Som jeg introducerede i går, så har jeg tænkt mig at svare på alle spørgsmål i 2019 via bloggen her.
I går tikkede spørgsmålet: "Thomas, hvad er dog hemmeligheden bag dit skæg?" ind.
Det skal jeg med glæde forsøge at delagtiggøre jer (læs: dig, Jonas) i.
Det er et kedeligt svar - for der er ikke rigtig nogen hemmelighed.
Jeg giver det hverken væksthormon eller Round Up - det kommer ligesom bare af sig selv. Uanset hvor meget jeg forsøger at holde det nede, så kommer det tilbage. Havde det været skimmelsvamp, havde det være et problem - men jeg er stor fan af mit skæg, så jeg byder det altid velkommen, når det dukker frem igen.
MINE FØRSTE BAKKENBARTER
I mange år var jeg en ret glat dreng. I hvert fald i ansigtet. Og med mange år mener jeg de første 13-14 år af mit liv. I de år havde mit ansigt ikke skyggen af hår, og det var også relativt begrænset hvor meget der var oven på hovedet.
Der er nogle, der rocker et solidt overskæg allerede i en alder af 12 - men det gjorde vi ikke i Sdr. Felding.
Men jeg husker tydeligt, at jeg i sommerferien mellem 8. og 9. klasse havde sat mig for, at nu ville jeg have så meget hår som overhovedet muligt. På hovedet, i hovedet og alle andre steder.
Det var en stor beslutning at lade håret gro - og som barnebarn af en frisør var det det nærmeste jeg kom et ungdomsoprør.
Jeg husker tydelig første gang, jeg kunne se mit eget pandehår. Altså i virkeligheden og ikke via et spejl eller et fotografi - det var en glædens dag. Men samtidig syntes jeg ikke, at det gik stærkt nok.
Jeg har en tydelig erindring om, hvordan jeg står og kigger i spejlet - og på siden af mine kinder er de fineste dun begyndt at dukke op. Det har højst sandsynligt set patetisk ud - men 'hold lige min øl' - for det skulle blive om muligt endnu mere patetisk.
Jeg vælger nemlig at tage i det lokale supermarked og investere i noget hårfarve - og bevæbnet med hårkemi og kinddun beder jeg min mormor om at farve mine "bakkenbarter," så jeg - da jeg møder ind i skole i 9. klasse - har fået et par hjemmelavede bakkenbarter.
Jeg har desværre (læs: heldigvis) ingen billeder, for det har uden skyggen af tvivl set enormt latterligt ud.
Det har været bakkenbart-versionen af de der øjenbryn, man selv tegner på. Hvilket for øvrigt er ret arrogant over for Gud.
"Ja, ja - du har skabt et menneske, hvor ALT funkerer. Milt, lever, hjerne... men de øjenbryn... ahhh. Det kan godt være du er Gud, bor i Himlen og har skabt alt - men jeg hedder Bettina, jeg bor i Glostrup - og jeg har set på YouTube, hvordan man maler øjenbryn, så du skal ikke komme her," siger Bettina, inden hun resten af dagen render rundt med ét øjenbryn, der er enormt overrasket - og ét der er helt vildt vredt.
SKÆGSKIFTE
De bedrageriske bakkenbarter blev med tiden byttet ud med "mine egne" - og siden da har jeg mere eller mindre haft hår i ansigtet.
Fuldskægget er blevet tættere og tættere. Det har handlet om tålmodighed - og gener. Så jeg har ingen mirakelmidler - det er ligesom bare dukket op.
I nogle perioder har jeg forsøgt mig med et overskæg. Mest som en joke.
Min salig far havde overskæg alle de år jeg havde ham i mit liv - og jeg fik aldrig spurgt om det var startet som et væddemål eller en joke, men det har aldrig klædt mig.
Da jeg i sin tid søgte praktik på P3, havde jeg dog overskæg på billedet på ansøgningen. Det er billedet øverst i indlægget her - og hvem ved måske var det netop billedet, der gav mig jobbet. Overskægget KAN have været skyld i min karriere.
Når jeg på et tidspunkt flytter til Grækenland og åbner en Ouzo-bar, så kan det være overskægget ryger på igen. Det passer ligesom lidt bedre ind dernede.
Mundkussen har jeg aldrig turde give mig i kast med. Med en enkelt undtagelse.
Da jeg for et par år siden var vært på GAFFA-prisen, valgte jeg - inspireret af kvindelige værters tøjskift i diverse shows - at jeg ville lave skægskift. Så jeg startede showet med en fuldvoksent fuldskæg. I løbet af aftenen lod jeg mig så barbere til forskellige ansigtsfrisurer - og der svang jeg også kort forbi mundkussen, lokumsbrættet, skæg rundt om munden - kært barn har mange navne.
Showet endte med et overskæg - og da jeg kom hjem nægtede Emilie at kysse mig, fordi hun fandt overskægget utiltalende. Så det røg af - og det var sidste gang jeg var helt glat i fjæset.
DU ER FOR GAMMEL TIL AT KOMME IND HER
Nu er jeg tilbage i fuldskægget. Jeg trimmer det en gang pr måned, cirkus. Så ryger det ned i 8-9 mm - og halsen bliver skrabet - og det samme gør toppen af kinderne. Og desværre også ørerne. Desværre fordi jeg synes 32 år er lidt for tidligt at have så massiv ørehårvækst. Men det kan være det bliver moderne FW//20.
Men jeg tør ikke glatbarbere mig fuldstændig. Jeg ligner ganske enkelt en dreng på 14, når jeg ikke har skæg. Men det er ret betryggende, at jeg kan tage 15-20 år af min alder med ret enkle tricks - så hvis jeg nogensinde får en alderskrise, så bliver skægget det første, der ryger.
Derudover har jeg få gange brugt noget olie i skægget. Det var noget, jeg fik tilsendt, som skulle have tiltrækkende effekt på kvinder. Der skulle eftersigende være noget afrodisi i, men efter en folketælling her på matriklen kan jeg konstatere, at jeg stadig kun har en enkelt hustru, så det er ikke overvældende, hvad skægget har lokket til.
Desværre kommer jeg som sagt ikke med en mirakelkur her - mine bedste råd er - tålmod og gode skæggener. Du bør være varsom med skægparykker - og så er der en enkelt lille bøn til alle jer, der har skæg.
Tænk over hvor I barberer jer.
For nogle år siden var jeg i Kina for at lave et fjernsynsprogram. På en indenrigsflyver fra en kinesisk by, jeg aldrig havde hørt om trods millioner af indbyggere, til en anden kinesisk by, jeg heller aldrig havde hørt om - trods endnu flere millioner indbyggere - vågner jeg efter en lille blunder ved at manden skråt over for mig på den anden side af midtergangen sidder og barberer sig med en elektrisk barbermaskine.
Føj for den lede. Det kan godt være de har opfundet papiret og krudt - men de har sgu aldrig hørt om almindelig pli... ja, sorry nu røg alle kinesere lige over én kam - men det næste manden gjorde var at tømme sin barbermaskine ud i flyets midtergang - med stubbe og fnuller. Fy for satan. Det må Kina som nation være interesserede i at få stoppet.
Intet bygningsværk eller opfindelse retfærdiggør sådan en uhumsk omgang med egne skægstubbe i det offentlige rum.
Husk det - med stort skæg følger stort ansvar.
Det var hemmeligheden bag mit skæg.