BRUDSTYKKER AF EN iPHONE-AFHÆNGIGS DAGBOG
Samtlige medier svømmer over af artikler om skærmafhængighed for tiden, og hver gang jeg læser en artikel giver det et lille gib i mig. For der er INGEN tvivl - jeg er afhængig af min iPhone.
Telefonen ligger på mit natbord når jeg vågner. Natten er stort set det eneste tidspunkt på døgnet, hvor den ikke sidder i hånden på mig. Hvis jeg ind imellem ikke kan finde min telefon, er det som regel, fordi den er i venstre hånd. Men ellers går dagen slag i slag.
Når jeg vågner er jeg lige hele runden rundt på min tommelfingers faste morgenrutine. Instagram, Facebook, Snapchat, DR.DK, Netbank og så turen rundt igen et par gange, inden jeg skal i bad. Godt nok påstår Apple, at iPhone 7 er vandtæt, men jeg har dog endnu ikke haft den med i bad. Det kan være, det kommer.
I løbet af dagen går der sjældent 20 minutter, hvor jeg ikke lige er turen rundt på min telefon.
Stort set samme tur som om morgenen, minus netbank dog.
Det kan godt være mine ben aldrig har løbet et maraton, men min tommelfinger løber op til flere hver eneste dag og ruten går over Instagram, Facebook, Snapchat, Twitter og Safari.
JULEPYNTEN LIGGER (thumbs up)
Jeg ved ikke om det gør mig glad eller mere utryg på menneskets vegne, men jeg hørte forleden, at japanerne er begyndt at pege med deres tommelfingre, fordi de har samme problem som jeg.
Og jeg kan da godt mærke, at min pegefinger følger sig truet på sin eksistens. Så hvem ved, måske bliver thumbs up snart mig, der peger på loftet mere end det bliver mig, der liker noget.
Sådan går dagen med telefonen i hånden. Jeg tænker meget over, at jeg ikke skal bruge den for meget, når jeg er sammen med min datter. Men at dømme på den enorme mængde billeder, jeg har af hende på min telefon, overholder jeg det ikke. Nogen gange er jeg sågar bange for at min datter har set mig mere i min kameralinse end i øjnene.
Når dagen går på hæld - (læs: når min telefon har brug for strøm) - går jeg i seng og får lige tjekket min den en sidste gang, inden både den - og jeg går omkuld. Så bruger vi hver især natten på at lade op til en ny dag online.
ER DET ET PROBLEM?
Grunden til, at jeg er så meget på den skide telefon, er, at jeg er så bange for at misse noget. Jeg vil ikke være den sidste der får noget at vide. Problemet er så, at det er meget sjældent relevante ting, jeg får at vide. Jeg ved som regel hvornår Mascha Vang har noget nyt på bloggen og TV2s hjemmeside er i breaking. Hvilket for begge dele er ret ofte.
Samtidig ser jeg min telefon som min kontakt til omverdenen. Det er der, jeg kan lave indhold, jeg selv bestemmer over. Jeg kan lave små film, jeg lægger på Facebook, morsomme billeder til Instagram - ja, eller det her indlæg fx. Gennem årene har jeg fået en stor skare af følgere, som jeg sætter pris på - så jeg vil bare så gerne levere noget indhold til dem/jer? så jeg kan få nogle likes.
En anden væsentlig årsag til at jeg bruger telefonen så meget, er selvfølgelig også mit afhængighedsgen. Hvilket jeg trods alt hellere vil bruge på min iPhone end på striber af kokain og guldøl.
DER SKAL SKE NOGET... i morgen
Forleden kom jeg til at tale med en ven om, hvornår vi sidst havde kedet os? og det kunne vi ikke huske. Telefonen har hjulpet mig meget. Den har fyldt kedsomheden. Den er der altid for mig, når jeg står et sted alene og ikke kender nogen. Den er der for mig, når jeg har brug for svar på et spørgsmål. Eller er faret vildt. Den er en god ven? men måske ses vi for meget?! Det tror jeg, vi gør? og jeg tror snart, jeg må gøre noget.
? men det må blive i morgen, for nu skal jeg lige på Instagram?
