Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

DERFOR BLEV JEG ALDRIG PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER

DERFOR BLEV JEG ALDRIG PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER

259765fc-ab98-4c30-8564-f17cc4c8dd1b.jpg

Bach Bak BaconchipsFor et par uger siden blev jeg kontaktet af FC Midtjylland, der spurgte, om jeg ville skrive et indlæg til deres kampprogram, da FCM tog imod Viborg. Det ville jeg gerne. Det kom der den her lille tekst ud af  

"Jeg har officielt opgivet drømmen om at blive professionel fodboldspiller.

Den drøm har boet i mig, siden jeg var en lille knægt, der spillede lilleputfodbold i Sdr. Felding. Mine trænere og medspillere gennem årene har formentlig tidligt kunne se, at jeg aldrig ville blive professionel, men indtil det sidste troede jeg på det.

Det er klart, at da jeg som 18 årig stadig ikke var blevet opdaget af en talentspejder, var der en del, der pegede mod, at jeg i hvert fald ikke ville ende i Barcelona, men mindre ville også kunne have gjort det.

Jeg ville heller ikke have været god nok til at komme på FC Midtjyllands holdkort, men jeg tror godt, jeg ville kunne have haft talentet til at komme på Viborgs hold.

Det tror jeg sådan set stadig, jeg har.

Men ak nej, nu er drømmen opgivet.

Nu er jeg blevet 30 år gammel.

Jeg er begyndt at sige lyde, når jeg skal bukke mig ned. 

Jeg kan ikke gå op af trapperne til femte sal uden, at det kan mærkes i benene en uge efter. 

Og jeg kan egentlig også bedst li? at holde fri om søndagen.

Så nu er drømmen lagt på hylden.

Man siger jo ellers, at så længe bolden er rund kan alting ske?

Men?det passer ikke. ALT kan ikke ske, alene fordi bolden er rund.

Fodbold er helt klart mere seværdigt, så længe bolden er rund.

Havde den været firkantet, ville det dybest set bare have været 2 hold, der sparkede til læderkasser. Hvis ALT kunne ske, fordi bolden var rund, så havde jeg været professionel fodboldspiller i dag? og det er jeg ikke. Men det er ikke boldens skyld, at jeg ikke er blevet det? det er min egen. Jeg har været alt for doven til at træne. Det er muligt, at jeg ikke havde verdens største fodboldtalent, men talent kan trænes frem - og det gad jeg ikke.

Jeg ville hellere bruge hele min ungdom på øl, damer og på at udforske min egen krops kunnen end på at træne mig dygtig til fodbold. 

Så det er ene og alene min egen skyld, at jeg ikke løber på banen i dag. Derfor synes jeg, vi skal hylde de 22 mænd + indskifterne, der skal på banen i dag. Vi skal hylde dem, fordi de har trænet hårdt, så alle vi, der ikke nåede drømmen, trods alt stadig kan få glæde af fodbolden."

JEG ER TOSSET MED INSTAGRAMSTORIES

JEG ER TOSSET MED INSTAGRAMSTORIES

HVA SÅ NU

HVA SÅ NU