Børn version 2

Jeg blev far for første gang i 2015. Det var den smukkeste lille pige, der kom til verden – og hun hedder Ellen, og hun er helt perfekt. I sommer blev jeg så far igen. Godt og vel tre år efter Ellen kom til verden.

Det, der er interessant, er, at alt andet, vi har i vores liv, bliver forbedret hele tiden.

Det er få ting, der ikke bliver optimeret og gjort bedre og bedre. Hvert år kommer der nye versioner af gamle produkter, men med små opdateringer, der gør dem bedre og bedre. Jeg nævner i flæng – iPhones – hvert år kommer en ny version, der liiiige kan lidt mere end den der kom sidste år.

Fødevareprodukter bliver også konstant lanceret med ”Ny, forbedret smag”

Og så fremdeles – I ved, hvor jeg vil hen.

Men! Og nu kommer vi til det. Er det det samme med børn?! Er nummer to også bedre end etteren?

Ikke i forhold til forældrenes kærlighed – men i forhold til funktionalitet.

Nu er jeg jo ikke ude på at holde mine to børn op imod hinanden, men det er da interessant at se på om der er sket forbedringer.

EN NY OPDATERET VERSION

Største forskel fra version 1.0 til 2.0 er, at det er en dreng…

Han hedder Otto, og han er en sød lille fyr, der ligner sin søster så meget, at selv ansigtsgenkendelsesfunktionen på min telefon ikke kan se forskel.

Jeg kan se forskel på grund af aldersforskellen. Og nå ja, så fordi Otto er en dreng.

Jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt det er en forbedring eller ej – men jeg er gentagende gange stødt på den kliche, at fædre altid ønsker sig drenge – og sådan har jeg nu aldrig haft det – men jeg er da glad for at have en af hver.

Jeg tror også de mænd, der siger ting som ”hvor kongen kommer ind, kommer prinsen ud” og ”jeg har fået en guldmedalje” har glemt at drengebørn har andre udfordringer end piger.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange min søn har pisset sig selv i øjet.

Når man fjerner bleen fra sådan en lille fyr, har han tendens til at begynde at tisse. Ofte kommer der en mægtig stråle ud – og de dage, hvor den peger i den rigtige – eller forkerte retning – så lander der en kæmpe sø af tis lige i øjet.

Andre dage pisser han udover mig – og det er da også en… oplevelse.

Det er mange år siden, jeg er blevet tisset så meget på. Og første gang jeg ikke har skulle betale for det.

Nå, men lige her tænker jeg ikke, at det er en forbedring som sådan – men dog synes jeg, jeg er blevet bedre til at håndtere kropsvæsker. Jeg går mindre i panik nu, når jeg bliver tisset eller skidt på end jeg gjorde første gang.

GRÅDFUNKTIONEN ER INTAKT

Græder den nye version stadig?!

Ja, det gør han sgu. Han græder ind af en kant. Og jeg trøster og trøster og trøster – og så går jeg med sådan vugge-bounchende gangart og siger ”sch-sch-sch” og det hjælper.

Havde det været andre produkter end børn, så havde man nok gjort noget ved lyden. I 90’erne larmede det fx hver gang man gik på nettet med sit modem. I dag siger det ikke et kvæk, når man går på nettet. Den forbedring kunne man godt have lavet med børn, men det kan jeg så berette, at det har man ikke valgt at gøre.

Men det er okay, for jeg har prøvet det før – så mine knæ og min sch-lyd var helt klar til endnu en omgang barn.

Hvad med søvnfunktionen – er den blevet forbedret i version 2. Nej! Han sover stadig sådan lidt ustabilt – og mest når han selv har lyst.

Så også er har udviklerne sløset en lille smule – og selvom jeg helst skal have min skønhedssøvn, så er det egentlig okay. Jeg har alligevel altid elsket at se TV2 News om natten med et barn i armene, og jeg synes, det er en fryd at få Go Morgen Danmark med helt fra starten. Så tak, børn.

Skal version 2 også have opmærksomhed?

Masser! Selvfølgelig. Men det skal etteren jo også ha.

Lige her er det også lidt nemmere med iPhones. Når man får en ny, kan man lægge den gamle i kælderen eller sætte den til salg på Den Blå Avis. Sådan er det ikke helt med børn. Fandt jeg ud af.

Nu er der to børn, der skal have opmærksomhed. Men jeg har jo stadig kun to øjne, to arme, en hjerne og et døgn på 24 timer.

Men det udfordrer min kreativitet.

”Ellen, skal vi se om vi kan lege – ’kan du hente Otto tøj på 2. Sal’?”

Det kan vi som regel ikke lege.

TOEREN ER SOM  ET SKAB FRA IKEA

I det hele taget synes jeg listen af ligheder mellem de to versioner er lang.

2’eren skider stadig igennem sit tøj. Med den der gule farve, som er så svær at vaske af. Lige der har evolutionen ikke tænkt sig så godt om.

2’eren er også i rulle-ned-af-sofaen-fare, hvis man ikke passer på.

2’eren er også ’mit badevand skal have den helt rigtige temperatur’-kræsen

2’eren gylper også

I det hele taget synes jeg, at 2’eren minder enormt meget om etteren fra fabrikantens side.

Men den helt store forskel er, at jeg har prøvet det før.

Jeg siger ikke, at jeg er blevet børneekspert - slet ikke.

Jeg siger bare, at for nylig skulle jeg samle to IVAR-skabe fra IKEA. Da jeg samlede den første fulgte jeg samlevejledningen slavisk – og det endte med at blive et rigtig flot skab.

Da jeg skulle samle nummer to, var jeg ikke helt lige så bundet til vejledningen, fordi jeg kunne huske diverse dyvelplaceringer – og det endte også med at blive et rigtig fint og brugbart skab.

Jeg tror det er det samme med børn.

Jeg slapper lidt mere af med nummer to.

Selvom det er hårdt og udfordrende, så er der lidt mere ro på den her gang.

Og det er stadig helt fantastisk.