“At rejse er at leve”
HC Andersen, 1855
Arhh, er det nu også det, HC? Er at rejse at leve?
Jeg har for nyligt været på charterrejse på Gran Canaria - og jeg har en række betragtninger.
Det er ikke fordi jeg er ude på at vælte HC Andersen ned af den piedestal, han sidder på.
Det ville trods alt være kritisk for Odense - for hvem skulle de så putte på deres brønddæksler.
Mø, måske? Men jeg er vitterligt i tvivl, om det ville være en ros af en nulevende kunstner at komme på kloakdækslerne.
”Tillykke Mø. Vi har besluttet, at du skal på samtlige kloakdæksler i Odense. Det er lidt ligesom en walk of fame. Bare hen over borgernes afføring. Tillykke endnu engang.”
Skulle jeg gøre stolen varm under HC Andersen, ville jeg nok også starte et andet sted. Jeg ville formentlig sætte spørgsmålstegn ved, hvor grim den ælling mon var? Eller grave lidt i om der muligvis ligger en kommende #metoo sag og venter fra Jenny Lind?
Det eneste jeg har i sinde er blot at rejse tanken om, at hvis HC Andersen nogensinde havde været på charterrejse, så føler jeg mig overbevist om, at han ville have slettet ’at rejse er at leve’-citatet for evigt.
“At charterrejse er at leve”
Lad os lege med tanken om, at HC Andersen begiver sig ud i HC Andersen Airport – jo, den findes, gæt selv hvor.
HC har haft et stort kryds i kalenderen – han skal nemlig til Gran Canaria i dag.
Og hvis krydset ikke er der endnu, så kan det være, at han sætter det, hvis han har lidt ventetid i lufthavnen.
Hvis du forstår den, forstår du den.
I lufthavnen får han tjekket sin bagage ind – og kommer formentlig til at betale overvægt, fordi han har fyldt kufferterne med bøger, hvilket i sig selv er en hån over for alle forældre.
Jeg kan huske dengang ferier var noget, man kunne tage på for at slappe af og læse en bog.
Efter jeg har fået børn, består mine ferier af lige præcis nul procent læsning og 98 procent hvor jeg sørger for at holde mine børn på den smalle sti mellem at være aktiveret og i live.
De sidste to procent går med at tage fødevaremæssige risici i håb om at jeg kan få et mildt maveonde.
Kunne man få bare én dag i fred på tønden, så ville det minde mere om ferie end ferien i sig selv.
Jeg ved godt, at det ville være sådan en ferie, hvor jeg ville komme hjem med et fuldstændig flænset røvhul.
Men sådan er der jo andre ferier, der også ender.
Jeg kan huske engang, jeg var i Krakow, hvor jeg….
Nå, hvor kom jeg til. Nå, ja – den gamle digter med hatten (jeg beskriver ham lige sådan for ikke at skrive HC Andersen igen-igen. Sørg nu for at variere sproget, Skov. Det ville HC Andersen helt sikkert have lært mig)
Lad os lege med tanken om, at han uden yderlig ballade er kommet ombord på flyet.
Et charterfly er altid fyldt til randen – og hvis du nogensinde er i tvivl om du er på vej derned eller vej tilbage fra ferie, er den nemmeste måde at se på din hud.
”Er du bleg, er du på vej – er din skoldning slem, skal du hjem”
Vi har fået slæbt HC om bord på flyet. Han er iført en lang frakke og en høj hat.
Det vil være noget skummelt over at rejse til Gran Canaria iført frakke – og han vil sandsynligvis blive bedt om at tage sin høje hat af under start og landing.
Jeg forestiller mig, det må være et stressmoment at få plads til en høj hat i bagageboksene over sæderne – for hvad folk ikke slæber med af håndbagage og andet skrammel.
Han vil være en presset digter.
Diaper High Club
Uanset hvor presset man er, så er der ingen på et fly, der er ligeså pressede som forældre, der flyver med små børn.
Jeg bliver satme aldrig god til det.
Det er konstant panik og frygt for, at barnet skal larme.
Uanset hvordan du har det med børn på en flyver, så skal du vide, at forældrene altid har det værre.
Barnegråd udvider sig nemlig afhængigt af i hvilken højde det befinder sig i.
Når mine børn græder på landjorden – er gråden cirka en til en.
Det vil sige, at hvis min søn græder i to minutter, så vil det virker som 2,5 – max 3 minutter.
Men lige så snart et barn græder i 30.000 fod, så udvider gråden sig, så det vil virke som om han har grædt i 3-4 gange så lang tid.
Så selvom dit barn kun græder i 15 minutter ud af en flyvetur på 5 timer, så vil det stadig føles langt.
Noget andet er bleskift i luften.
Glem alt om Mile High Club, de sande luftens helte er dem, der er medlem af Diaper High Club.
Plakatcitater
HC Andersen har den store ære at han er blevet plakatciteret.
Det er noget af det største, der kan overkomme en forfatter, at man rundt omkring i de små hjem, kan se citatet ”At rejse er at leve” trykt på plakater og hængt op som en lille motiverende bemærkning til beskueren.
Nu vi er ved rejserelaterede citater, så husker jeg, at jeg engang så en plakat – enten på en cafe eller på et teenagepigeværelse, vægudsmykningen de to steder har ofte et stort overlap, og jeg husker ikke hvor det var, men det var et sted, hvor jeg kunne ligge og læse citater, mens jeg ventede på at mælken blev tilstrækkelig varm til at blive serveret – nå, men der var en plakat med teksten:
”Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på”
Jeg har sidenhen kunne google mig frem til, at det er gammelt kinesisk citat – og der må jeg simpelthen lige sige til dig, din Gajolcitat-inspirerede, lykkekage-bullshit-fremstillende gamle kineser – det er noget juks.
Når man rejser med små børn, er det udelukkende destinationen, der er lykken.
Rejsen er simpelthen en overlevelsestur. Bare uden shelter og dåsemakrel.
I anledning af bloggen har jeg undet mig selv den ære at lade mig plakatcitere.
Jeg skriver mig - selv - ind i rækken af store tænkere der fremadrettet vil være at finde på teenagepigeværelser. Altså i ramme på væggen forstås.
”At rejse med børn er at leve… i håb om et mildt maveonde”
THOMAS SKOV, 2019
Det er mine søde venner hos @jegfinderselvud, der har hjulpet mig, og de har sågar sat den til salg i deres butik - stort!
”Hej nabo, vi spiller noget yatzy herovre”
På et tidspunkt ankommer man til sit resort, og her er det første indtryk altid, at det er umuligt at fastslå hvor resortet ligger.
Fra det sekund du entrerer, er du ude af stand til at se om du er på Gran Canaria, i Cancun eller i Køln.
Den eneste indikator på, hvor du mon er, er i souvenirbutikken på stedet.
Hvis du kan købe små flasker, der er formet som tyre indeholdende sangria, så er du formentlig i Spanien.
Hvis flaskerne forestiller kaktusser med tequila i, så er du i Mexico.
Jeg ved ikke, hvad man kan købe i Køln – jeg kunne bare godt li at remse tre steder op.
Jeg tror HC Andersen ville få sig et chok, hvis han fik tjekket ind på et resort, som det vi var på.
For når du er der, så er du der! Et godt resort er et man ikke bevæger sig ud fra.
”At charterrejse er at bevæge sig i pendulfart mellem poolen og buffeten”
THOMAS SKOV, 2019
Jeg er vokset op med, at man altid hilser på andre danskere, når man er på ferie.
Dog med det forbehold, at vi ofte var på camping i Tversted, da jeg var barn – på de ferier levede vi ikke efter den regel.
Men når vi var uden for landets grænse, så var en dansker = en ven.
Sådan er det ikke helt på charterrejser. Eller jo, det kan det godt være, men så kan du ikke lave andet end at hilse.
Jeg mødte flere danskere på vores resort end jeg gjorde sidst, jeg var i Kolding Storcenter – og det er jo hyggeligt nok at sige hej og nikke til hinanden, men du kan ikke spille yatzy med alle du møder.
Data over dannelse
Så må jeg sige en enkelt ting, som jeg tror HC Andersen også ville have studset over, hvis han havde været med.
Jeg ved, at HC var vild med dannelsesrejser – og i princippet er min ambition også, at når jeg rejser ud så skal jeg gerne komme klogere hjem.
Ikke nødvendigvis som et andet menneske, men klogere tihvertifald.
Nu kigger jeg lige lidt vredt på jer, 3, Telia, Sonofon, og hvad I ellers alle sammen hedder.
Det der Fri Data eller ’Like Home’ og hvad I kalder det alle sammen – det er det værste I nogensinde har gjort for dannelsen – og for folks ferier.
Vi lå jo alle sammen ved poolen og gloede ind i vores telefoner… fuldstændig som vi ville have gjort derhjemme, hvis vi lå på badeværelsesgulvet med døren låst og scrollede løs.
Der er noget absurd over at rejse af helvedes til langt væk – stikke en stor fed Airbus op i røvhullet på planeten og så flyve ned for at ligge ved en pool og glo på, hvad vores nabo derhjemme har fået til aftensmad eller hvad vores fætres børn er klædt ud til til fastelavn.
Og jeg er ikke hellig her, for jeg gjorde det selv. Jeg kan ikke styr det, når i gir mig ufortyndet, 40 Gb intravenøst data. VI kan ikke styre det.
Jeg husker gode gamle dage, som ikke var mere end et par år siden – hvor ferier var noget, hvor dine telefon ikke virkede i udlandet, og hvis du så meget som bare kiggede på den, så kom der en regning på 240.000 kroner, når du kom hjem.
Det er mere datarejse end dannelsesrejse.
Det eneste, der bliver dannet er skimmelsvamp i hjernen af at kigge bevidstløst ind i telefonen og gigt i tommelfingeren af at scrolle
Vi må tilbage til de gode gamle dage, som de var i 2016. Alt var bedre dengang.
Skal du ha græsk i aften?
Charterferier er trods alt andet end at scrolle ved poolen med det ene øje og holde øje med dine børn med det andet. Det er også buffet!
Det er noget af det fineste, der findes. En gammel opfindelse efterhånden. Det er skabt af
Amerikaneren Warren Buffett, der er blevet hovedrig på sin opfindelse.
”What if we just put a lot of food together on a table and make people fight for it like gribs”
Warren Buffet, 1947
Det er i hvert fald en disciplin for sig selv; at blive god til buffet – og charterrejsen er et fremragende sted at øve sig i lige netop det.
Hvor et kalenderår her til lands går fra 1/1-31/12, så findes der også tidsregning på resortbuffetter.
Den går fra mandag til søndag. Det er derfor, at du ikke bør være på charter mere end en uge af gangen.
På vores resort var vi i et nyt land hver aften. Gastronomisk forstås.
En dag i Mexico.
En dag i Italien.
En dag i Afrika…
”men det er jo ikke et land?!” ”Hold kæft og æd”
Jeg tror HC havde været vild med de her overdådige buffetter.
”Der er græsk aften i aften, HC…”
”Ser man Det? Jeg vil straks gå op på værelse og gøre mig klar.”
”…”
Og så fik de hinanden i enden.
Ude godt, hjemme bedst
Skal jeg konkludere noget på charterrejsen, må det være, at det er en overskuelig måde at rejse med børnene. Det er dejligt at se solen. Men det er formentlig også en rejseform, der på et tidspunkt vil stå head to head med planeten og kun én af de to vil overleve.
Jeg er ikke kommet hjem som et klogere menneske i hvert fald, men vi levede lykkeligt til vores dages ende.