Jeg er mobilafhængig Mit liv som mand

MIN MOBILAFVÆNNING ER SLUT

15. august 2017

Som du måske ved, har jeg været på mobilafvænning i løbet af sommeren. Sammen med lægen Imran Rashid har jeg lavet en række programmer til P1. “Jeg er mobilafhængig – med Thomas Skov” som du kan downloade som podcast lige her

 


 

Nu er afvænningen slut…men den er først lige begyndt. For godt nok er de fem ugers afvænning overstået, og programmerne har alle været sendt, men jeg er ikke i mål endnu.
Kampen mod mobilen kommer til at vare lidt endnu, for jeg falder stadig i ind imellem. 
Men jeg er mere i kontrol end jeg var for et par måneder siden. 

På årets Smukfest holdt Imran og jeg vores første foredrag – af en forhåbentlig lang række – om emnet. Og det er så fedt at se, at der virkelig er mange, der genkender og har lyst til at gøre noget ved deres mobilafhængighed.
Jeg håber, programmerne kan være med til at hjælpe en masse mennesker. Og måske også dig?

 

ER DU AFHÆNGIG?

Det er slet ikke sikkert, du har et problem, men jeg har lyst til at dele nogle af de oplevelser, der gav mig mit wake up call. Det var de her situation, der hobede sig op og lod mig forstå, at jeg havde et problem.

 

Jeg oplevede:

  • At bruge telefonen, mens jeg puttede Ellen
  • At bruge telefonen, mens jeg kørte bil
  • At gå på toilettet for at bruge telefonen
  • At jeg har 15.000 billeder på min telefon, men ikke at kunne huske, hvad jeg lavede sidste torsdag
  • At jeg nogen gange tænkte for meget på, hvad der kan være likes i
  • At telefonen var i hånden på mig HVER gang, der skete noget stort i mit liv som fx. et bryllup
    (læs: mit eget bryllup)
  • At jeg brugte mere end 4-5 timer hver dag på min telefon
  • At det var en større krise at løbe tør for strøm end at være sulten og træt
  • At telefonen var det første jeg kiggede på om morgenen og det sidste om aftenen.
  • Skammen over at have brugt en hel aften på at zombie-scrolle gennem de samme feeds
  • At Ellen kunne skippe reklamer på Youtube i en alder af 1,5 år
  • At Ellen tog sit legetøj op til øret og talte ind i det

 

ERKENDELSERNE

Min afvænning har gjort mig meget mere bevidst om min brug af telefonen. 
Det er ikke mit mål at lægge telefonen helt på hylden og flytte tilbage i stenalderen. 
Målet er at kontrollere mit forbrug.

 

I løbet af afvænningen er jeg kommet frem til følgende erkendelser:

  • Roen er fed. At sidde og kukkelure ud i det blå er virkelig dejligt. Det har jeg ikke gjort i 10 år
  • Jeg har savnet at læse bøger
  • Jeg sover bedre uden telefonen ved min side
  • Det har været nødvendigt at fjerne telefonen helt, fx. når jeg kører bil. Den skal i bagagerummet.
  • Jeg har ikke lyst til at lægge smartphonen på hylden for altid – det er den trods alt for smart til.
  • Det er røv-svært – og HVER dag skal jeg kæmpe imod trangen til at kigge telefon

 

 


VIL DU AFVÆNNES?

Hvis du har fået mod på at prøve noget ala det, jeg har været igennem, så kan du selvfølgelig downloade podcasten.
Men du kan også hoppe med på Imran Rashids online detoxkur. 
Den kan du læse meget mere om og melde dig til lige her

Held og lykke

GemGem

GemGem

You Might Also Like

1 kommentar

  • Svar Martin Teichert 17. august 2017 at 10:47

    Hej Thomas. Tak for dine input omkring mobilen. Jeg mistede for 4 uger siden min telefon på en fisketur. Så jeg var uden telefon i 2 uger. Jeg valgte med vilje ikke at købe en ny telefon med det samme. Havde dog min ipad jeg lige kunne tjekke mail og skrive et par beskeder på. Den virkede dog kun steder hvor der var wifi. Men hold da fast en befrielse ikke at rende rundt med telefonen konstant. Jeg har i mellemtiden købt en iphone igen, så konen kan få fat i mit når jeg er afsted, men hvis jeg mister den igen så græder jeg ikke :o) Altså ikke fordi jeg ikke vil snakke med konen, men det er bare mere roligt ikke at blive forstyrre konstant af beskeder, tjekke likes, osv.
    Jeg vil tjekke dine podcasts ud ved lejlighed.
    Venlig hilsen Martin

  • Skriv et svar