#KIPPERS

Jeg er meget fascineret af de bloggere og instagrammere, der laver sponsorerede samarbejder. Jeg tror de fleste, der har været på nettet mere end fem minutter, er stødt ind i ’influencer marketing’, og det er gået op for mange, at ’influencer’ ikke længere kun er noget man finder på netdoktor. Skulle det være nyt for dig, så er en influent en, der har mange følgere på nettet og dermed indflydelse på sine følgere. For tiden kan du ikke scrolle to meter uden at støde på firmaer, der har betalt diverse influenter for at mene noget om – og udbrede et produkt. Jeg forsøger at følge lidt med i, hvem der laver reklamer og for hvad, for jeg synes virkelig, der er nogle interessante muligheder i det. Når det bliver gjort rigtigt. Jeg støder af og til på influenter, der reklamerer for produkter, hvor jeg tager mig selv i at tænke: ’Hvordan i al verden hænger det sammen?’ Men hvis pengene er gode nok, kan jeg godt forstå, at man gør forsøget.     DET SVÆRESTE PRODUKT AT REKLAMERE FOR Nu hvor jeg har sagt mit job op i DR, åbner det for nogle helt andre muligheder end hidtil. Blandt andet … Læs resten af #KIPPERS