BARSEL LÆRER VOKSEN MAND AT SKIDE

Den danske videnskabsmand Tycho Brahe er begravet i Prag. Der er flere forskellige bud på, hvordan han døde. Enten blev han forgiftet med kviksølv. Eller også døde han af druk, da han var med sin gymnasieklasse på druk i uge 7. I 1601.

Et andet vedholdende rygte er, at han døde af at holde sig under en middag hos nogle venner. Han skulle simpelthen tisse så meget, men kunne af en eller anden grund ikke få sig selv til at gå på toilettet, og derfor sprængte han sin blære med døden til følge.

Jeg har aldrig været tættere på at blive Tycho Brahe end under min barsel.

Jeg har sågar op til flere gange været i overhængende livsfare. Det er hverken kviksølv eller druk, der er problemet. Det er blæresprængning.

DET, DER KOMMER IND, KOMMER UD

For i min barsel triller jeg tit rundt i byen med min datter. 

Hun er helt vild med frisk luft, så det skal hun ha.

Men jeg kan ikke gå mere end fem minutter med barnevognen, inden jeg har brug for at drikke en kop kaffe. Der er kopholder på vognen, og den skal nødigt stå tom, så jeg hælder den ene kop kaffe efter den anden indenbords og nyder barselslivet. Lige indtil kaffen skal ud igen.

Og det skal den. 

Men jeg har ganske enkelt ikke regnet ud, hvordan jeg bedst kommer af med kaffen igen. Jo, jeg kan godt finde ud af at tisse. Det lærte jeg i en tidlig alder. 

Problemet opstår, når min datter ligger og sover i sin barnevogn, og jeg går rundt med hende alene i byen. For jeg kan ikke lide at lade hende stå i barnevognen uden for en cafe.

Der bor vel rundt regnet en million mennesker i København og omegn, og jeg vil tro, at jeg kan stole på cirka 99 procent af dem. 

Men så længe den ene procent er på fri fod, så tør jeg ikke lade hende stå på gaden. Jeg ved ikke, om folk stjæler børn længere, men jeg har bestemt ikke lyst til at finde ud af det på den hårde måde. 

Så jeg holder mig.

Hvis jeg stadig havde boet i den jyske by, jeg voksede op i, var det ikke noget problem.

Så kunne jeg snildt have fundet et stykke afsides natur, jeg kunne lade mit vand i.

Men et af problemerne med København er, at det nærmeste natur er Zoologisk Have, og jeg tror ærligt talt ikke, kamelerne vil pisses på.

Så jeg holder mig.  Og jeg holder mig indtil jeg er lige ved at få vand i øjnene, og jeg når at misunde min datter, at hun har ble på, og derfor kan tisse lige så tosset hun vil, når hun vil. 

På de helt slemme dage, når jeg endda at google voksenbleer.

Heldigvis når hun altid at vågne, så jeg kan tage hende i armene og løbe alt hvad jeg kan op mod lejligheden og for hver eneste meter jeg når tættere på vores toilet, desto mere skal jeg tisse, men jeg når det lige akkurat hver gang.

UNDGÅ ØJENKONTAKT

Så skulle man måske tro, at problemet kun opstår uden for husets fire vægge, men nej. 

Det kan også være en kæmpe udfordring derhjemme.

For der er dage, hvor hun er sur og tvær, og hvor hun ikke lader mig forsvinde af syne et øjeblik, uden hun stikker i et hjerteskærende hyl.

Og sætningen:

?Lille skat, far skal lige på toilettet, så er han tilbage om et øjeblik? er hun fuldstændig ligeglad med. Jeg synes, jeg er gået langt for at ændre mine toiletvaner for min datters skyld.

Jeg har sågar prøvet at være på wc uden min telefon. Og det er helt nyt for mig. For toilettet har altid været et helle for mig.

Et sted, hvor jeg lige kunne være i fred i 10-15 minutter. Måske endda helt op til en time, hvis jeg havde taget madpakke med. Men den går ikke længere.

For på de dage hvor jeg ikke kan være væk fra min datter i 10 sekunder uden hun hyler, er jeg jo stadig nødt til at gå på lokum. Der var engang et udtryk, der hed - ?Nød lærer nøgen kvinde at spinde? I min verden hedder det nu

?Barsel lærer voksen mand at skide?

Den anden dag, var jeg nødt til at gøre noget meget grænseoverskridende. Jeg var simpelthen nødt til at have min datter med på toilettet. 

Så satte jeg hende i badekarret, men jeg satte mig på toilettet, og det var en frygtelig oplevelse.

Det værste var øjenkontakten, og det var lige der, da hun kiggede på mig med sine små uskyldige øjne, at jeg tænkte - måske skulle jeg bare have lavet en Tycho Brahe.

Hun må aldrig høre om den oplevelse, når hun bliver større, for jeg kan ved gud ikke finde på noget, der er værre, end at være med sin far på toilettet.  Livet som far har lært mig andre ting, og på vegne af alle fædre vil jeg gerne sige undskyld til nybagte forældre.  Læs her hvorfor Klummen her har tidligere været bragt på Vores Børn