Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

HAR DU HØRT OM SMILET?

HAR DU HØRT OM SMILET?

dennis-morton-mg-1054.jpg

Foto: Dennis MortonSmilet er en lille ting, du aktiverer ved at trække i nogle af de muskler, der sidder rundt om munden. Det kan hjælpe at trække kinderne en lille smule op mod øjnene.

Prøv det. Nu giver jeg dig lige en linjes tekstpause, så du kan prøve smilet.

_________________________________________________________________________________________

Det er sjovt at smile, men det stopper ikke her. For smilet kan meget mere end bare at være sjovt. Det kan udrette mirakler. Faktisk er der ingen grænser for, hvad du kan udrette, hvis du smiler.

Der er ingen grænser for ubehageligheder, du kan komme ud af bare ved at smile. Du kan sågar spørge folk om de mest grænseoverskridende ting i verden, hvis bare du smiler samtidigt.

 

SMILET ER HOTTESTE MODE

Jeg har været superglad for smilet, og det kan du også blive. Du skal bare bruge det over alt. Du kan ikke smile for meget. Jeg ved godt, at det før i tiden har kunnet opfattes som ubehageligt, hvis folk har smilet uopfordret. Men det var i gamle dage. Lige nu er smilet hotteste mode, og det klæder alle. Jeg kender ingen, der ikke kan bære et smil. Jeg kender mange, der ikke kan bære pangfarver og alligevel gør det, men jeg kender ingen, der ikke kan bære et smil. Det fede er faktisk, at de fleste bliver endnu flottere, når de smiler. Modsat pangfarver.

Oplever du, at nogle mennesker bliver vrede på dig ude i virkeligheden? Næste gang det sker, så prøv at smile til dem. Sig ikke noget. Smil bare, og se hvordan de reagerer. Det kan afmontere selv den vredeste person.

På den anden side er det nok ikke sådan, at anden verdenskrig kunne være afværget, hvis bare jøderne havde smilet noget mere. Så ville tyskerne bare have stjålet deres tænder og nå ja, det gjorde de alligevel. Så der vil altid være mennesker, der er immune overfor smil, men jeg har en ide om, at du i hverdagen vil kunne få meget ud af at smile.

Så medmindre du møder Hitler på din vej, så smil. For Guds skyld smil.

Og møder du Hitler, så smil alligevel. Hvem ved ? måske virker det også på ham.

 

SMILET KAN GØRE DIG RIG

Du kan også bruge smilet aktivt til din fordel. Det er naturligvis ikke noget, der kun virker mod vrede mennesker. Det virker også mod neutrale mennesker. Forestil dig at du vil låne en million i banken. Det kan virke som urealistisk mange penge for sådan en som dig, der bare sidder på nettet hele dagen og besøger forskellige websider;-)

Forestil dig dette scenarie:

Du sætter dig ned i banken, kigger din bankrådgiver i øjnene og siger: ?Jeg vil gerne låne en million?

Han siger naturligvis nej.

Prøv så i stedet at forestille dig dette scenarie: Du sætter dig ned i banken, kigger din bankrådgiver i øjnene og siger: ?Jeg vil gerne låne en million? Og så smiler du. Bankrådgiveren siger naturligvis stadig nej. Men han smiler, mens han gør det. På den måde har du ikke fået en million. Men du har fået et smil, og det er måske mere værd i det lange løb. Du kan selvfølgelig ikke bruge smil til at betale med, men du kan sætte det ind i hjertebanken. Som er det sted, man bedst opbevarer smil. Der findes en gammel sang, der hedder ?Jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld.? Jeg synes, vi fra dags dato skal omdøbe sangen. ?Jeg ville eje millioner, hvis smil var guld.?

Og lad os indføre en ny smileyordning. En der ikke har med fordærvet mad at gøre. Fra i dag af skal vi smile mindst en gang hver dag. Prøv det. Nu giver jeg dig lige en linjes tekstpause, så du kan prøve smilet.

_________________________________________________________________________________________

Og ved du, hvad ? det klæder dig sgu. Så bliv ved med at se sådan ud. Hvis du er helt vild med høflighed, så har jeg lige en anden ting, du skal læse. Den handler blandt andet om forsvundne klunker

 

(Artiklen har tidligere været  bragt på DONTT)

MINE 10 SJOVESTE OPSLAG PÅ INSTAGRAM

MINE 10 SJOVESTE OPSLAG PÅ INSTAGRAM

"Vi har det med damer, som vi har det med sko..."

"Vi har det med damer, som vi har det med sko..."