JEG HAR TEENAGEPIGEØRER

Jeg lider af en frygtelig sygdom.Ikke en sygdom, der slår mig ihjel. Det er en meget tabubelagt sygdom, som er svær at tale om for en mand i min alder. Mange andre mænd lider af det samme. Meget få vil indrømme det.

Det er første gang, jeg står frem, og jeg håber, det kan være med til at nedbryde nogle fordomme.

Jeg har en teenagepiges musiksmag. Så er det sagt. 

FORBYTTET

Et eller andet sted derude sidder der en ung pige på sit teenageværelse. Hun kigger op sin væg, hvor hun har hængt nogle små rammer med billeder op. Et af billederne forestiller Christopher. Burhan G er på et andet af dem. I bar overkrop selvfølgelig. 

Hun har også billeder af sig selv og sine veninder. Fra den gang de var inde i Abercrombie&Fitch i København, og de fik taget billeder med ham den lækre i døren med sixpack. 

Ind i mellem billederne har hun klippet små citater ud og hængt op.

"Last year I asked Santa for the sexiest person ever for Christmas... I woke up in a box"

Og

"It's not how good you are. It's how good you wan't to be"

Og mange andre lignende. Det er det helt perfekte teenagepigeværelse. Der er stearinlys og en seng med lyserødt sengetøj. Der er naturligvis også en eller anden form for musikspilleranlæg. Måske en lp-afspiller eller noget trådløst, som iPhone kan spille på via Bluetooth. 

Og det er her, det sker. For når den her teenagepige, der har indrettet og bor på det her værelse, tænder sin musik, sker der noget, ingen havde forventet.

For ud af højtalerne blæser et trendy islandsk band, som er så cool, at de kun er slået igennem i Reykavik og New York endnu. Efterfulgt af et brasiliansk bossanovaband, som var soundtrack i en virkelig fed dokumentar, der blev vist på Cph Dox.

Hvis man ser det her scenarie udefra, vil man helt automatisk tænke - Guud, den teenagepiges musiksmag passer OVERHOVEDET ikke til den teenagepige, og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Det er fordi - jeg har den teenagepiges musiksmag.

På et tilfældigt tidspunkt i mit liv har teenagepigen og jeg fået forbyttet vores smag. Jeg kan ikke svare dig på, hvordan det er sket, og jeg ved ikke, hvad man gør for at undgå det.

TEENAGEPIGEØREBETÆNDELSE

Det er højest sandsynligt noget med, at det smitter, hvis man deler høretelefoner: Og der er ikke fundet en vaccine for det endnu.

Men jeg er smittet, og jeg er ikke bange for at stå frem som et forbillede for andre mænd i min situation. 

Helt konkret betyder den her sygdom, som hedder Teenagepigeørebetændelse, at når jeg serverer et stykke musik for min øregange, så er det Christopher eller Medina eller Burhan G, jeg hører. Det er alt, hvad der måske ikke forventes af en voksen mand. 

Og er jeg flov over, at jeg har den her lidelse? Ja. Men kun når jeg taler med andre.

For lige så snart der ikke er nogen, der kigger, så elsker jeg at sætte Rasmus Seebach på og synge hans tekster højt inde i hovedet på mig selv.

Jeg er stadig imponeret over hvor mange af hans tekster, jeg kan udenad.

Selvom jeg har erkendt, at jeg er syg, arbejder stadig med at indrømme over for andre, hvad jeg fejler.

Men med den her klumme, håber jeg, at jeg kan løfte sløret for, hvordan jeg - og garanteret også mange andre mænd har det. 

Jeg håber, jeg kan være med til nedbryde et tabu. 

Jeg håber, jeg kan blive en firstmover, som viser, at mænd med teenagepigemusiksmag også bare er mennesker, og at det ikke er farligt at tale med en mand som mig.

Det smitter kun, hvis vi deler earplugs. Så lad være med det.

Hvis du til gengæld er den teenagepige, der sidder derude og er træt af kun at høre alt for trendy musik og føler, at du mangler din musiksmag, så kontakt FFFM, Foreningen for Folk med Forbyttet Musiksmag, på klokkenvarlidtifemsiguhhuhhuhhhh@gmail.com. 

Her kan du få den hjælp du har brug for.

Hvis du lige har sat et godt Seebach-nummer på og har lyst til at læse lidt mere, så kan du læse om noget, der irriterer mig, når jeg flyver. Du kan boarde artiklen her