Mit liv som Ellens far

SOKKER ER DE NYE UNDERBUKSER

12. september 2017

Da jeg var barn, fik jeg at vide af min mor, at det var vigtigt at tage rent undertøj på hver eneste dag –

”…for tænk nu, hvis du skal på hospitalet – så er det mest passende, hvis du er minimalt snavset.”

 

Set i bagklogskabens klare lys har jeg et par kommentarer til det råd.

  • Det er vigtigt at tage rent undertøj på hver dag. Punktum. Ikke for andre skyld, men først og fremmest for din egen. 
  • Hvis du skulle være så uheldig at komme på hospitalet med åbent kraniebrud eller det der er værre, tror jeg egentlig lægerne er ret ligeglade med, hvor brede bremsespor du har i dine kopi-Calvin Kleiner fra Kina.

 

Der er dog et tøj-råd, jeg gerne ville have haft tidligere i livet.
Et råd, der kunne have afværget nogle grimme situationer, som jeg gentagende gange er røget ind i efter jeg er blevet far.

Det handler ikke om, at man skal huske skiftetøj, når man har en baby, der konstant snotter ens tøj til.  

Eller om at man ikke må klippe i Kenzo-kjoler.



 

FARS FASHION WEEK

Det handler om sokker.

Efter at være blevet far går der ikke en dag imellem, at jeg skal gå i strømpesokker sammen med andre voksne mennesker.
Det er egentlig ret grænseoverskridende. Jeg føler mig ret nøgen uden sko på, men der er ikke nogen vej uden om.

 

Hver morgen når jeg afleverer Ellen i vuggestuen, skal jeg have skoene af.

Jeg kan også vælge at tage en blå overtrækssko ud over min egen sko, men jeg er jo ikke ejendomsmægler eller retsmediciner, så jeg vælger at smide skoene.

 

Ellen og jeg går også på musikskole sammen med en masse andre forældre og deres børn.
Her er det også et krav, at vi smider skoene.

Det samme er det, når vi er til gymnastik, og i det hele taget er det åbenbart en fælles beslutning på tværs af ALT.
At når du er et sted sammen med dit barn, så skal du smide skoene.

Jeg har efterhånden lært det, men der har virkelig været nogle grimme situationer ind imellem.

 

KÆRE GUD, HEL DENNE SOK

Første gang jeg kom galt afsted var en dag, jeg var på barsel og havde valgt at tage til babysalmesang.
Jeg var simpelthen ikke obs på, at jeg skulle have skoene af.

Pludselig står jeg der i Guds hus i strømpesokker og til min store skræk ser jeg, at der er et kæmpe stort hul i min ene sok.
Og hvad værre er – så har min gigantiske og meget ucharmerende tånegl valgt, at den åbenbart vil være med til salmesang.

Jeg forsøger febrilsk hele timen, det varer, at trække min tå ind i strømpen igen og igen.
Men du kan ikke holde en storetå nede. Den titter frem. Hver gang.
Jeg beder til Gud, hvis hus jeg immervæk er i, om han dog ikke vil lade miraklet ske og sørge for at de andre ikke ser min store fede negl.
Men jeg kan se i foragten i de andres øjne, at de selvfølgelig har set hullet og neglen.

 

Citeret frit fra Biblen står der vist også noget i stil med:

”Giv en mand en neglesaks – og han får korte negl. Lær en mand at tage ordentlige sokker på – og han har slet ikke noget problem”

VIS MIG DINE SOKKER OG JEG SKAL FORTÆLLE DIG, HVEM DU ER

Én ting er at tage hele sokker på.

Noget andet er den signalværdi, der er i de sokker, du vælger at have på.

De første små 30 år af mit liv har sokker udelukkende været noget, der har skulle holde mine tæer varme.
Men nu er det også blevet et udstillingsvindue til verden – for hvis du ser på et menneskes sokker, kan du se, hvilken type det er.

Og jeg har efterhånden set lidt af hvert til diverse babyrytmik-sessions.

 

 

Jeg har set manden med de spraglede sokker.
Han er en rigtig spradebasse, der elsker gode tilbud i Føtex

 

 

Så er der manden med ankelsokkerne.
Han skræmmer mig altid, for hvorfor ikke bare dække anklerne lidt til.
SÅ flot en kropsdel er de bare ikke, at de skal vises frem

 

 

Manden med hvide tennissokker.
Jeg har engang fået at vide af en kostumier, at den eneste, der kunne bære hvide sokker var Michael Jackson. Ham har jeg trods alt aldrig set til babyrytmik.
Selvom han sikkert ville have syntes, det var fedt.

 

 

Manden med nylonsokker.
Ham er jeg ikke stødt på endnu, men jeg ville ikke kunne koncentrere mig om andet.

 

 

Manden med uldsokkerne.
Jeg kan godt li det lidt hjemmestrikkede look, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor varmt de tæer må få det.

 

Manden med sokkerne på vrangen
Så må du altså lige stå to minutter tidligere op

 

Manden med de to forskellige sokker.
Lige inden for sokker er jeg meget snæversynet – og synes ikke, at to forskellige bør finde sammen.
Jeg kender naturligvis også til fænomenet med at sokker forsvinder inde i vaskemaskinen, men når det sker herhjemme, er det altså farvel og tak til survivor-sokken.

Hvilket jeg altid fortryder, når den forsvundne sok dukker op igen.

 

Så er der selvfølgelig og typen, der går helt fod-nudistisk til værks og stripper helt.
Men der er få ting så ucharmerende som mandefødder til babyrytmik, så det synes jeg ikke er en vej at gå.

 

SOKKER ER DE NYE UNDERHYLERE

Jeg har valgt at gå helt kedeligt og traditionelt til værks ved simpelthen bare at iføre mig to helt almindelige sorte sokker.

Det støder ingen, og hvis du endda også husker at klippe dine negle i ny og næ, så vil diverse baby-arrangementer gå fuldstændig smertefrit.

 
Det her lille skriv er bare et godt råd til dig, der er ny forælder.

 

Det er en lille omskrivning af det råd, jeg fik af min mor.

 

”Husk nye underbukser – tænk nu hvis du ryger på hospitalet”

– bliver til

”Husk nye og neutrale sokker – tænk nu hvis du ryger til babyrytmik”

 

You Might Also Like

1 kommentar

  • Svar Mette 12. september 2017 at 19:49

    Jeg har arbejdet i en børnehave, og brød mig egentlig heller ikke særligt meget om at skulle gå i strømpefødder- specielt ikke den dag hvor de eneste rene jeg havde tilbage var nogle med farvestrålende cupcakes på. Havde lidt svært ved at føle mig som ‘den voksne’ den dag

  • Skriv et svar