Hele mit liv

MIN ANSØGNING SOM TOUR DE FRANCE KOMMENTATOR

23. juli 2017

Jeg er stor fan af TV2s Tour de France-dækning og i særdeleshed kommentatorerne.

Da jeg voksede op på Herning-egnen – i Bjarne Riis’ storhedstid, drømte jeg om at blive cykelrytter.

Det eneste, der satte en stopper for det, var, at jeg ikke havde evnen og viljen til at køre hurtigt og langt nok på cykel.

På trods af at jeg har motionscyklet lidt et par gange de sidste par år – men mest for at få lov til at tage ekstra stramt tøj på og smøre mig ind i røvcreme – så er jeg ved at indse, at drømmen om at gennemføre Tour de France på cykel er punkteret.

 

Hvis jeg nogensinde skal gennemføre Tour de France, må det blive som kommentator.
Selvom der er en ingen over og ingen ved siden af TV2s Tour-kommentator, så satte jeg mig for at forsøge at kommentere en etape af Touren.

 

TOUREN SOM JEG VILLE KOMMENTERE DEN


“Velkommen til den her etape af Tour de France.
I dag vil de mange cykelryttere i deres flotte stramme tøj køre gennem en masse bjerge. Men også lidt lige ud ad landevejen…
Såå deet…”

 

“Her ser vi en sø. Rigtig fin sø, hvis I spørger mig.”

 

“Så er der styrt. Av!
Det minder mig om engang jeg selv væltede på en racercykel. Jeg var 11 år og slog min pung så gevaldigt, at det blødte og jeg måtte have min mor til at sætte plaster på.”

 

“Her kører Tete de la Course. Det ved jeg ikke, hvad betyder, men de har hjelm på.”



“Det var da et sjovt efternavn… Hvad er du – cykelrytter eller noget en dyrlæge har på?!”



“Og det er så altså ham her, der vinder. Kys til Bjarne, kys til Danmark.”

 

Kære TV2, I kan betragte det her som en jobansøgning til kommentatorjobbet.
Og alle andre kan betragte det som en opfordring til at hylde dem, der virkelig har forstand på, hvad de laver, når sidste etape af Touren bliver kørt i dag.

GemGem

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar