Det her indlæg handler om hvor vigtigt det er at kunne sige nej. Jeg vil gerne medgive, at det klinger hult at belære andre om at sige nej, når indlægget er skrevet af en mand, der har været med i BÅDE ”4-stjerners middag” OG ”Til Middag Hos,” men jeg tager chancen alligevel.
Jeg har i mange år – med få undtagelser - sagt ja til alt, jeg er blevet tilbudt. Der er mange døre, der åbner sig, hvis man siger ja og der kan være enormt meget fremdrift i at sige ja.
Jeg tror også, at jeg tidligere i min karriere har været bange for, om jeg nogensinde ville blive spurgt om noget igen, hvis jeg sagde nej. Det medførte så, at jeg lige pludselig sad i Vollsmose i en limousine med et kæmpe 4 stjerners middag-logo klistret på siden på vej op for at spise yoghurt med Asmaa Abdol Hamid.
Det er ikke fordi jeg fortryder noget af det, jeg har været med i, men på det seneste er jeg blevet ret vild med at sige nej – og jeg er blevet optaget af, hvor vigtigt det er at kunne sige nej.
DET SVÆRE NEJ
Et par gange i løbet af efteråret har jeg været ude på nogle ungdomsuddannelser i forbindelse med nogle rygekampagner, og der har jeg talt med de unge om nej’et og om hvor svært det er at sige nej.
Sandheden er, at der er helt vildt meget power bag et nej – og jeg tror, det er vigtigt at øve sig i at sige nej allerede tidligt i livet.
Jeg kan afsløre, at min datter på tre allerede er mægtig god til at sige nej – både til at få flyverdragt på og til at vaske hænder, inden vi spiser. Det er ikke helt de nej’er, jeg efterspørger, men jeg håber, hun bliver ved med at træne sin nej-form, for så skal hun nok komme langt her i tilværelsen.
For hvis hun lærer at mestre nej’et, så er der mange ting, hun ikke får rodet sig ud i.
SÅ SKAL DER LIGGE ET STORT FEDT NEJ PÅ DIVERSE-POSTEN
Hvis du lærer at sige nej, vil jeg vove den påstand, at du aldrig ender i Luksusfælden.
”Nej, selvfølgelig skal vi ikke have endnu et kviklån til at betale et drikkevarekøleskab.”
Det er selvfølgelig en anelse banalt, og det handler alene om behovsudsættelse, men det er jo også evnen til at kunne sige nej til fristelser – nu og her.
Hvis jeg havde lært at sige nej i en tidlig alder, ville jeg fx ikke have en hel flyttekasse fuld af cd’er på loftet. Hver eneste gang jeg fik min forholdsvis beskedne bager-arbejdsdrengsløn udbetalt, strøg jeg lige ind i Stereo Studio købte cd’er. Jeg skulle have brugt nogle af pengene på at lære at sige nej.
ET NEJ TIL SPRUT ER ET NEJ TIL JESUS
Hvis du lærer at sige nej – ender du ikke spritstiv i Jesus krybbe på torvet i Herning.
Det er skide svært at sige nej til sprut. Jeg har været inde på det tidligere i indlægget her. Men alkohol er – i alle aldre – noget, der kan være vanskeligt at takke nej til. I hvert fald hvis man ikke har en grund til det.
Jeg fornemmer, at det bliver mere og mere acceptabelt – og i visse kredse ligefrem cool – at takke nej til at drikke. Men vi er mange, der stadig bøvler med det.
Det er dog vigtigt at understrege, at de færreste beslutninger taget under påvirkning af alkohol er fornuftige beslutninger.
En ting er, at du har ondt i styrhuset dagen efter – og at din krop får sværere og sværere ved at komme sig oven på tømmermænd, jo ældre du bliver – men jeg synes, det værste er at miste kontrollen, dømmekraften og i nogle tilfælde også små glimt af bevidstheden.
Hvis man har lyst til at drikke sig i hegnet, er det jo helt fint – men jeg er fandeme tit endt derude uden at have haft lyst til det, fordi jeg simpelthen ikke har evnet at sige nej.
Det kræver viljestyrke og gåpåmod at sige nej til at drikke – og så kræver det venner, der tager et nej for et nej.
I en af de værste branderter i gymnasietiden endte jeg med at blive vækket af en vagt efter en julefrokost, fordi jeg havde lagt mig til rette i Jesus krybbe i det fullsize krybbespil, der var sat op på Hernings torv.
NEJ, JANNICK - DU ER IKKE DON DRAPER
Hvis du lærer at sige nej, får du ikke rygerlunger og dårlig ånde
Ånden kan jeg måske ikke love dig, at du aldrig får. Der er flere komponenter i spil, såsom indtaget af Surströming og hyppigheden af tandbørstning – men nu vi er ved nej’et, så er det højaktuelt i forbindelse med rygning.
Der er edderbankeme mange gode grunde til at sige nej. Alligevel er der 40 børn og unge, der begynder at ryge hver eneste dag. Det er sgu synd. Her snakker jeg ikke om mig eller om samfundet. Det er synd for dem.
Med fare for at lyde som et gammelt røvhul, så er jeg kommet i en alder, hvor jeg vitterligt synes, det er synd for alle de stakkels børn og unge, der begynder at ryge. De har formentlig en forestilling om at det er meget cool, måske har de endda den vrangforestilling, at det ser sejt ud at ryge.
Jeg vil godt gi’ at det giver noget ekstra til Don Drapers look at han ryger – og James Deans for den sags skyld. Men der er satme langt fra James Dean til Jannick på 14 år fra Køge. Sorry Jannick.
(Jeg kender ingen, der hedder Jannick på 14 år fra Køge – det er bare et navn, skift gerne navn, alder og bopæl, hvis det passer dig bedre, at det er Bettina på 34 år fra Lem)
Jannick, du ligner en kæmpe kegle, når du ryger. Det er kun dig selv, der ikke kan se det.
Jeg ved jo godt, hvorfor Jannick begynder at ryge. Det er jo fordi at de andre gør det, og han vil gerne passe ind og være en del af det ”seje” slæng. Det er måske også et oprør – og en måde at blive voksen på.
Men det er sgu mere voksent at betale afdrag på realkreditten og sprøjte mod myrer end det er at ryge. Og det er der også væsentlig mere fremtid i. Selvfølgelig ikke for myrerne.
Og jeg ved godt, at Jannick inderst inde slet ikke har lyst til at ryge – men han har ikke kunne sige nej, for det er pisse svært at sige nej. Det føles som om han siger nej til vennerne – til at blive voksen – til et image.
HYLD DET, NEJET
Så kan Kræftens Bekæmpelse og alle mulige andre sagtens forsøge at fortælle Jannick, at han dør af det – men lige nu og her er det vigtigere for Jannick at passe ind end om han får lungekræft om 40 år.
Men Jannick – tro mig – der sker ikke noget ved at sige nej. Ikke ud over at du sparer din mund for dårlig ånde, din krop for gift og din konto for en helvedes masse penge.
Alt det her skal blot ses som en opfordring til at hylde nej’et.
Sig nej! Prøv det, øv det. Det er enormt svært, men hvis vi øver det, skal det nok lykkes.
Hvis du ikke kan sige nej, så nej, når nogen spørger dig om noget du ikke har lyst til.
Altså danse-nej… altså at neje – du ved, hvor du tager den ene fod bag den anden og nejer. Det vil gøre dit nej til noget andet.
Du kan også gøre det til et eksperiment at se, hvor meget du kan sige nej til resten af året.
Jeg har tænkt mig at sige nej til alt resten af året – bare for at træne mine nej’er.