VI TALES VED... NÅR DU SOVER

?Du er SÅ for meget, Thomas. Arghhh!? Sekundet efter forlader min kæreste soveværelset med sin dyne og går ind i stuen for at sove videre på sofaen. 

Som regel når hun ikke så langt, inden hun kommer til sig selv og undrer sig over, hvor hun mon er på vej hen. Andre gange finder jeg hende på sofaen næste morgen, og så kan hun aldrig huske, hvordan hun er kommet derhen. 

Min kæreste er en kæmpe oplevelse i sengen. Hun taler nemlig i søvne. 

Hun taler døgnet rundt, men det er som regel, når hun taler i søvne, at jeg lytter mest efter. For det er fandeme uhyggeligt.

De ting hun siger - wauw, det giver sjældent mening. En nat vågnede jeg ved, at hun var ved at tage tøj på. Jeg spurgte, hvad hun lavede. ?Jeg tager ind på hospitalet nu. Det har jeg aftalt med Ida.? Okay. Den aftale var jeg ikke helt opdateret på, og min kæreste og jeg har endda koordineret kalendre. Det vil sige, at jeg har hendes kalender på min iphone og omvendt. På den måde kan vi følge lidt med i hvilke aftaler, vi hver især har, og det er meget betryggende. Men aftalen med Ida om, at de skulle mødes på hospitalet en tirsdag nat ved 2.30-tiden - den havde hun ikke skrevet ind. Jeg fik da også talt hende til fornuft, og min kæreste vågner rundforvirret op midt i sin drøm, og så lægger hun sig igen. 

ZZZZ - FIAT 500 - ZZZ

Det vildeste er, at hun har åbne øjne. Hun er vågen. Af og til siger hun endda ting, der giver mening. Sætninger, der er fuldstændig korrekt konstrueret. Det er bare konteksten, der ikke helt hænger sammen, når det lige pludselig er midt om natten, hun har en aftale med sine veninder.

Af og til er det selvfølgelig også det rene volapyk, der kommer ud af munden på hende. Altså når hun sover. ?Mogens har den der ko. Men Fiatens baklys virker ikke længere.? Jeg elsker, når jeg vågner ved det. Jeg synes, det er super fascinerende, og når jeg kan komme til det, prøver jeg at føre en samtale med hende. ?Ja, vi må hellere komme på værksted med Fiaten,? siger jeg. ?Hvad skulle det hjælpe,? kan hun så finde på at svare. 

Men lige pludselig vågner hun og opdager, at hun har vrøvlet. Så skynder jeg mig at lade som om jeg sover. For jeg kan ikke have siddende på mig, at jeg har lavet sjov med hende, mens hun sover. Jeg synes, det er skide sødt, men det er fandeme også uhyggeligt.

DET ER LIVSFARLIGT

Jeg kendte engang en, hvis nabo faldt ned fra første sal i søvne. Han brækkede ?kun? armen, men det kunne være gået galt. Så hver gang min kæreste, når hun er vågen, fabler om, hvor dejligt det kunne være at have altan, nikker jeg selvfølgelig og giver hende ret. Men inderst inde er jeg lykkelig for, at vi ikke må bygge dem i den ejendom, hvor vi bor. For der er altså langt ned fra vores soveværelse på 3. sal.

Heldigvis taler jeg ikke i søvne. Tænk hvad jeg kunne komme til at sige, når paraderne er nede. Tænk, hvis jeg kom til at sige sandheden om, hvad jeg synes om hendes nye jakke med pelskrave eller om måden hun laver bearnaise på. Det ville blive et ragnarok, når jeg vågnede igen. 

Derfor vil jeg uden at blinke sige, at jeg er bedre til at håndtere min kærestes natteroderi, end hun ville være. Jeg er muligvis gået for vidt. For jeg er begyndt at bruge søvnsnakkeritaktikken i de vågne timer også. Når min kæreste siger et eller andet urimeligt, mens hun er vågen, kan jeg ikke lade være med at tænke: ?Hun taler bare i søvne? og så ser jeg igennem fingre med det. Er det flabet at bruge hendes lille nattehandicap i mod hende? Ja, det er det nok. Men sparer det en masse konflikter  - det gør det i hvert fald! Så næste gang din kæreste er urimelig, så tænk - han taler bare i søvne.

Lad ham opføre sig sådan - han vågner igen. Og hvis du nogensinde ser min kæreste vandre hvileløst rundt midt om natten, så send hende lige hjem igen.