I weekenden var jeg en tur på Roskilde Dyrskue med min familie.
Vi var afsted sidste år også, men jeg ved ikke, om man kan tale om en tradition endnu, men i hvert fald var vi afsted for andet år i træk. Og i år - ligesom sidste år - må jeg indrømme, at jeg ikke kun er fascineret af de firebenede dyr.
Jeg synes, det er vigtigt, at Ellen får set en ko i levende live - og selvfølgelig at hun på sigt lærer at malke dem og muge ud i en kostald. I det hele taget skal hun lære at mælk ikke kommer fra køledisken. Sådan var min barndom også - jeg fik faktisk mælk ind med modermælken - og jeg kunne muge ud før jeg kunne gå...
...på line hen over Niagara Falls.
ET VÆRRE GEDEMARKED
Jeg kan godt li' dyrskuet. Det er et af de eneste steder, jeg kommer, hvor du kan se traktortræk, købe en ny plov, spise churros, holde en kylling og klappe en ko på samme sted.
I de sidste 15 år har jeg været en del på dyrskuepladsen i Roskilde, men det har været i forbindelse med Roskilde Festival - og der må jeg konstatere, at de to begivenheder umiddelbart minder mere om hinanden, end man måske lige skulle tro ved første øjekast.
Begge begivenheder har masser af madboder og masser af fadøl.
Du kan købe en masse skrammel som virker som en god ide i momentet.
Der er masser af køer. På dyreskuet er der alt fra Jersey-køer til Charolais. Til Roskilde Festival er det køer til toilettet.
På dyrskuet så vi Det Store Hesteshow - på Roskilde Festival har jeg engang set Band of Horses.
Så på den måde er det meget identisk. Jeg er sikker på, at du også kan få både en stribe kokain og en god gedigen omgang finger begge steder. Det var jeg dog ikke på udkig efter i går.
Men jeg må erkende, at det ikke kun var dyrene, jeg kiggede efter i går.
TUSSER OG TYRENAKKER
Jeg elsker at se på mennesker. Ikke på sådan en skummel lurermåde, hvor jeg står foran dit soveværelsesvindue i aften, mens du tager din pyjamas på.... eller hvad. Nej, jeg elsker at betragte mennesker og forestille mig, hvem de er og gruble over, hvorfor de ser ud som de gør.
Når jeg er på ferie, kunne jeg sidde en uge på bænk og bare kigge på mennesker. Det er lidt svært at udføre i praksis især efter jeg er blevet far.
"...Far, skal vi snart videre?!""Nej, Ellen - nu har jeg booket den her bænk i 14 dage. Værsgo at blive siddende!"
Men et dyreskue er en lille miniferie - for menneskelurere.
Jeg har aldrig set så mange tusser, siden jeg faldt i en mose som barn. Og jeg ved godt, at tusser i nakken er med s, og tudser i mosen er med d, men I forstår, hvad jeg mener.
Jeg har googlet mig frem til, at cirka 15 % af danskerne har en tatovering - men jeg vil tro, at 100 % af gæsterne på dyrskuet havde tatoveringer. De fleste sad i nakken - men den vildeste jeg så, må ha været den her:
Det er alligevel noget af et par lægge at rende rundt med.
Klientellet var en skøn blanding af børnefamilier, mænd med så store tyrenakker, at de kunne have vundet dyrskuets ærespræmie for det, landmænd med halm i træskoene, hestepiger og alt andet godt fra havet.
Jeg kunne have siddet på en bænk der nede i to uger. Det ville formentlig have været kedeligt dog, i og med dyrskuet kun varer tre dage.
FORDOMSBANKO
Noget af det, det kan fungere ekstra godt, hvis man er menneskelurer - det er at interagere med de mennesker, du kigger på.
Lad det være sagt med det samme - jeg er ret hurtig til at finde på fordomme, når jeg ser på folk. Dog bilder jeg mig ind, at fordomme ikke nødvendigvis er en dårlig ting at have. I hvert fald ikke så længe du bruger dem som et afsæt for din nysgerrighed.
Der, hvor fordomme er noget rigtig pis, er hvis du stoler blindt på dem - og sætter folk i bås ud fra, hvordan du forestiller dig, at de er - ud fra dine fordomme.
Men hvis du istedet har modet og evnen til at bruge dine fordomme til at spørge ind og blive klogere, så bliver du et klogere og bedre menneske.
Det kræver at du kommer ud af din comfort zone og at du blotter dine fordomme - men de gange det virker, er det vidunderligt.
Andre gange kan det nok godt resultere i, at du får et lav tæsk - men er det ikke værd at tage med for at blive et klogere menneske.
Så det her indlæg er både en opfordring til at lure på mennesker - men også at gå i dialog med dem. Og så selvfølgelig til at tage på dyrskue og se en ko.
Hvis du - for øvrigt - holder af at kigge på mennesker, så kan du jo overveje at spille Forlystelsespark-banko i løbet af sommeren