Jul 15

Jul 15 9 CD'ER DER HAR ØDELAGT MIN MUSIKSMAG

Da jeg var 13 år fik jeg mit første job. Det var hos den lokale bager i Sdr. Felding, hvor jeg arbejdede stort set hver eneste weekend som arbejdsdreng i bageriet indtil jeg fyldte 18. Det var et skide sjovt job, hvor bagersvendene og mester lærte mig en ting eller to om livet.

Jeg lærte selvfølgelig en del om bagværk, men jeg lærte også det meste, jeg ved om kvinder, i bageriet. Blandt andet at franskbrødsdej og bryster nærmest skal håndteres på samme måde. Jeg har sidenhen lært at bryster ikke nødvendigvis hæver helt på samme måde som franskbrød - og at birkes er noget forbandet svineri at vaske af kroppen.

YEEZYS MED HÆLKAP

Udover livslektier fik jeg naturligvis også kolde kontanter for mit arbejde. Det var stort at tjene sine egne penge. På gode måneder tjente jeg vel omkring 1000 kroner pr. måned. Det var mange penge den gang.

Ikke sådan ?du kunne købe en bil for 1000 kroner?-mange, men det var stadig mange for en dreng på 13 år.

For det var før børn brugte tusindvis af kroner på sko. Desuden er jeg fra en egn, hvor du er næsten 100 procent sikker på at få mudder på dine Yeezys, så træsko er bare bedre. De eneste gange ordet, ?fashion? blev nævnt i mit barndomshjem var, når mine forældre havde drukket for meget rødvin og forsøgte at sige ?facon?.

Og mode i mit hjem handlede om, hvorvidt min fars træsko skulle være med eller uden hælkap.

Nå, men i hvert fald brugte jeg ikke mine penge på tøj. Det gjorde jeg én gang - og læs her, hvordan det gik. Det er stadig et traume for mig.

Desværre satte jeg heller ikke pengene ind på min bankbog, for så havde jeg været en holden mand i dag.

C D VAR DUMT

Jeg brugte pengene!

Og det sekund, der bliver opfundet en tidsmaskine, så er jeg den, der er smuttet tilbage til Sdr. Felding omkring år 2000 for at ruske den unge udgave af mig selv og sige til mig, at jeg skulle have sparet, mens der var noget at spare af. For i stedet for at spare pengene op, valgte jeg at bruge stort set rub og stub? på cd?er.

Jeg kan risikere, at du kære læser er så ung, at du ikke ved, hvad en cd er. Men forestil dig at du har et lille stykke Spotify, som du lægger over på en disk, og så kan du høre det på din diskman.

Da Emilie og jeg flyttede i hus sidste år, stod der 3 flyttekasser på loftet med gamle cd?er. For jeg har gemt dem, omend det er årevis siden jeg sidst hørte dem. Jeg har ikke engang et apparat, der kan afspille dem længere. Men at kigge ned i den flyttekasse var en grusom oplevelse af flere grunde.

For det første kunne jeg ikke lade være med at se den ene 100 kroneseddel efter den anden ligge der i form af runde skiver. Men for det andet var der den ene afskyelige cd efter den anden. Som jeg har købt. Af EGEN fri vilje.

Når jeg indimellem bliver spurgt om hvad jeg lytter til af musik, kan jeg aldrig svare. ?Lidt af det hele,? siger jeg altid.

Men da jeg så ned i flyttekassen, gav det mening for mig.

For min musiksmag er blevet fuldstændig maltrakteret af mig selv og mine bagerpenge.

Her er de 9 cd?er der lå øverst i kassen:

Det er klart, at "Mæ å Min Kadett" stadig vil rykke i mig, og jeg vil formentlig også stadig kunne teksten til "Knep E Politi" og "E Puch Maxi Sang". Men jeg håber aldrig Ellen vil finde den her cd og sætte den på. Hun skal skånes for det her.

Det her er lyden af sodavandsdiskotek for mig. Men når jeg hører det får jeg lyst til at hælde en flaske vodka i min sodavand og drikke det, så jeg glemmer, at jeg nogensinde har hørt det.

Jeg forsøger desperat at huske tilbage til den dag, jeg vælger at købe den her cd. Den er jo vel at mærke købt i ramme alvor, og jeg kan ikke svare dig på hvorfor. Jeg har netop nu genhørt "Hey Baby", og jeg har lige fået øreblod.

Den er der ikke så meget at sige til. Men det er den, hvor DJ Aligator har Doggy Style og Safri Duo er med. Det har været cd'er som de her, der virkelig har ødelagt min musiksmag.

Når jeg ser den her cd og husker tilbage på hvor meget jeg hørte 666's nummer D.E.V.I.L, så kan jeg ikke lade være med at tænke mig, at det var småting, der skulle være gået anderledes før jeg var blevet en pusher og havde haft en lejlighed i Ikast.

Den her var fed at høre højt. Det syntes mine forældre ikke, og nu er jeg nok tilbøjelig til at være på deres hold. Men der var nogle fede numre på, hvor de lavede techno af telefonlyde. Det var det nye.

Når jeg hørte den her cd, mens jeg kørte på min scooter, så blev jeg Biker Jens. Han var et stort idol for mig dengang. Og til dels stadig. I de spæde år af internettet var mit alias altid Scooter Svend. Det var direkte inspireret af Biker Jens. Bortset fra at jeg selvfølgelig ikke hedder Svend.

Det her var og er den mest liderlige cd, jeg har. Den Pornstar sang kørte på repeat i årevis. Og jeg kan stadig stønne den på alle tider af døgnet.

Som prikken over i'et i elendig musiksmag er her Nickelback. Ja, jeg har selv købt og betalt den plade. Men endnu værre - jeg har også hørt den. Igen og igen og... Der er ikke noget at sige til, at min musiksmag er helt til hest.

GemGem