Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

Hva så nu, nu er det lige om lidt

Hva så nu, nu er det lige om lidt

geo-thomas-ig.jpg
GEO_THOMAS_IG

Nu er der saftsuseme ikke længe til, det bliver alvor. Geo og jeg skal på tour i hele landet.

Det er mere end halvandet år siden Geo spurgte om jeg havde lyst til at tage med på comedy-tour, og selvom det er en genre, jeg ikke som sådan har bevæget mig inden for tidligere, så takkede jeg ja. Og nu er der kun to uger til premieren på Bremen i København.

Vi har kun to testshows tilbage inden forpremieren, og så skal det helst sidde i skabet.

Jeg er crazy nervøs, men på den gode måde.

Hvis samtlige billetter til alle show bliver solgt kommer vi til at optræde for omkring 10.000 publikummer. Det er jo mange mennesker, men når jeg tænker på, hvor mange mennesker, der af og til ser det, jeg har lavet i tv og hørt i radioen, så er der ikke helt proportioner i nervøsiteten.

Der er bare en helt anden nerve, når det er live foran et rigtig publikum i kød og blod.

BRUG FOR DIN HJÆLP

Jeg spiller Geos psykolog og hele showet er bygget op omkring de fem år, der er gået fra Geo blev erklæret rask og til i dag.

Vi skal igennem samtlige kriser - og jeg skal hjælpe ham med at bearbejde dem. Lad mig sige med det samme - jeg er en forfærdelig psykolog. Men om ikke andet bliver det underholdende. Udover de her psykologsessions laver Geo også traditionel stand up - og det er sgu blevet et ret anderledes, men skidesjovt comedyshow... hvis jeg selv skal sige det.

I hver by drømmer jeg om at invitere en lokal helt en tur ind i min psykologkonsultation på scenen. Men jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvem det kan være.

Så kom gerne med dit bud på, hvem en lokal kendis/helt/landsbytosse kunne være i en af de her byer:

Og nååå ja, selvfølgelig - vigtigst af alt - køb en billet og kom ind og se, hvad vi har fundet på.

Du kan læse mere og købe billetter ved at trykke lige her

Far, der er noget, vi skal tale om

Far, der er noget, vi skal tale om

Den dag jeg spillede ukulele med Nik og Jay

Den dag jeg spillede ukulele med Nik og Jay