I et interview for nyligt blev jeg bedt om at svare på ”Hvilken superevne ville du helt ha’?”
Det var jeg meget i tvivl om, for jeg må erkende, at jeg aldrig har valgt superhelt.
Jeg foretrækker ikke Batman frem for Superman eller Hulk frem for Spiderman.
Jeg har faktisk ikke noget særligt forhold til nogen af dem.
Jeg er pænt bange for flagermus, hulk er noget min datter gør, når hun ikke må se mere Gurli Gris og spindelvæv bliver fjernet hurtigst muligt hos os, så hverken Batman, Hulk eller Spiderman ville have en chance på vores matrikel.
Men jeg syntes, det var et ret sjovt spørgsmål, så jeg er blevet ved med at rumstere over, hvilke evner jeg gerne ville have.
”Toget aflyst på grund af superhelt”
Jeg tror, det ville være at kaste perler for svin at give mig evnen til at stoppe et lokomotiv ved hjælp af mine arme.
Det ville ganske enkelt være for sjældent, jeg ville bruge den evne – og så ville det lige pludselig blive ligesom den champagnekøler, jeg har nede i kælderen.
Den er meget sjov at have, men også lidt upraktisk, fordi jeg bruger den en enkelt gang hvert andet år, så den fylder egentlig mest bare.
Da jeg var yngre, fandt jeg det ret tiltalende at kunne gøre sig usynlig, så jeg kunne liste ind i pigernes omklædningsrum. Men efter mine pandelapper er vokset ud og mine testikler er faldet ned, finder jeg den evne mere skummel end fræk.
En superhelt fødes
I nat slog det mig, fordi jeg var oppe for at tisse – det er åbenbart den alder, jeg er nået til nu – at den superevne jeg ville have mest gavn af – ville være evnen til at kunne tisse i mørke.
Jeg gider ikke tænde lyset om natten, så vågner jeg for meget op – men jeg gider jo heller ikke have pis ud over gulvet.
Andre gange har jeg brugt ’sigt efter vandet’-metoden, men det larmer – og jeg gider ikke risikere at vække hele huset bare fordi jeg er blevet natpisser.
Så kunne jeg få indopereret en lille diode for enden af urinrøret, så ville jeg allerede være tættere på at være en superhelt end jeg er.
Så legede jeg videre med den superhelt, der var ved at forme sig – for det ville også være fedt at have evnen til at kunne putte sine børn uden ballade.
Tænk hvis man havde evnen til at lægge dem i seng – og de bare sov i første hug.
Den evne ville jeg gerne have.
Så ville jeg også gerne kunne skifte ble på min søn uden han hele tiden ligger og vender og drejer sig – og uden at han tisser ud over det hele.
Jeg ville gerne kunne blande en flaske modermælkserstatning i mørke, der har den rigtige temperatur.
Jeg ville gerne kunne finde glæden i at se Sunny Bunnies.
Jeg ville gerne have evnen til at tale anerkendende til min datter, når hun træt og høj på sukker nægter at gøre, hvad jeg siger på tredje time.
Jeg ville gerne have evnen til at kunne stå op kl 5, når min søn vågner – uden at være døden nær, fordi jeg har ligget og set ”Løvens Hule” indtil kl 1.
Jeg ville gerne have evnen til at kunne vaske en uldbody uden at smadre den
Jeg ville gerne have evnen til at udfordre mine børn gastronomisk, så det ikke bare bliver endnu en aften med hakkebøf og skrællede gulerødder.
Jeg ville gerne kunne se cool ud i de blå futter, man skal have på, når man afleverer sine børn i institutionen
Jeg ville gerne kunne lave Elsa-fletninger… på min datter.
Jeg ville gerne kunne bevæge mig helt lydløst, så ingen vågner. Lidt ligesom en ninja, bare uden svær og kåbe.
…der tegner sig et billede af hvilken superhelt, jeg sværger til.
Mine damer og herrer – jeg præsenterer …. FAR MAN…
Han er den perfekte far… og så har han en diode i urinrøret… hvilket er lidt mærkeligt, men ret praktisk, når man tisser om natten.
Ligesom mange andre fædre stræber jeg efter at blive Far Man… men det fede med børn - i hvert fald når de er så små som mine er - så ser de allerede deres fædre som superhelte…
Byd gerne ind med hvilke andre superevner Far Man bør have