MIN FØRSTE GANG TIL COPENHAGEN PRIDE PARADE

Sidst jeg var til en parade, var det i Disneyland i Paris. Det er nogle år siden. Emilie og jeg var på vores første ferie sammen - længe inden vi var blevet forældre, men alligevel havde vi valgt Disneyland som destination.

Det kan godt være mange forelskede par tager til Paris for at knalde og fri til hinanden.

Vi tog altså derned for at tage i Disneyland og møde Pluto og Buzz Lightyear.

Der stod vi så efter en hel dag i forlystelserne og så den store parade, hvor alle Disneyfigurerne kom kørende forbi på smukt dekorerede vogne.

Det var svært fascinerende at se prinsesserne danse forbi til alle de Disney-sange, man kender fra filmene.

?SE EMILIE? Det er Quasimodo?. VIIIINK??

Sådan kom alle figurerne forbi én efter én i en parade så velkoordineret, at selv det mest iskolde hjerte ville tø op af glæde.

Da jeg havde set den parade tænkte jeg, at jeg aldrig nogensinde ville se en bedre parade.

Og det holdt stik? lige indtil i dag.

MIT FØRSTE PRIDE

Forestil dig Disneyparaden? men forestil dig så, at samtlige deltagere i paraden lige har sniffet en ordentlig omgang Poppers.

Forestil dig eventuelt også Mickey Mouse med en stor gag ball i munden, og Anna og Elsa i gennemsigtigt corsage.

Så har du nogenlunde den parade, jeg var vidne til i dag.

Emilie og jeg havde besluttet os for at gå en tur på Frederiksberg Alle for at se den store Parade i forbindelse med Copenhagen Pride.

Pride er en fest, der er arrangeret for at hylde mangfoldighed og for at fejre LGBTQIA-miljøet, som de skriver på deres hjemmeside.

LGBTQIA er en hulens masse bogstaver - og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange point det ville give i Wordfeud, men det er også en organisation for hele paletten af seksualiteter.

Af en eller anden grund har jeg aldrig set paraden før, men i år skulle det være.

Konceptet er, at en masse organisationer, foreninger og firmaer har tilmeldt sig. Så kommer de ellers kørende én efter én i pyntede lastbiler og cykler og rulleskøjter.

Alle er feststemte, nogle er fulde, og mange kæmper tilsyneladende om at overgå hinanden i outfit, og det er alt det her tilsammen, der gør paraden seværdig.

Så vi havde taget opstilling på alléen sammen med tusindvis af andre mennesker klar til at se en masse mennesker.

Jeg var sgu ret rørt over, at så mange mennesker var stimlet sammen for at hylde retten til at elske hvem man vil. Efter at være blevet far er jeg blevet - om ikke en hyle-Mikkel, så mere sentimental - og der var flere gange i dag, hvor jeg var bevæget over det privilegium, det er, at kunne lukke en halv by af for at fejre kærligheden.

PARADERNE NEDE

Nå men det stod hurtigt klart at Emilie, Ellen og jeg var decideret underdressed.

Det kan man hurtigt føle sig til Pride, hvis man møder op uden høje hæle, palietter og fjer, men det var endnu værre - for vi var de eneste, der ikke havde et regnbueflag.

Heldigvis fungerer Pride lidt ligesom det optog, der kører foran Tour de France-feltet. Der bliver nemlig delt et hav af souvenirs ud til publikum. Her stopper sammenligningerne mellem Tour de France og Pride så i øvrigt også, omend jeg heller ikke tror, Pride er fuldstændig dopingfrit. Og så naturligvis den overhængende fare for at få ondt bagi.

I hvert fald fik vi ret hurtigt tiltusket os et regnbueflag, som Ellen kunne vifte med. Det så enormt sødt ud, som hun stod der og vinkede til alle vognene, der kørte forbi, mens hun viftede på livet løs med sit flotte flag. Jeg havde godt set, at der stod en hjemmeside nederst på flaget, men det tænkte jeg ikke nærmere over, og jeg tog et rigtig sødt billede af Ellen.

Jeg ville lægge billedet på Instagram, men i sidste sekund tænkte jeg, at jeg nok hellere lige måtte undersøge, hvad Homoware sælger?

Så nu har jeg sat en sort boks henover ;-)

Men det var ikke kun Homoware, der lever af at bolle folk i røven. Lidt senere fik vi også et flag af Nykredit.

DEN STORE CHORIZO

Vi stod i et par timer og kiggede på vognene og alle menneskerne.

Der var naturligvis rigtig mange i optoget, der var fuldstændig almindeligt klædt, men dem, jeg husker bedst er selvfølgelig dem, der havde gjort ekstra meget ud af sig selv.

Og så alligevel ikke. For der var en enkelt mand, som jeg ved, vil hjemsøge mig det næste lange stykke tid. Jeg ved, at når jeg lukker øjnene i aften, så vil jeg se ham for mig.

Hans kostume var? ikke eksisterende. Han var i bar røv, men i den ene hånd havde han et scepter.

Men det er ikke scepteret, jeg vil se for mig i aften. Eller? på en måde er det. Det er hans kød-scepter.

For på den anden side af den bare røv var hans bare pik, og jeg har gudhjælpemig aldrig set så stor en pik i mit liv.

Det var fuldstændig, som da jeg så Hobbitten i biografen. Den var også meget, meget lang. Men modsat filmen, så var der virkelig meget kød på den her.

Hvis den havde været en spegepølse, ville du aldrig skulle købe spegepølse igen. Men jeg tør ikke gætte på, hvad den mon har smagt af, omend jeg tror, der ville være nogen, der fik et stykke senere.

Bare rolig, det her er ikke et billede af den, men det kan give et praj om, hvad jeg mener.

MED PÅ VOGNEN

Selvom Disney lagde sig i selen ville de ikke kunne lave en parade, der når Copenhagen Pride Paraden til sokkerholderne.

Mængden af glade mennesker og god stemning var ulig noget, jeg har prøvet før.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg vil med på vognen næste år.

Jeg spurgte Emilie, om hun ville vinke til mig, hvis jeg stod nøgen i et bur med en gag ball i munden. Hun mente, det var et dumt spørgsmål - og det har hun måske ret i Men en ting er sikkert - jeg kommer igen næste år - med eller uden gag ball.

For selvom LGBTQIA ligner noget Ellen tilfældigt har tastet ind, når jeg har et Word-dokument åbent på min computer, så giver det mening at hylde alle L?er, G?er, B?er, T?er, Q-er, I-er og A?er? ja, alle mennesker? og kærligheden for fanden?

Nu vil jeg gå glad i seng med et smil på læben?. og en stor fed spegepølse på hjernen.

GemGem