Hele mit liv

MIT VILDE NATKLUBLIV

25. marts 2017

Den club, jeg har været tættest på i løbet af de seneste to år, er Fætter BR-klubben.

Det er en klub med masser af fordele.

Dørmanden er en halv meter høj garder, så alle kan komme ind.

Eneste ulempe ved at gå på Fætter BR-clubben er, at du ikke må være fuld derinde… 

…fandt jeg ud af.

 

Men i fredags skulle det være.
Jeg skulle simpelthen ud og svinge træbenet igen.

Og alene det, at jeg bruger udtrykket “at svinge træbenet” viser hvor langt Københavns natteliv og jeg er fra hinanden.

 

CASPER CHRISTENSENS NYE STED

Anders Hemmingsen – ham fra Instagram – havde spurgt om, jeg kunne tænke mig at tage med ham på Casper Christensens nye sted, At Dolores.
Hvilket jeg takkede ja til.

Jeg tror, det må være mindst 5x “Casper Christensens nye sted” siden jeg sidst var på club.
Han åbner et nyt sted lige så tit som jeg åbner min E-boks.
Det er respektindgydende. 

Sandsynligheden for jeg nogensinde åbner en klub er forsvindende lille.

Omend jeg i mine spæde teenageår tænkte meget på at åbne et mobildiskotek. 

Mest fordi jeg gerne ville glæde andre med mine cd’er.

Jeg satte mig på min cykel og vendte den mod At Dolores.

I aftenens anledning valgte jeg at cykle uden hjelm.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at en garderobepige på en natklub ved, hvordan hun skal håndtere en cykelhjelm.

 

Problemet med min cykel er, at min sadel suger vand, og selvom det ikke har regnet i dagevis, så er min sadel stadig plaskvåd.
Derfor opdagede jeg til min store skræk, at min bukserøv var helt våd, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt for en festlig aften i byen. 

 

Som det ikke var nok, så begyndte den store fede bøf, jeg spiste tidligere på aftenen, at gøre klar til landing. Fuck! 

 

NATTELIVETS REGEL NR. 1

Selvom min erfaring med nattelivet i København er sparsom og de seneste minder er to-tre år gamle, så kender jeg nattelivets uskrevne regel. 

  • Du må sniffe alt, det kokain, du vil på et diskotekstoilet. 
  • Du må også knalde lige så tosset, du vil. 

Men der er én ting, du ikke gør i nattelivet.

  • Du skider ikke på clubben!

Det kan være derfor, nogen ser sådan lidt sure og arrogante ud på clubben… 

Fordi de kæmper en brav kamp med at holde en ribeye inde i tarmsystemet.

Med våd røv og en ribeye, der kæmper for at komme tilbage til livet, bevæger jeg mig mod At Dolores indgang.

Her er det ikke en garder på en halv meter, men en vaskeægte dørmand, der står og styrer det lille reb, der adskiller clubben og virkeligheden.

Jeg har fået at vide, at jeg står på listen, men jeg hader “at stå på listen”.
Det er altid omgærdet af enorm stor spænding om, hvorvidt jeg rent faktisk står på listen. 

Den ydmygelse, det ville være at påstå, man står på listen uden at stå på listen ville være godt og grundig træls. 

Jeg kan bedre li’ at have fået tilsendt billetter, men det gør man måske ikke i nattelivet. 

 

PARIS, LA OG BROVST

Manden foran mig i rebkøen står også på listen, og som prikken over i’et i kokain vælger han også at sige:
“Jeg er lige landet fra Paris. Men jeg skal møde Patricia A, derinde”

Spurgt, tænkte jeg.
Nu har jeg ingen anelse om, hvem Patricia A er, men hvor er det dog skønt at fyre den sætning af fuldstændig umotiveret.

Og herligt at flette Paris ind også.

Namedrop og by-drop er noget af det vigtigste at kunne i nattelivet.
Selvfølgelig kun med de fede byer, det er klart.
“Jeg kommer lige fra LA. Jeg har været på shoot med Liu Wen,”
fungerer bedre end
“Jeg var i Brovst i dag. Sammen med en der hedder Kenneth”

 

Jeg får lov at passere rebet uden problemer og namedrop.

 

Ahh endelig ude i Københavns natteliv igen. Det er dejligt at være tilbage.
Umiddelbart er alt ved det gamle, da jeg kommer ind. 

Clubben er fuld af mennesker. 

Mange ser glade ud. 

Andre ligner nogen der holder en ribeye tilbage.


Jeg bliver anråbt af Claus Elming, og vi udfører en sjusket high five, som Jens Werner ikke havde givet mere end 2 for. 

Elmings hånd er lidt våd. 

Det er aldrig er en rar følelse at få våde hænder af en anden, medmindre du hilser på din svømmelærer.

 

HAR I BRANDBILER?

Jeg bevæger mig mod baren for at få min nattelivsrollator. 

Drinken, jeg kan støtte mig til, så jeg slipper for at stå og glane.
Det bliver en gin og tonic.
Det er der flere grunde til.

1) De havde ikke rød sodavand, så bartenderen kunne ikke lave en brandbil

2) Det er nemt at sige og ret idiotsikkert.

3) Det smager godt.

Jeg får drinken udleveret og betaler den med mit dankort, der ligger trykt i pungen ved siden af mit COOP-kort og mit årskort til Zoo.
Hver gang jeg køber en drink, er jeg i chok over, hvad literprisen på sådan en lille sjover er.

Jeg kommer fra en egn af landet, hvor man timer tankning af sin bil, så man kan spare 15 øre pr. liter benzin.

Og lige pludselig står jeg på en af Københavns hotteste natklubber og køber en lille bitte drink, der kunne have betalt en biltur til grænsen.

 

Nå, men man skal ikke virke for prisbevidst og nærig på en natklub.
Som en reminder på det, bliver der af og til båret kæmper baljer med sprut gennem lokalet ned til en lokal charlatan, der er i det gavmilde hjørne.

Nogen sprutbaljer bliver båret over hovedet, så alle kan se trofæet. Andre sprutbaljer bliver holdt helt tæt på kroppen, som var det et barn på neonatalafdelingen.
Og så står jeg der med min fedtede lille drink.

 

MENNSKEZOO

Selvom det virker creepy at stå i nattelivet og betragte mennesker, kan jeg ikke lade være.

Det er som at være inde i abeburet i zoologisk have og betragte aberne helt tæt på.
Det er dybt fascinerende. 

  • Drenge der går på toilettet sammen. 
  • Piger der bliver gjort kur til. 
  • De kendte, der hænger ud med andre kendte. 

Jeg drømmer om på et tidspunkt at få transkriberet samtlige samtaler på en natklub.
For der bliver eddersprøjteme lukket meget lort ud.

 

En mand, der ligner en modefotograf kommer på et tidspunkt over til mig og siger:

“Jeg elsker talent. Jeg tror, jeg kender samtlige mennesker herinde i aften.”

Og så stirrer han på mig, som om han forventer et svar.

“…øhh… jaee…. talent er … godt”

 

Heldigvis bliver jeg reddet af en kvinde, der kommer og kindkysser ham.

Kindkysset er en disciplin, jeg ikke mestrer. 

Jeg ved til dato stadig ikke om munden skal ramme kinden… eller om man bare skal sige lyden.
Du må gerne gøre mig klogere, hvis du ved det.

I hvert fald bliver modefotografen kindkysset og forsvinder.
Man skal være hurtig i det københavnske natteliv. 

Hvis du snøvler i et par sekunder for meget, så er folk videre.

 

MIN KROP ER IKKE GEARET TIL NATTELIVET

Desuden har jeg et alvorligt natklubsproblem.
Min stemme har ganske enkelt ikke et club-leje.

Når musikken spiller, så har jeg ikke den frekvens på min stemme, der kan få den til at trænge igennem.

Så hvis du nogensinde møder mig i nattelivet, skal vi helst føre en samtale, hvor jeg udelukkende behøver nikke eller ryste på hovedet.

“Jamen, kan du ikke bare lade kroppen tale, Thomas?”

Det er der mange, der spørger mig om….

eller nej, det er der aldrig nogen, der har spurgt mig om – og det kan jeg bestemt heller ikke.
Hvis jeg nogensinde befinder mig på et dansegulv i nattelivet, så er det på tide at ringe til mine forældre og sige de skal komme og hente mig. 

 

Det er dejligt at blive luftet lidt, selvom jeg ikke ender med at spasse ud på dansegulvet.

Jeg ender heller ikke med at sniffe nattens flormelis på toilettet, og jeg ender heller ikke med at købe et badekar fuld af sprut.

Jeg ender med kigge på uret, da klokken er 1.30 og tænke –

“Nu kunne det være rart at komme hjem og sove”

 

Det er ikke kun nattelivet, jeg ikke er gearet til. Generelt er det livet i storbyen. Læs hvorfor her

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Svar Annette 26. marts 2017 at 7:42

    Du er simpelthen bare for sjov, Thomas

  • Svar Kenneth Olsen 26. marts 2017 at 10:03

    Godt skrevet, god ironi… og stadig rammende på et højt plan…

  • Svar Signe 26. marts 2017 at 10:14

    Haha! Tak for at du deler dine sproglige kunster med os. Jeg var også selv derinde, og referencen til abeburet rammer plet.

  • Svar Christina Victoria 26. marts 2017 at 10:21

    Kunne ikke have skrevet det bedre selv.. Haha. Og det er også selvom klubben ligger i lille Kolding! Træbenet har fået fugtskader efter at være flyttet i hus med et andet træben, og har det bare bedst med at sidde ned og drikke noget vin eller nogle øl med nogle venner, og høre alle de gode 80’er klassikere..

  • Svar Louise 26. marts 2017 at 10:32

    Fantastisk spot on beskrivelse af en bytur efter man har rundet 30 …. Sidder dog “uforløst” tilbage med den manglende afslutning på ribbey situationen!

  • Svar Marlene 26. marts 2017 at 16:03

    Herligt!;) Jeg har det på samme måde:)

  • Svar Lillian Mossin-Langgaard 30. marts 2017 at 10:32

    Dagens bedste grin. Tak for at du lyser op på en grå, regnvåd dag

  • Svar Michael balkin matalon 30. marts 2017 at 13:32

    I love the hole story
    Med alle dens forpagtere/ejere..egentligt vildt at lokalern ej er kommet på museum. ..men vi når det nok selv før disse vægge smider folk ud….!!
    Tillykke til CASPER & CO og til dit træ ben
    The okd shit works!

  • Svar FULD DENIM - THOMAS SKOV 7. april 2017 at 22:16

    […] Hvis det havde været min natklub, skulle den have været i bad – men havde det været min natklub, havde det nok ikke været en natklub – jeg kommer ikke så meget ud […]

  • Svar NU KAN NIK & JAY IKKE HJÆLPE MIG LÆNGERE - THOMAS SKOV 1. maj 2017 at 12:31

    […] Når man er oppe i årene som du, Thomas – kan man så stadig gå i byen, spørger du måske?! Læs om mit seneste forsøg her […]

  • Svar MIN FØRSTE GANG TIL DISTORTION - THOMAS SKOV 1. juni 2017 at 23:10

    […] er mit natklubliv jo ikke et værk i 20 bind, men jeg har trods alt været i byen nogen gange, men jeg har ved Gud […]

  • Svar Frederik 2. juni 2017 at 7:40

    Det her…. Det er intet mindre end genialt!

  • Skriv et svar