Mit liv som mand

NU KAN NIK & JAY IKKE HJÆLPE MIG LÆNGERE

30. april 2017

Da Nik og Jay i tidernes morgen sang HOT med sætningen:
”21 år, drengesind, brænder benzin af på HC Andersens Boulevard. En pige spørger om et lift – Hey, det er cool med mig…” følte jeg det.
Nik og Jay er en håndfuld år ældre end jeg, men jeg følte, at det var mit liv, jeg så ind i, når jeg hørte Nik og Jays tekster.

Okay, det ville formentlig blive i en Herning-version, men det ville ikke ændre så meget.
”21 år, drengesind, brænder benzin af på Dronningens Boulevard. En pige spørger om et lift – Hey, jeg må ikke køre med fremmede…”
Pointen er, at jeg så frem til at blive en mand i 20’erne, der skulle opleve alt det, Nik og Jay sang om.

20’erne gik som de skulle. Jeg købte en Audi 100.
Jeg brændte måske ikke helt lige så meget benzin af, som Nik & Jay, men jeg kørte af og til tør.
Jeg samlede måske heller ikke så mange piger op, men jeg kørte engang ind i en ræv.

Til gengæld fik jeg et job, jeg blev gift, jeg blev far, og som det allersidste – dagen inden jeg blev 30, købte jeg et hus.

Måske et liv lidt væk fra de klubber, Nik & Jay sang mig ind på, da jeg stod på tærsklen til 20’erne, men det har jeg aldrig skænket en tanke.

DEN STORE KLODSULYKKE

Jeg fyldte 31 år den anden dag – og tak for alle gaverne.
Jeg havde besluttet, at jeg ville tage Ellen og Emilie med et eller andet sted hen for at fejre dagen.

Ikke som når folk rejser væk på runde fødselsdage for at slippe for opmærksomheden.
Jeg satte heller ikke en annonce i lokalbladet ”Al opmærksomhed i forbindelse med min 31 års fødselsdag frabedes”
Men bare fordi jeg gerne ville fejre min fødselsdag et andet sted end derhjemme.

Vi overvejede steder som New York, der skulle være dope.
Eller Dubai, der skulle være fly.
Og vi overvejede om Berlin var federe end Wien.

Men i den store cost-benefit-analyse var der ingen af stederne, der klarede cuttet.

Frustreret over udsigten til at holde en 31 års derhjemme skete en af de mest smertefulde hverdagshændelser, der kan ske i en familiefars liv.

Jeg jokkede direkte på en LEGO-klods.

En lille DUPLO-klods, der forestiller en mælkejunge, der hører til en bondegård, Ellen har.

En smerte ulig andet.

Der er muligvis et par andre klodser lidt længere nord på kroppen, der kan forårsagde smerte i samme liga, men derudover er fod-på-klods noget af det mest smertefulde, min krop bliver udsat for.
Tit må jeg kaste mig ned i smerte, som var jeg italiensk fodboldspiller.
Det kommer dog lidt an på, om der er tilskuere til klodsulykken.
Hvilket der var den her dag.

Når det nu skulle være, så var det en perfekt timet klods.
For efter jeg var kommet til mig selv – og havde fået lidt medlidenhed – så kom ideen.

Jeg skal da blive 31 år i Legoland. Selvfølgelig.

 

NIK OG JAY OG LEGOLAND

Sidst jeg var i Legoland, havde Nik & Jay endnu ikke brændt benzin af på HC Andersens boulevard.
De havde formentlig ikke engang fået kørekort.
Det er i hvert fald mange år siden.
Men nu skulle det være.

Så jeg bookede os ind på hotellet i Legoland og brændte benzin af på HC Andersens fødeø på vej mod Billund.

Alt så ud til at flaske sig, og det vil blive en wunderbar weekend.
Parken er fyldt af mennesker. Masser af mennesker.
Det viser sig, at Frelsens Hær har inviteret mere end 3000 børn og voksne fra udsatte familier i Legoland – lige præcis på min fødselsdag.
Og hvis jeg har tænkt:
Arhh det er da lidt træls, at det lige er i dag – så har det været en ganske kort tanke – for der er formentlig altid mange mennesker i Legoland.

Tidligere når jeg har besøgt forlystelsesparker, har det altid været for at prøve de vildeste ting selv.
Jeg har altid skulle prøve det højeste og farligste.
Men for første gang er Ellen kommet i sådan en alder, hvor det er hende, der bestemmer, hvad vi skal prøve.
Med al respekt for hende, så er det jo ikke fordi hun vælger de forlystelser med den vildeste G-kraft.

Emilie sagde godt nok på et tidspunkt til mig, at jeg jo bare kunne gå ud og prøve noget, hvis der var noget, jeg ville prøve…
Men 31 år, drengesind… prøver forlystelser på egen hånd… den sang bliver aldrig et hit.

VI ER ALLE I SAMME BÅD

Så jeg blev med min familie, og jeg kiggede på alle de andre familier.

Jeg kiggede især på de andre fædre.

Mænd, der ligesom jeg – formentlig har hørt og følt Nik & Jays tekster engang, men som nu står med en rygsæk, der er lidt for proppet – og med snot på tøjet kl 9.30 søndag formiddag i Legoland.
Og jeg så fædre fra hele verden.

Fædre, der talte russiske til deres børn – højest sandsynligt fordi de var fra Rusland.
Der var hollændere, tyskere, nordmænd – og selvfølgelig masser af jyder…

For første gang blev jeg bevidst om, at det her har Nik & Jay sgu aldrig forberedt mig på.

 

DET HER HAR NIK & JAY ALDRIG SUNGET OM

De har ikke sunget om at sidde på buffet-restauranten i LEGOland med skrigende unger så langt øret rækker – og netop at have hentet en tallerken helt proppet af kød og flødekartofler.
Lige som jeg er ved at tage den første bid, vælter jeg et helt glas med hyldeblomstsaft lige ned i skridtet på mig selv.
Det er jo heldigvis buffet, så jeg kan jo bare hente et glas mere.
Men jeg er fuldstændig gennemblødt og med et skridt, der lugter af hyldeblomst.
Hvilket man selvfølgelig kun finder ud af, hvis man kommer tæt på mit skridt.
Det er der højest sandsynligt ikke nogen, der gør, inden den almindelige lugt af klodser har taget over igen.
Det har Nik & Jay aldrig sunget om.

De har ikke sunget om at have brændt benzin af i DUPLO-toget en hel weekend.
Rundt og rundt og rundt.

Eller om det dilemma, der opstår, når en lille dreng tager fire hvide legoklodser som din datter egentlig leger med.
Skal jeg gå i clinch med drengen – og hans far?
Eller skal jeg lære Ellen at være det store menneske taget i betragtning af, at der med garanti er mange millioner klodser inden for en radius af 300 meter.

Ja, eller om at stå i kø til Safaribilerne.

Eller om at have sin datter med op i DUPLO-flyene, hvilket hun så fortryder det sekund, den starter.
Og turen varer altså et par minutter, og så sidder jeg der med en grædende unge.

Alt det har Nik & Jay ikke forberedt mig på – og jeg er kommet til den konklusion, at jeg står på egne ben nu.

Jeg er ikke vokset fra Nik & Jay.
Jeg er bare blevet 31 år – og jeg må sgu nok indse, at jeg er blevet voksen.

VOKSEN NIK OG VOKSEN JAYS VERSION AF HOT

HOT er blevet til SNOT

“31 år, drengesind
Kører forholdsvist økonomisk på diverse villaveje
En pige spørger om et lift ”Men hey, jeg er gift”
Jeg har sædet tættere på rattet
Vinduet er oppe, fordi det trækker
Volumen er sat så jeg lige akkurat kan høre, hvad de siger på P4

Sommerluften… og i det hele taget vejret interesserer mig mere nu
Mig og min hustru
Vi har det godt
Huden skaller
Og damn, der er snot…
Vi kører ud mod Belleuve
Vi skal hjem inden solnedgang – den lille skal puttes

Og jeg har følt det før – deja vue

Da hun smiler og spørger, om vi skal tage tilbage til byen
Og ruderne dugger…
På grund af et eller andet bøvl med ventilationen
Alting er lidt træls nu
Jeg må skrige nu: Natten er lang… når barnet ikke sover!”

Snot, snot snot, snot!”

 

Når man er oppe i årene som du, Thomas – kan man så stadig gå i byen, spørger du måske?! Læs om mit seneste forsøg her

 

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar