Mit blandede liv

POSTMAND PERS MUS-SAMTALE

15. marts 2017

Forleden delte jeg en liste med 20 tegn på, at du er far til et barn på halvandet år.

Punkt nummer 11 var:

“Du kan ikke lade være med at tænke på, hvor elendig en post Postmand Per rent faktisk er.”

Det må uden tvivl have været det punkt, der gav mest respons.
Fra nær og fjern væltede meldingerne ind fra andre forældre, der var fuldstændig enige.

 

 

Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg ville agere, hvis jeg var chef for Postmand Per. 

Selvom min ledererfaring er reduceret til et par år som chef for opvaskerne på Bone’s, så er det mit indtryk, at Pers chef har brug for at tage en alvorlig snak med Per. 

Pers chef hedder Ben, og jeg har ham mistænkt for at være lige så inkompetent som Per.

Det er som om den her inkompetence gennemsyrer hele organisationen.

Lad os nu lege med tanke om, at Ben rent faktisk mandede sig op og tog en snak med Per.

Jeg tror ikke, Per ved, hvor meget han ødelægger for sig selv og alle andre. 

Derfor har jeg skrevet Postmand Pers MUS-samtale, som jeg forestiller mig den ser ud.

 

 

POSTMAND PERS SAMTALE MED CHEFEN

BEN:

“Sæt dig ned, Per… Det var dejligt, du kunne komme…. og du har Emil med, ser jeg”

POSTMAND PER:

“Ja, Ben. Han er jo med mig rundt en gang i mellem.”

BEN:

“…øh, ja…. det ved jeg.
Godt, det her er jo en MUS, og lad mig starte med at sige, at vi jo i princippet er glade for at have dig i firmaet, men…”

POSTMAND PER:

“Tak Ben… altid til tjeneste… ‘Her er Per, Postmand P…”

BEN:

“Ja tak, Per – lad os lige vente lidt med at synge… for der er ærligt talt en række ting, der bekymrer mig ved din adfærd”

EMIL:

“Mjaaav”

BEN:

“Helt alvorligt, Per – kan du ikke lige gå ud med den kat og komme ind igen. Jeg gider ikke se på den.”

POSTMAND PER:

“Jamen, det er jo min kat Emil”

BEN:

“Ja tak, så langt er jeg med. Det synger du jo hver eneste dag, du kommer på arbejde… men hør nu her… husdyr hører til derhjemme… især fordi du jo har med andres post at gøre. Nu har jeg jo ikke talt med alle i Grønnedal, men jeg tror ikke, folk gider have deres post tværet ind i kattehår.
Pisser den i bilen, Per?”

POSTMAND PER:

“Ah hvad for noget, Ben?”

BEN:

“Pisser din kat i postbilen?”

POSTMAND PER:

“…øhh… altså jeg har jo en kattebakke med rundt, så…”

BEN:

“Føj for satan, Per…. Det stopper lige nu… Og næste punkt er din håndtering af posten. Hvilke ord vil du selv sætte på den?”

POSTMAND PER:

“Altså… ‘Jeg kører ud med pakker og breve i store stakker…’

BEN:

“Per, nu synger du igen… STOP. Sig til mig – med ORD – uden melodi – hvordan du synes din håndtering af posten går?”

POSTMAND PER:

“…øhh… det har jeg ikke sådan tænkt på.

BEN:

“Nej! Men det har jeg, Per. Den er lort… Kan du se den her bunke papir foran mig? Det er klager, der er tikket ind over dig og din arbejdsmetoder.”

POSTMAND PER:

“…’han mødes med et smil hvor end han kommer. Måååske….”

BEN:

“PER! STOP! NU! MED! AT! SYNGE! Hvor mange gange skal jeg sige det?! Folk smiler ikke til dig… de GRINER af dig…. fordi du er den mest uduelige post i verdenshistorien…. JA, UNDSKYLD, men så er det sagt”

EMIL:

“Miiijaaav”

BEN:

“HOLD NU KÆFT, FORPULEDE MØGKAT. Tillad mig at læse op fra klagebunken…
“Kære postmester…. Jeg skulle have leveret seks andeæg, men din ansatte Per Clifton formåede at forbytte mine andeæg med en bakke æg til madlavning, hvilket forårsagede at mine ænder var millimeter fra at ende i en bolledej…”
…Hvad har du at sige til dit forsvar, Per?”

POSTMAND PER:

“Jamen… Emil stak af og så…. men nej, du har ret, den var ikke helt heldig.”

BEN:

“Der er flere her. Hør den her.
“Mit navn er Nisha, og jeg skulle have bragt en helt særlig juvel hjem fra Indien. Det går sådan set også fin nok, indtil Per får den i hænderne og mister juvelen til en fugl. Han finder den ganske vist i en fuglerede, men det kan da ikke passe, at det kan lade sig gøre. Jeg overvejer at gå til medierne med den her historie”

POSTMAND PER:

“Øhhh, ja… øhhh

BEN:

“Eller den her…
‘Jeg har bedt om at få leveret et vinterhi til mit marsvin. Derfor var min forundring stor, da Postmand Per pludselig kommer flyvende i en helikopter og taber et legehus i et træ i min have”
…Hvad fanden går det ud på, Per?!”

POSTMAND PER:

“Ja, det er lidt en møgsag – jeg kan godt se det.”

BEN:

“Og jeg er altså ked af at sige det, Per, men jeg har den ene sag efter den anden.
‘Du taber en isblok ud af din bil, du mister en filmrulle, du taber en bamse i en flod.
Og så er der dit helikopterforbrug, som er fuldstændig uhørt. Hvad fanden tænker du på?!”

POSTMAND PER:

“…”

BEN:

“Selv om det gør mig ondt, så er jeg nødt til at gøre noget, jeg skulle have gjort for lang tid siden, Per. Ellers ender vores firma som PostNord.
DU ER FYRET, PER!”

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Svar Tine 15. marts 2017 at 19:22

    Klukker af grin Thomas!!
    Åh ja hvad den mand ikke får gjort ved den stakkels post… og tænk lige over i hvor mange år det har stået på

    Tak for et godt grin

  • Svar Carsten Jørgensen 15. marts 2017 at 20:14

    Det her, er noget af det sjoveste jeg længe har læst! Har aldrig tænkt over det med Emil og kattebakken!

  • Svar Michael 15. marts 2017 at 22:58

    Altså jeg kan ikke lade være med at tænke på om det ikke er mændene i byen der har skrevet alle klagerne.
    For de må da på et eller andet tidspunkt have tænkt på hvordan deres børn er blevet rødhårede…
    Per er jo den eneste voksen i byen der er rød håret, men alligevel er de fleste af børnene rødhårede 😛

  • Svar KLAGER OVER MIN DATTER - THOMAS SKOV 9. juli 2017 at 7:12

    […] men Ellen kan slet ikke se, at Per er en skændsel for postvæsenet. Jeg har tidligere skrevet, hvad jeg synes om Per. Til Ellens forsvar skal det siges, at hun ikke læser så godt […]

  • Svar 10 TING JEG STUDSER OVER I PAW PATROL - THOMAS SKOV 5. august 2017 at 14:05

    […] Så har hun haft sin Postmand Per-periode, men nu har hun heldigvis gennemskuet, hvor pivringe han er. […]

  • Skriv et svar