JEG ER STARTET SOM VINTERBADER

Den her sommer er jeg startet som vinterbader. Vi har holdt ferie i Rørvig, som er afsindig hyggelig. Det er 8. år, vi tager til derop, og i år var vi der i tre ugers tid.

Vores sommerhus ligger på en hyggelig lille vej lige ned til vandet, og en morgen var vi gået derned for at kaste med sten.

Ellen har potentiale til at blive autonom og kaste med brosten, men indtil videre nøjes vi med småsten-i-vand. 

Den her morgen valfartede folk fra sommerhusene til vandet for at tage en morgendukkert.

Alle iklædt badekåber trissede de ned mod vandet. Lod badekåben falde og hoppede et kort smut i vandet, tog måske et par svømmetag, inden filmen spolede baglæns, og de tog badekåberne på igen og trissede den anden vej.

Det så ret hyggeligt og frisk ud. Det mindede nærmest om et afsnit af Badehotellet, bortset fra at himlen ikke var retoucheret knaldblå og at folk ikke talte affekteret eller i det hele taget overspillede. 

De gik bare ud, dyppede sig og gik op igen.

JULI 2017 - VINTERBADERDEBUT

Jeg har aldrig morgenbadet på den måde af flere grunde.

Primært fordi jeg ikke bryder mig om vand, når der er så meget af det, at jeg ikke kan have det i en flaske.

Jeg kan ikke svømme. 

Men i år skulle det være.  Så de sidste par uger er jeg simpelthen blevet vinterbader. Der er mange udfordringer som vinterbader.

Først skulle jeg tage stilling til, hvor viking jeg ville være. 

De andre morgenbadere fordelte sig cirka 50/50 i forhold til om de var med eller uden badetøj. Jeg valgte modellen, som Gud har skabt mig.

Så iklædt bar pik og morgenkåbe gik jeg mod vandet, lod den falde - altså morgenkåben -  og bevægede mig ud i vandet. 

Der er ret mange sten i det første stykke vand. Selvom jeg er 31 år gammel har jeg stadig ikke evnen til at gå på sten i bare tæer uden at ligne en kegle. 

Efter et øjeblik når jeg dog ud på sandbunden, så kommer næste step.

For så skal jeg hurtigst muligt have dækket klokkeværket.

Ikke fordi det ikke er flot, men der er ingen grund til at dingle for længe med det fremme. 

Der kunne jo være mennesker, der sidder i deres sommerhuse og drikker morgenkaffe. 

De skulle nødig få deres kaffe galt i halsen? 

??Dorthe? Dorthe? skynd dig at komme og se her? prøv lige at se den pik derude? prøv at se hvor lille den er? her tag kikkerten??

EN RIGTIG KLUNKEDUKKERT

Nu er det jo ikke en anatomiblog, det her? men noget af det sværeste at dyppe i koldt vand?. det er penisområdet. Hver gang en mand vasker sin penis med dertilhørende pung i lidt for koldt vand, ser vi døden i øjnene.

Således også i sådan en morgendukkert her. Men jeg er efterhånden halvvejs.

Resten af kroppen er frygtelig at få under vandet. Mine skuldre er helt oppe om ørene på mig, mens jeg krampagtigt bevæger mig længere og længere ud.

Jeg ligner en gyserudgave af Badehotellet.

Helt patetisk bliver det i det sekund, jeg vælger at kaste resten af kroppen i vandet, for et splitsekund senere at hoppe op igen og skynde mig på land. 

Humpende over stenene med resterne af det, der engang var et trods alt funktionsdygtigt kønsorgan. Hen til min badekåbe i håb om at varmen vender tilbage i min krop. 

Det ser alt andet end elegant ud.

Men den følelse af friskhed der er i kroppen bagefter. Den er det hele værd. Der er ikke noget som at få dyppet klunkerne. Det har vi altid sagt i min familie.

Jeg overvejer om jeg skal tage min nye hobby med hjem til København, men jeg er i tvivl om, hvordan kommunen og politiet har det med bare klunker i søerne. Eller hvor jeg kan vinterbade på den her tid af året?