Mit liv som Ellens far

HVOR HAR DU HAFT DINE KLAVERFINGRE, LILLE MOZART

3. april 2018

Jeg er ikke en af de fædre, der mener, at faren ikke har en rolle i forhold til sine børn – de første 2-3-4-18 år.

Jeg har sågar nogle fædre mistænkt for at sige det som en slags undskyldning for at slippe for babyrelaterede gøremål – og det forstår jeg godt et langt stykke hen ad vejen.

Når det så er sagt, så har jeg virkelig prøvet at være så meget sammen med Ellen og taget så meget del i det, som overhovedet muligt.
Det var faktisk mere eller mindre kun amningen, vi ikke fik til at fungere for mig.
(Vi prøvede heller ikke)

 

 

SKRIV LIGE ET INDLÆG FOR MIG, ELLEN

Nu er Ellen snart tre år gammel – og selvom det har været fedt alle tre år – selvfølgelig pånær de mange aftener, hvor hun ikke sover – og alle de gange bleerne ikke har kunne holde – så må jeg erkende, at det bliver sjovere og sjovere for hver dag, der går.

Jo ældre Ellen bliver og jo mere hun kan, desto sjovere bliver det at være far.

Alene alt det praktiske ved at hun forstår ting, løser mange små ting for mig i løbet af dagen.

”Hent lige avisen ude ved døren”

”Kan du sætte mælken ind i køleskabet?!”

”Tag sko og jakke på, skat”

”Ellen, bland lige far en gin tonic – og giv den bare et ordentlig skvæt gin”

 

De fleste opgaver løser, hun til ug, når hun lige er i humør til det – og jeg er meget stolt af hende.
Men jeg må også indrømme, at jeg er lidt i tvivl om, hvor meget hun bør kunne nu.

 

MOZART-EFFEKTEN

Forleden var jeg blevet træt af at google mig selv, så jeg begyndte at google andre mennesker også – og så kom jeg til at google Mozart.

Det var egentlig fordi jeg skulle se, hvor stort et vidunderbarn han var – og han spillede ifølge Wikipedia allerede cembalo som treårig.

DET KAN ELLEN IKKE 😬

 

Så nu har jeg skrevet til alle forældres bedste ven, netsundhedsplejersken Helen.

”Kære Helen

Jeg er i tvivl,  om jeg bør være nervøs.
Jeg har en datter på snart tre år, der endnu aldrig har vist selv den mindste interessere for cembalo.
Er det et problem, at hun hellere vil høre den der sang fra MGP med de to søstre, der elsker hinanden?
Hvad gør jeg?

Mvh
Ellens far”

 

Nu må vi se, hvad hun svarer.

FISKEFRIKADELLEMALEDE VÆGGE

Jeg har faktisk haft tanken – gad vide om min datter ER et vidunderbarn.

Jeg synes virkelig hun er klog.
Hun kender flere sange end en standard jukeboks på en brun bodega. Og hun synger dem bedre og mere rent.


Forleden sad hun så med min telefon – og så sad hun og sagde ”8, 7, 4, 3, 9” – og trykkede på tallene i den rækkefølge.

Hun har længe kunne tælle til 20, om end alt efter tretten lyder lidt som om hun taler svensk – men at hun skulle kunne genkende tallene, kom bag på mig.

Jeg løb ud til Emilie.

”Jeg tror kraftstejleme, at Ellen er hyper-intelligent. Hun kan tallene… hun er ikke engang tre!”

Jeg var meget stolt, og jeg gik ind til Ellen igen for at høre, hvor mange cifre af Pi, hun kendte.

Og i det samme røg jeg ned på jorden igen.

For nu havde min egen lille vidunder-Mozart taget en fiskefrikadelle – og var i gang med at køre den op og ned ad væggen på vores badeværelse, mens hun råbte ”Male… male… male”

 

Gad vide om ikke også Mozart havde sine små vidunderfingre stukket i en fiskefrikadelle eller det, der er værre på et tidspunkt.

Det står der bare ikke noget om på Google.

GemGem

You Might Also Like

1 kommentar

  • Svar OK18, GURLI GRIS OG HINDBÆRSNITTER - THOMAS SKOV 5. april 2018 at 0:53

    […] – og min datter lige pludselig ved, hvad lungerne og musklerne er. Eller synger en ny sang. Eller kan tallene – og jeg ved, at det ikke er noget, jeg har lært hende – så er jeg dybt taknemmelig for at […]

  • Skriv et svar