Hele mit liv

JEG HAR SAGT MIT JOB OP

16. august 2017

Da jeg mødte ind i DR Byen som ung praktikant på P3 i 2008, havde jeg slet ikke turde håbe på, at jeg kunne være der, hvor jeg er i dag.

At jeg her ni år efter ville kunne se tilbage på at have været en del af så mange programmer og have haft så mange fantastiske oplevelser sammen med DR.
DR er uden tvivl den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har haft.
De mennesker, jeg har mødt og de oplevelser, jeg har fået, vil jeg aldrig nogensinde glemme.

 

NI ÅR!

Det første halvandet år i DR var jeg praktikant.
Da jeg så egentlig skulle tilbage på Journalisthøjskolen og gøre min uddannelse færdig, spurgte Anders Lund Madsen om jeg ville fortsætte med at være hans praktikant på Det Nye Talkshow.
Det ville jeg selvfølgelig gerne.

Pludselig tog det ene år det andet i DR, og da talkshowet var færdigt blev jeg ansat på DR Ung til at lave ungdomsfjernsyn.
Først på DR Mama og sidenhen på DR3.

Inden jeg fik set mig om var jeg fastansat- og wups, så var der gået 9 år.

Men nu har jeg brug for at gøre noget nyt.

Så derfor sagde jeg mit gode, trygge og faste job op i mandags.

 

“DET ER IKKE DIG, DR… DET ER MIG”

Det er vanvittigt angstprovokerende, for jeg har ikke sagt op fordi jeg skal starte et andet sted.

Jeg har sagt op fordi jeg har brug for at få luftforandring og bestemme mere over min tid selv.

Nu vil jeg bruge mere tid sammen med Ellen.

Og jeg vil bruge tid på mine egne projekter, såsom min kommende tour med Geo, mine foredrag, bloggen her, der er en bog mere på vej og tusind andre ideer, der skal prøves af.

Jeg er bestemt ikke færdig med at lave tv.
Og jeg vil stadig lave radio, men for nu har jeg brug for at ryste lidt op i det hele og få hovedet løftet op fra sovepuden, som sådan et fast job kan være.

Det føles lidt som at have slået op med DR.

“Det er ikke dig den er gal med, DR – det er mig…”

Men vi er stadig rigtig gode venner – og jeg vil stadig ses med DR i ny og næ, bare ikke hver dag længere.

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Svar Jakob Dalsgaard-Hansen 16. august 2017 at 15:56

    Fedt for dig.
    Beslutningen om at være selvstændig er mest grænseoverskridende lige indtil det er sket. Derefter vil den – når du ser tilbage- forekomme dig at være det mest naturlige du har gjort.
    Det bliver sikkert både godt og spændende – held og lykke på rejsen. Ser frem til at følge med.
    🙂

    • Svar thomas 16. august 2017 at 22:36

      Tak Jakob. Jeg lover du/I alle sammen kommer med på rejsen

  • Svar Mads KK 16. august 2017 at 19:21

    Fedt! Altså ikke for DR og os andre – altså med mindre vi stadig ser dig her og der. Men for dig. Tillykke!

    • Svar thomas 16. august 2017 at 22:37

      Mon ikke jeg stadig kommer til at titte lidt frem

  • Svar Christian krag 16. august 2017 at 22:08

    Hel og lykke frem over
    Har for 2 år siden gjordt det samme og ikke fotrut.

    • Svar thomas 16. august 2017 at 22:37

      Fedt at høre

  • Svar Mads C. Lerche 16. august 2017 at 22:33

    Giv den gas!

  • Svar Jette Meyer 16. august 2017 at 22:45

    Hej Thomas
    Det er super sejt gjort
    Fedt du tænker over livet, og gør det er er godt for dig og dine kære. Vi kommer nu til at savne dig …

    Men jeg er sikker på, du kommer til at nyde det. Jeg gjorde det samme i april

  • Svar Naja Nielsen 17. august 2017 at 10:04

    Stort til lykke, Thomas. Det kan kun blive godt.

  • Svar Martin Teichert 17. august 2017 at 10:50

    Fedt du tør. Det skal nok gå godt… du har jo netværket i orden. Og godt du tænker på Ellen.

  • Svar Katja 17. august 2017 at 18:44

    Held og lykke med det, det er klart at du skal prioritere tid med dig familie. Håber på at vi stadig også kommer til at “se lidt til dig”. 🙂

  • Svar Søren Clemmensen 29. august 2017 at 14:34

    God vind, Thomas!

    Mangler du en kontorplads i lækre omgivelser med andre iværksættere, så er du velkommen til at kigge op på:
    https://kontoret-gammeltorv.dk/

    Hyggeligt sted med fine faciliteter i skønne omgivelser 🙂

  • Skriv et svar