Hele mit liv

SÅDAN ER DET AT VÆRE VÆRT TIL GAFFAPRISEN

12. marts 2017

Hvis du ikke orker at læse teksten, så har jeg indtalt den til dig her. Så kan du lave noget andet imens.

 

I går løb Gaffaprisen af stablen. Jeg havde fået æren af at være vært på showet.
Det foregik på det helt nye spillested Odeon, der ligger midt i Odense. 
Der er ikke mange, der ved det, men det var faktisk i Odense, HC Andersen blev født 😉

Gaffaprisen havde dog absolut intet med HC Andersen at gøre. Det handlede i stedet om at få uddelt intet mindre end 18 priser og at høre en masse musik.

Det hele blev sendt på DR3 i bedste sendetid… eller i hvert fra 21-23.

 

SKYGGEN FRA GAFFA 2012

Da jeg blev spurgt om jeg ville være vært, kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Gaffaprisen 2012, der blev afholdt på Bremen i København.
Det show gik fuldstændig galt. Alt sejlede og det endte med, at et ældgammelt scenetæppe skulle klippes ned. Midt i en direkte tv-udsendelse. 
Siden den gang har det show været et sikkerhedsnet under alt andet fjernsyn – for uanset hvor galt noget kan gå, så går det aldrig lige så galt som Gaffa’12.
Gaffaprisen har dog de seneste år været afviklet stort snorlige, så jeg tøvede ikke med takke ja.
Som noget nyt var showet flyttet til Odense, hvor der var plads til 1700 mennesker, hvilket er cirka 1000 mere end på  Bremen.

Det betød, at der ville være plads til en hulens masse “rigtige” mennesker.

Altså mennesker, der selv havde købt billet for egne penge og med – må man formode – lyst til at være der.

De tidligere år har salen været fuld af musikere og musikbranchefolk – og det er en branche, hvor attitude er det vigtigste i verden.

Så man må for alt i verden ikke hygge sig alt for meget, og man skal helst være så fuld og rowdy som muligt. 

Som det gamle ordsprog siger: “Jo gratis’er din billet har været, desto mindre skal du hygge dig”

 

SKÆGSKIFTE

I og med der skulle uddeles 18 priser, og der skulle spilles 10 numre live, var det begrænset, hvor omfattende værtsskabet kunne være.

Det skulle selvfølgelig gøres ordentligt, men der var ikke plads til laaange monologer, hvor jeg kunne sætte musikbranchen på plads.

Mange awardshow-værter (eller i hvert fald mig) drømmer om at få lov til at lave en Ricky Gervais. 

Altså en åbningsmonolog, der spidder alt og alle, men for det første falder det tit til jorden, hvis man ikke er Ricky Gervais – og for det andet er det ikke så fordrende for den gode stemning. 
Så i stedet for at skrive lange bider med halvfesne svinere, fandt jeg på noget andet, som jeg aldrig har set nogen gøre før.
Jeg har ved awardshows altid været fascineret af kvindelige værter, der skifter kjoler. Men da det ville udfordre min troværdighed, hvis jeg tog kjole på, tænkte jeg lidt videre over, hvad jeg mon i stedet kunne skifte. 
Og jeg besluttede mig for at skifte skæg.

Jeg har – eller havde – efterhånden et godt solidt fuldskæg.

Og jeg tænkte, at det kunne være sjovt, hvis jeg i løbet af aftenen løbende fik barberet nye skægfrisurer. 
Så i løbet af aftenen gik jeg fra fuldskæg til mundkusse til truckerskæg og endte med en solid snegl.

Hvis showet havde været længere havde jeg været nødt til at lave en Hitler. Så det er jeg glad for, det ikke var. Hitler kan ødelægge enhver lørdag aften.
Jeg ved ikke, hvor mange der opdagede mine skægskift, men jeg ved, at Emilie ikke gider kysse med mig, så længe jeg har overskæg. Så hun har i hvert fald lagt mærke til det.
Jeg tror, skægskifte bliver det nye. I hørte det først her.

 

MUSIKKEN

I løbet af showet optrådte syv forskellige bands.

En del af de bands er måske ikke helt så udbredte i den brede befolkning nu, men det er netop det, der er fedt ved Gaffaprisen.

At der er plads til at præsentere noget ny musik.

Derfor bliver jeg også enormt træt, når jeg logger på Twitter – det gør jeg generelt når jeg logger på Twitter – men i særdeleshed efter Gaffaprisen, når jeg læser den ene kommentar efter den anden som med forskellige ordlyd lyder nogenlunde sådan her:

“Ihhh Gaffa, hvem er det – spil noget vi kender”

Jamen, Herre Jemini, så hold dog op. Sluk dog tv’et, log af Twitter og sæt noget Michael Learns to Rock på, hvis du ikke orker ny musik.

Som udgangspunkt er folk på Twitter altid på tværs.

Havde der kun været kendte kunstnere på scenen, så havde folk 100 p skrevet: 
“Ihhh Gaffa, spil dog noget nyt musik”

Jeg skal nok redegøre for, hvad jeg synes om Twitter en anden dag.

 

Mit musikalske højdepunkt i går var uden tvivl bandet Turbolens og sangen Rastløse Bevægelser

Den sang skamhører jeg for tiden. Forsangeren i bandet hedder Bo Madsen og er tidligere guitarist i Mew. 

Mew skulle have optrådt til Gaffaprisen, men valgte at melde afbud, fordi de nægtede at stå på samme scene som Turbolens. 

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der ligger bag, men udadtil virker det enormt vattet og barnligt.

Turbolens består for øvrigt også af en del børn. Men altså rigtige børn.

Alt i alt var det fedt at være vært på Gaffaprisen, og jeg gør det gerne igen. 

Og nu skal jeg barberes…

 

Jeg blev fulgt af en cool ung fyr, der hedder Nicolai Mazur hele dagen.
Han laver Youtube-serien “På job med” 
Det kom der den her film ud af

 

 

 

Når det kommer til musik, så har jeg et kæmpe problem. Læs hvad det er her

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv et svar