DICK PICS DA FAR VAR UNG
Min Snapchat-profil er sat op på sådan en måde, at alle kan se de stories, jeg af og til laver, men kun mine venner kan sende mig snaps. Det fungerer på den måde, fordi jeg har cirka 30.000 følgere på snapchat, og det kan være voldsomt at sortere skidt fra kanel, hvis bare 1 procent af dem sender beskeder.
En sjælden gang imellem åbner jeg profilen, så ALLE kan sende. Bare for at se, hvad folk finder på at sende, og det meste er ret snap-agtigt.
- Nogen sender videoer, hvor de åbner øl med tænderne.
- Andre snapper et billede af en tallerken på en voksdug og skriver ?Hva' så, nogen der rammer byen i Holstebro i aften??
- Der en del technomusik.
- Og så er der glansbillederne ? i ordet glans? mest lumre betydning.
MIT FØRSTE DICK PIC
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad i min sofa en aften og kiggede på snapchat og åbnede den ene snap efter den anden.
Pludselig åbnede jeg et billede sendt af en fyr, der havde valgt at fotografere sit stive lem og skrive ?Hej? med rød skrift.
Så sad jeg der i min egen sofa med en fremmed mands pik i hånden en helt almindelig aften, hvor jeg egentlig bare skulle se Hammerslag.
Det var bizart, og jeg er sikker på, at det formentlig bare har været en joke fra en kåd gymnasiedreng. Jeg blev hverken liderlig eller krænket ? jeg blev mest bare forundret.
For hvad fanden er det, der får unge mænd til at sende billeder af deres pikkemænd? Det forstår jeg ganske enkelt ikke ? og det er måske en generationsting.
Måske er det netop på punktet ?dick pics?, at det kommer til udtryk, at jeg er ved at være gammel.
For jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det skulle være foregået, hvis jeg skulle have sendt billeder af min egen diller, da jeg var teenager.
DICK PICS FRA DA FAR VAR DRENG
For at forstå det rigtigt er jeg nødt til at tage tilbage til 2002.
Den gang var jeg 16 år og boede i Sdr. Felding.
Det har nok været i den periode, jeg kunne have været mest tilbøjelig til at sende dick pics. Jeg havde dog ikke en telefon, der kunne tage billeder på det her tidspunkt. Internettet var godt nok kommet til byen, og vi havde også et modem i huset, men kun én computer.
Jeg kunne kun være på nettet, når mine forældre ikke skulle bruge computeren, og når de ikke skulle tale i telefon.
Det virker helt Lars Mikkelsen-agtigt gammelt, men internettet og telefonen gik på samme stik, så det var én ting af gangen. Desuden larmede modemmet mere end luftalarmen, så folk i byen var i tvivl, om der var udbrudt krig eller om det var mig, der skulle på jubii.dk.
Så computerens centrale placering i hjemmet + larmen umuliggjorde, at jeg kunne sende dick pics ad den vej uden at blive opdaget af mine forældre. Derudover tror jeg heller ikke vores computer kunne håndtere filer af den størrelse. Ikke fordi min penis kræver særlig mange Mb, men den var ikke særlig stor. Internetforbindelsen.
ANALOG PENIS
Derfor ville den eneste mulige løsning have været, at jeg lånte mine forældres fotografiapparat, og i en stille stund fortrække til mit værelse. Her ville jeg afklæde mig og tømme en film á 24 billeder på det tvivlsomme Kodak Moment.
Når det var gjort, ville næste udfordring melde sig. For jeg ville være nødt til at gå i Spar og få fremkaldt filmen. I bedste fald ville det tage 3-4 dage, inden billederne ville være klar. Nogen gange endnu længere.
Næste udfordring ville være mistanken om, at fotohandleren eller købmanden ville kigge i billederne. Jeg har ingen beviser for at de gjorde det, men mon ikke. Det er derfor jeg ikke er så urolig, når jeg hører om hvordan hackere kan kigge ind i mit icloud-album
?Tja, det gjorde købmanden allerede i 00?erne?
Næste hurdle, hvis det lykkedes dig at få billederne fremkaldt, ville være at få sendt billederne afsted. Først skulle de puttes i en kuvert, måske med en lille seddel hvor der stod ?Nå, det kan du li?, hva?? eller ?Der er mere, hvor det kommer fra? Eller hvad man nu engang skriver, når man er fjern-blotter. Så var det ellers bare at poste brevet og vente på, at det nåede frem.
KAN POSTNORD HÅNDTERE EN REJSNING?
Jeg ved godt, at postvæsenet fungerede mere smooth dengang, men selv den mest insisterende rejsning ville lægge sig, inden der ville dumpe et svar ind ad brevsprækken. Derfor lod vi være.
Måske er det det, der er svaret på spørgsmålet, om hvorfor i alverden, nogen unge mænd sender deres pikke rundt i cyberspace. Det er simpelthen for nemt.
For tænk, hvis dilleren først skulle i hænderne på købmanden og derefter PostNord ? den ville aldrig komme frem.
Så jeg synes selvfølgelig ikke, man skal sende uopfordrede billeder af den karakter, og hvis man gør det, så skal man da i det mindste gøre det 2002-style.