Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

Jeg har "99 Problemer"

99-problemer_med_Thomas-skov.jpg

Jeg tror, det er vigtigt at have noget at tage sig til i den her sære coronatid.

Jeg kan forstå på instagram, at der er rigtig mange surdejsentusiaster, der er kommet frem fra deres skjul. Uanset hvor jeg kigger hen, ser jeg en surdej titte frem. Jeg lever sågar med en kvinde, der flere gange har ytret ærgrelse over, at hun endnu ikke har gang i en surdej, når nu alle andre har.

Hun har med andre ord oplevet noget af det værste, man kan opleve - nemlig surdejspres.

Jeg forsøger naturligvis at berolige hende - og sige, at det er helt okay, du ikke har gang i en surdej endnu - vi er jo ikke på ferie - vi har begge jobs at tage os af - samt to børn - der kan ikke altid presses en surdej ind, men Emilie har set sig surdejssur - og jeg giver det maks en uge, så er vi blevet forældre til vores egen lille surdej.

Nå, men surdej eller ej - jeg tror stadig, det er vigtigt at have noget at gå op i - om det så er at strikke, se film eller lægge puslespil - er det godt at have en lille ting, der fjerner dine tanker fra, at hele verden er ved at falde fra hinanden på grund af en forpulet dum virus, der medfører død, sygdom, konkurser, fyringer og andre dårligdomme. Coronaen er et gigantisk problem.

Derfor har jeg besluttet, at jeg hver dag - indtil der er en vaccine - vil udkomme med podcasten “99 Problemer” der har i sinde at hylde de små hverdagsproblemer.

Kan du huske dengang de største problemer, vi havde handlede om singlesokker eller at man altid vælger den forkert retning på et USB-stik i første forsøg?!

Det er det, vi skal tilbage til - og det er det, vi kommer tilbage til i “99 Problemer”
Problemer, der er for små til Mads og Monopolet, men stadig for store til at lade fare.


Jeg har efterhånden lavet programmet i tre uger og har haft den ene mere prominente gæst efter den anden med - naturligvis på afstand - over facetime.

Det er enormt hyggeligt, og jeg synes alvorligt talt, du skal klikke dig ind og lytte med.
Du kan bare trykke lige her

BESTIL SNIP SNAP SNORK her

De eneste to