt væk fra Gulddrengs univers som overhovedet muligt.
Under koncerten står jeg til højre for scenen og kan til stor fascination se, hvordan stort set samtlige publikummer kan synge med på den ene sang efter den anden.

Det må være vildt at lave noget, selv en fuld mand fra Lolland kan huske i en fyrrehestes brandert.
Det må være et mål. Et goal, om du vil.

TO TING, JEG TAGER MED HJEM

Jeg kan ikke lade være med at tænke, når jeg ser Gulddreng og bandet spille op til dans – at jeg burde have øvet mig noget mere på mit instrument. For det er respektindgydende – kun ved hjælp af musik – at tryllebinde et helt telt.

Og hvad kan jeg på den front… jeg kan spille “Stille nu” på blokfløjte – goddav mand økseskaft.

Koncerten slutter. Gulddreng bliver eskorteret tilbage til Omklædning 5.
Og aftenen gentager sig… bagfra.

Så jeg vil to ting med den her tekst.

1) Opfordre alle til at lære at spille musik
2) Huske mig selv på at vi mangler karry derhjemme

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar