Hele mit liv

SÅ LÆNGE BOLDEN ER RUNDT… er fodbold nemmere at spille

21. april 2018

De fleste fodboldkampe, jeg har set i mit liv, har jeg set på MCH Arena i Herning.
Der har jeg saftsuseme overværet mange timers fodbold, hvoraf en del af kampene ligger på en hylde bagest i hukommelsen.
Det er i hvert fald sjældent, jeg tager mig selv i at sige til en ven:

 

”Hvis jeg siger 25. marts 2010… hvad siger du så?!”

”…øhh, det ved jeg ikke”

”Ja, den dag spillede Midtjylland 0-0 mod Sønderjyske hjemme i Herning”

”….okay!”
Men der er også en del kampe, der er længere fremme i hukommelsen.

Jeg vil vove den påstand, at jeg aldrig glemmer, da FC Midtjylland slog Manchester United 2-1 på hjemmebane.
Eller da MCH Arena blev indviet med en 6-0-sejr over AB i 2004. Fem kasser af Mohammed Zidan… det husker de fleste. Også du!

 

SÅDAN SER DU FODBOLD I HERNING

Det er dejligt trygt at se fodbold i Herning.

Jeg ved nogenlunde hvor jeg køber min stadionplatte, hvis jeg er i det humør.
Jeg ved også, hvor jeg skal parkere, hvis jeg efter kampen skal undgå at holde i kø i yderligere 90 minutter plus tillægstid.

Jeg kender også nogenlunde til publikums temperament, selvom jeg må indrømme, at jeg de sidste mange år har været plaid-fan.
Altså ikke fan af plaider som sådan, men en fan der som regel har været svøbt i et plaid.

Det øger komforten, når man sidder en råkold aften på et stadion – men det giver selvfølgelig den udfordring, at man skal nå at afsvøbe sig sit plaid, når man skal juble.
Derfor har jeg de sidste mange år som regel haft 3-4 sekunders forsinkelse på mine jublinger.
Men det har jeg lært at leve med.

VIL DU MED EUROPA RUNDT, MVH NIGERIA

For nylig fik jeg en mail fra en ung mand fra Danske Spil, der spurgte om jeg havde lyst til at tage med på Verdens Bedste Foldboldrejse. Jeg tænkte umiddelbart, at det måtte være en Nigeria-mail i forklædning.

De bliver dygtigere og dygtigere til at narre penge ud naive mennesker med computere, tænkte jeg, men svarede alligevel mailen – og ret hurtigt gik det op for mig – at det var en reel tur, jeg var blevet inviteret med på.

 

Så meldte næste frygt sig – ved jeg overhovedet nok om fodbold til at tage med på verdens bedste fodboldrejse.
Jeg ved ret lidt om fodbold.

Endnu engang blev min frygt gjort til at skamme, og den unge mand forsikrede mig, at viden ikke er alt.

Jeg er også nået frem til at den konklusion, at fodboldviden ofte blot handler om at sige noget i et overbevisende toneleje, men der er en række floskler, man altid kan ty til, hvis man skal virke klog på emnet.

Sidste frygt var selvfølgelig – kan jeg finde ud af at se fodbold uden for Herning.
Men som en af de filosoffer, jeg oftest vender mig mod i livskriser engang har sagt.
 

”Det har jeg aldrig prøvet før… så det klarer jeg helt sikkert”
                                                                 – Pippi Langstrømpe

 

 

AF STI AFSTED

Vi var cirka hundrede deltagere på rejsen, hvor af langt de fleste havde vundet turen ved at være dygtige til at oddse og tippe og gætte – og generelt vinde.

Så var den en række koryfæer med. Allan Simonsen, Store Larsen, Jon Dahl Tomasson, Flemming Toft og Anders Hemmingsen.

Der var en enkelt kvinde med – og selvom man i 2018 i visse kredse ikke ser køn længere, så tror jeg, man ser anderledes på det, hvis man er eneste kvinde blandt hundrede mænd på en fodboldrejse.
For mig selv blev turen også mere end bare en fodboldrejse.
Det blev også en rejse ind i, hvad det vil sige at være mand.

 

Fredag startede vi med at flyve til Wolfsburg.

En by, der i min verden er mest kendt for at producere VW’ere – men som altså til lejligheden havde stillet et fodboldhold, så vi kunne komme ind og se dem spille bold.

Vi skulle overvære Wolfsburg-Augsburg. To hold jeg grundet min sparsomme fodboldviden kan sige meget lidt om, og selvom jeg har googlet Augsburg adskillige gange, er der intet, der hænger fast, så jeg kan ikke sige én eneste ting om Augsburg – udover at de stillede med et hold til kampen om fredagen.

 

TYSKLAND ER MERE END GRÆNSEHANDEL

Selve fodboldkampen var ikke noget at råbe hurra for. Hvilket i sig selv er et sært udtryk, for det er i grunden kun fødselsdage, der er værd at råbe hurra for. Under alle omstændigheder spillede de to hold en jævnt kedelig kamp.

Den endte 0-0, og nu ved jeg ikke, hvor meget du ved om fodbold, men 0-0 er meget få mål.

Fodbold kan selvfølgelig sagtens være et smukt spil, selvom målene udebliver – men det var ikke tilfældet her – og jeg brugte en stor del af de 90 minutter på at pendle mellem min plads og baren, hvor jeg gjorde brug af nogle af de tyske ord, der trods alt sidder fast efter 5 års tyskundervisning i skolen.

Bier und wurst.

Selvom det var lidt en fuser af en kamp, så var det stort at opleve fodbold i Tyskland sammen med tusindvis af ellevilde tilskuere. Hvis man bare har en snert af interesse for fodbold, så kan man ikke underkende den betydning Tyskland har for fodbold. Mange af de stjerner jeg løb rundt og legede jeg var på fodboldbanen som barn, var de tyske stjerner, som Jürgen Klinsmann, Michael Schumacher og Otto Duborg.

Så alt i alt var fredagens kamp i Wolfsburg godkendt, og så var det skægt at være i Tyskland uden at udfylde en eksporterklæring.

Der er en første gang for alt.

WEITERGEHEN 

Lørdag morgen fløj vi så videre til Barcelona.
Det første der mødte os i vores fly, var kabinepersonalet, der delte små Doktor Nielsens shots ud til alle, der måtte have lyst til et sådant kl 10 om morgenen.

Det er sjældent, jeg tyrer alkohol indenbords før kl 12. Selv hvis jeg drikker en øl før kl 18, kan jeg tage mig selv i at tænke:

”Bare kommunen ikke tager Ellen fra mig”

Men som en medrejsende konstaterede uden at fortrække en mine:

”Det er jo aften et eller andet sted i verden”

– og så røg der ellers en Doktor Nielsen ned.

Alle regler var alligevel ophævet i den weekend – og en anden lille nydelse, jeg havde undervejs på turen var at flyve uden at have et barn med.
Det har jeg slet ikke sat nok pris på tidligere i livet – men alene det, at jeg ikke behøvede at frygte for ustoppelig gråd og bleer, der er enormt ukomfortable at skifte på en flyver, var hele turen værd.

Jeg har set fodbold i Barcelona et par gange tidligere.
Blandt andet den dag jeg friede til Emilie.

Det var måske ikke helt det scenarie, hun havde drømt om, da vi skulle fejre forlovelsen, men nu havde jeg jo skaffet et par billetter til en Barcelona-kamp. Og de vandt endda 6-0 med to mål af Messi, men hun syntes stadig 90 minutter var lang tid at sidde og glo på en fodboldkamp.
Alligevel stod hun det igennem, og nu er vi gift – så det må være ægte kærlighed.

 

TAPAS OG PIZZA

Jeg havde ikke sinde at fri til nogen af mine medrejsende på turen, men alligevel var oplevelsen af at sidde på Camp Nou sammen med 70.000 mennesker helt unik.
Stemningen er godt nok lidt mere afdæmpet blandt publikum, men det kan noget helt særligt.

Barcelona vandt 2-1 over Valencia – og det er måske en kamp, der ryger om på en af hukommelseshylderne, hvor jeg også har en del af FC Midtjyllands kampe, men fodbold handler om så meget andet end fodbolden.

Det her med at så mange mennesker kan forenes for at hylde sport – det er større end hvordan en kamp ender.

 

Selve fodboldrejsen handlede – udover fodbolden – også om at møde en masse nye mennesker og hygge sig med dem.

Selvom jeg er stor fortaler for, at man snildt kan hygge sig uden alkohol, så kan alkohol også virke som en hyggeforstærker – og der blev hygget igennem på turen.
Men ganske imponerende vågnede alle deltagerne på turen søndag morgen og vi fløj mod Italien, hvor vi skulle se Milan mod Napoli.

Jeg har aldrig set fodbold i Italien tidligere, men jeg syntes at fornemme en intensivitet på et endnu højere niveau.

Højt over San Siro fløj en politihelikopter – og selvom muligheden selvfølgelig er tilstede for, at betjentene bare ville slippe for at løse billet, så skyldtes det nok mere sandsynligt at bølgerne kan gå højt i Italien.

Selve kampen var intens, men den endte fanden galeme også 0-0.

Det var som at have hentet en rigtig lækker pizza på pizzeriaet, og når du så kommer hjem og åbner kassen, så har pizzamanden glemt at putte fyld på.
Så sidder du der med en skorpe.

Det kan selvfølgelig være sprødt og lækkert nok… men det var ligesom ikke meningen.

DET LÆRTE JEG PÅ MIN DANNELSESREJSE

Jeg ved ikke om jeg kan komme med store forkromede konklusioner oven på sådan en weekends strabadser.
Jeg vil prøve at efterleve nogle af de floskler, jeg har lært, man kan bruge, hvis man skal lyde klog på fodbold.

 

Fodbold er fodbold – og så længe bolden er rund…. er det nemmere at spille.

Men måske også at fodbold kan samle mennesker uanset, hvor det bliver spillet – om det er i Herning eller Milano  – eller måske endda i byer, der ikke er førende inden for fashion.
En anden konklusion er, at det er fedt at tage sådan nogle ture som det her.

Nu var jeg ekstremt heldig at blive inviteret – men tanken om at man engang imellem bruger en weekend på at have det sjovt, kun for sjovs skyld – det er godt at huske på.
Om det så er Verdens Bedste Fodboldrejse eller Verdens Bedste Tur til Grenen Eller Djursland eller hvad ved jeg… det er underordnet.

 

Så var der noget fedt over at møde en masse nye mennesker.

De fleste rejste uden at kende nogen, og det gør ofte, at man er mere åbent end normalt.

 

Sidst men ikke mindst må vi aldrig glemme, at man bliver aldrig for voksen eller berejst til at klappe i en flyvemaskine.


Jeg har sjældent klappet så meget som på den her tur.

Selvfølgelig på stadion, men også i flyveren.

Måske skulle vi overføre klappet til andre situationer også.
Hvorfor ikke klappe af ekspedienten i supermarkedet… eller tandlægen…. Eller…


Andre gode forslag modtages med kyshånd…og klapsalver. 

Hvis du er nået helt herned i læsningen, vil jeg i hvert fald gerne klappe af dig.

👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏👏

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Svar Laura 25. april 2018 at 9:17

    Min mand var på den der tur for 10 år siden. Fordi han var god (og heldig) til at Oddse.
    Hans beskrivelse lød nogenlunde ligesom din og på trods af at han er KÆMPE Milan fan og de vandt og det var hans første tur til San Siro, var det alligevel mere mødet med nye mennesker, stemninger og former for alkohol, der præger hans hukommelse i dag
    Dengang var Allan Nielsen såmænd også med, men blev opvejet af Ricardo…. og Odd’set Janni måske :-).

    Fedt at turen stadig består og stadig er fyldt med de samme gode oplevelser!

    Vh,
    Laura

    P. S Jeg havde planlagt en overraskelsestur til San Siro for ham. Den skulle løbe af stablen en måned efter fødboldturen som han pludselig vandt – så Danske Spil fik lov at opfylde hans drengedrøm før jeg gjorde. Jeg skumlede lidt, men hey, San Siro holder også anden gang og jeg tillader mig at tro at jeg slog både Oddset Janni og de små skarpe….

  • Svar Jacob Holmehave-Brandt 28. april 2018 at 6:57

    For en god blog og sjove/inspirerende indslag

  • Skriv et svar